- Jeg kan, endnu engang, slå fast med syvtommersøm, at vi ikke har udtrykt ønske om at blive behandlet bedre end andre.

Det understreger Niels Thomsen, der er næstformand i Royal Greenlands bestyrelse, da KNR spørger ham, hvad den selvstyreejede virksomhed tænker om det nuværende udkast til landets nye fiskerilov.

Loven lægger blandt andet op til, at Royal Greenland får et særligt kvoteloft, der er højere end for private virksomheder. 

Men det har virksomheden altså ikke selv bedt om, må man forstå. Det betyder dog ikke, at det ikke vil få konsekvenser for dem, hvis vilkårene ændres, understreger næstformanden:

- Det har kostet omkring 200 millioner kroner i 2023 at holde underskudsgivende fabrikker åbne. Så hvis vores grundlag for fremtiden bliver ændret med fiskeriloven, må vi se på virksomhedens balance i økonomien og kigge på, hvad der kan betale sig, og hvad der ikke kan betale sig, siger Niels Thomsen. 

Et samfundsmæssigt ansvar

Som selvstyrejet virksomhed har Royal Greenland nemlig andre og bredere forpligtelser, end de private aktører, lyder argumentet:

- I 2023 og i de forgangne år har vi indhandlet med torsk og stenbiderrogn, selvom det gav underskud, og det har vi gjort, fordi vi ved, hvor meget det betyder for mange fiskere og lokalsamfund, siger næstformanden. 

En del af den seneste tids kritik af Royal Greenlands rolle i fiskeriloven går ellers netop på, at virksomheden ikke er særligt dygtig til at drive forretning, og at det derfor er urimeligt, at de skal have særbehandling over private virksomheder.

Spørgsmålet er om det ikke også er en samfundsmæssig forpligtelse at drive en ansvarlig forretning, når nu selskabet er ejet af selvstyret - og dermed i sidste ende af landets borgere?

Til det svarer Niels Thomsen: 

- Det er jo ikke vores egen virksomhed, det er samfundet, der ejer den. Derfor skal det kunne betale sig for samfundet at drive forretningen.

Tynget af milliardgæld

Hertil kommer dog også det faktum, at Royal Greenland lige nu ligger inde med en gæld på hele tre milliarder kroner.

Selskabet har flere gange henvist til, at gælden skyldes investeringer i især nye skibe, som på sigt vil fremtidssikre virksomheden. 

Trods det, går den høje gæld dog ikke ubemærket hen i Royal Greenlands ledelse:

- Det fylder i hverdagen, at virksomhedens gæld er så høj. Vi har også nogle forskellige planer for at betale gælden tilbage, den plan er vi begyndt at arbejde på, siger næstformanden.

Han kommer dog ikke nærmere ind på, hvordan og hvornår gælden konkret skal afvikles.