Røde partier roser anbefalinger i Forsoningskommissionen
Mens Radikale Venstre, Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti kritiserer udfaldet af Forsningskommissionens arbejde, er der mere optimisme til venstre for midten.
I 2013 afviste dav. statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) ellers, at Danmark skulle tage del i arbejdet med kommissionen.
- Vi har ikke behov for forsoning, men jeg har fuldt respekt for, at det er en diskussion, der optager det grønlandske folk. Vi vil følge diskussionen nøje herfra, sagde hun til dengang til pressen under et rigsmøde i København med dav. formand for Naalakkersuisut, Aleqa Hammond.
LÆS OGSÅ Danmark på sidelinjen i forhold til forsoningskommission
Men hos Socialdemokraterne ser grønlandsordfører Karin Gaardsted i dag positivt på udfaldet af kommissionens arbejde.
"Anbefalingerne er rettet mod, hvad man internt kan gøre i Grønland. Og der er gode anbefalinger, som jeg er sikker på, vil kunne gavne", skriver hun i et skriftligt svar til KNR.
Karin Gaardsted ønsker dog ikke at kommentere på de konkrete anbefalinger i betænkningen, men henviser til, at det er internt, grønalndsk anliggender.
LÆS OGSÅ Forsoningskommissionens anbefalingerne er for generelle
SF og Enhedslisten: Godt med videnscenter
Men hos SF vil grønlandsordfører Karsten Hønge godt kommentere anbefalingerne. Og han er overvejende positiv over arbejdet, selv om betænkningens anbefalinger ’er meget løst formulerede’, siger han.
- Jeg synes, det er nogle gode, fremadrettede forslag, som kommissionen kommer med. Jeg synes, det er godt, at man forsøger at bygge noget op, hvor man selv har kontrol over det i Grønland.
Han henviser særligt til forslaget om at bygge et videnscenter for historie og forsoning i Grønland.
LÆS OGSÅ Videnscenter, sprog og en undskyldning
- Så får man anledning til mere i dybden at reflektere over sin egen historie og over den kultur og folk, man er en del af. Ligesom man overalt i verden er påvirket af udefrakommende hændelser, siger Karsten Hønge.
Hvorvidt der reelt er grund til forsoning internt i befolkningen i Grønland, vil han ikke gøre sig til dommer over, men siger:
- Det er da nogle følelser, vi skal tage alvorligt (…). Så længe det fylder meget hos nogle grønlændere, fylder det også meget hos mig, siger Karsten Hønge.
LÆS OGSÅ Anbefalinger er spild af penge
På den yderste venstrefløj har grønlandsordfører Christian Juhl hos Enhedslisten lutter ros til betænkningen. Han ærgrer sig stadig over, at Danmark afviste at deltage i Forsningskommissionen.
I stedet bør den danske stat nu bakke økonomisk op, hvis Naalakkersuisut vælger at føre nogle af anbefalingerne ud i livet, mener han. Det kunne for eksempel være at lade danske forskere og institutioner stå til rådighed for netop et center for historie og forsoning, siger Christian Juhl.
- Hvis man vil arbejde med historie, koster det forskere. Hvis man vil arbejde med healingsproces, koster det nogle institutioner, der kan arbejde med den slags ting.
Han vil nu tage betænkningen op til debat i Grønlandsudvalget i Folketinget og håber, at udvalget vil gå videre til regeringen med et forslag om økonomisk støtte til anbefalingerne.
LÆS OGSÅ Josef Motzfeldt: Grønland mangler selvværd - ikke forsoningskommissioner
LÆS OGSÅ Aleqa: Vi laver ikke forsoningskommission på grund af manglende selvværd