Forsker: Prisen for at hente filippinske sygeplejersker er høj for Filippinerne
Mangel på personale og problemer med at rekruttere og fastholde folk har presset sundhedsvæsenet.
Og et presset sundhedsvæsen kan føre til en række konsekvenser. Både for borgerne og patienterne, men også for økonomien. Særligt dyrt er det blandt andet at løse personalemanglen ved at ansætte vikarer og hyre korttidsansatte fra Danmark og andre nordiske lande.
Det påpeger formanden for Økonomisk Råd, Torben M. Andersen.
- De (korttidsansatte, red.) er i sig selv dyre, men det gør også, at der ikke er så meget kontinuitet på afdelingerne, siger han.
I år har Sundhedsvæsenet allerede overskredet sit budget med omkring 65 millioner kroner.
Det skrev kvinden med ansvaret for det hele, naalakkersuisoq for Sundhed- og Personer med handicap, Anna Wangenheim (D), i et opslag på Facebook.
- Det er så alvorligt, at hvis ikke vi opbygger vores egen kapacitet og lægger investeringer nu, kan jeg være meget bekymret for, hvad de afledte konsekvenser bliver, sagde hun i et interview med KNR samme uge.
Sundhedsvæsenets forfatning er en ærgerlig realitet, som man bliver nødt til at forholde sig til, pointerer Torben M. Andersen fra Økonomisk Råd. Og der er rekruttering fra tredjelande en mulig vej ud af suppedasen.
Et forslag som Anna Wangenheim og andre politikere har fremhævet flere gange.
Uklare konsekvenser
Økonomisk Råd har ikke regnet på, hvad de økonomiske konsekvenser ved ansættelse af personel fra tredjelande vil være.
Ifølge Torben M. Andersen er det dog afgørende, hvor mange sygeplejersker, jordemødre og andet man kan rekruttere.
- Der vil også være nogle omkostninger ved at rekruttere fra tredjelande. For at det kommer til at give en nettogevinst, skal det være et vist antal, man kan få rekrutteret, siger han.
Grønland er desuden langt fra er det eneste land, der har fået idéen om at se mod Asien efter arbejdskraft, påpeger han.
Filippinerne er verdens største eksportør af sygeplejersker til andre lande. Ifølge sundhedsmyndighederne i Filippinerne, arbejder over halvdelen af landets sygeplejersker uden for landet.
- Så der er andre om buddet. Der er en stigende konkurrence omkring sundhedspersonale, fordi der på global plan – i og med at der bliver flere ældre – er et stort pres på sundheds- og plejepersonale, siger Torben M. Andersen.
Derudover vil der også være nogle sproglige udfordringer ved at ansætte personale, der ikke taler grønlandsk eller dansk, bemærker han.
- Men når det er så vanskeligt at få andre, er man også nødt til at være nøgtern og realistisk om, hvad der så er af muligheder, og det her er klart en af mulighederne.
Hvad med Filippinernes krise?
Et andet spørgsmål der rejser sig, når man vil rekruttere arbejdskraft fra tredjelande, er, hvad konsekvenserne vil være for de lande, hvor sundhedspersonalet bliver taget fra.
Torben M. Andersens svar på dette er, at det afhænger af, hvilket land man rekrutterer fra.
- Der vil være steder i Asien, hvor man godt kan afgive arbejdskraft, og hvor det også kan være en fordel for dem, fordi de potentielt kan få en højere løn end den, de kan få i hjemlandet.
Sådan lyder argumentet også i debatten andre steder, hvor man ser mod samme løsningsmodel. For eksempel i Danmark, hvor man også mangler hænder i sundhedsvæsenet, og som derfor ser mod blandt andre Filippinerne.
Problemet er dog, at Filippinerne, på trods af landets store eksport af sundhedspersonel, selv står i en sundhedskrise.
Det påpeger Nanna Maaløe, der er læge og forsker i reproduktiv sundhed på verdensplan.
- En ting er, at mennesker naturligvis frit skal have mulighed for at søge job i andre dele af verden og flytte, hvis de vil. Men når man aktivt rekrutterer fra for eksempel Filippinerne, så underminerer det deres sundhedssystem. Og det er der ret store tegn på, pointerer hun.
Hun fremhæver, at WHO (Verdenssundhedsorganisationen) anbefaler, at man sænker sit brug af udenlandsk arbejdskraft i sundhedssektoren, da det har negative konsekvenser for de lande, man henter personale fra.
- Filippinerne har bestemt en sundhedssystemkrise, hvor de eksempelvis nu har sygeplejersker ansat, der dumpede til eksamen. For de gode forsvinder, siger Nanna Maaløe.
En løsning ud af flere
KNR har spurgt Anna Wangenheim (D), hvad hun tænker om de konsekvenser, som hendes forslag om at rekruttering fra tredjelande har for de lande, man tager arbejdskraften fra.
I et længere skriftligt svar anerkender hun de problemer, som den hårde konkurrence om sundhedspersonale skaber for nogle lande.
- Her i landet oplever vi ligeledes rekrutterings- og fastholdelsesudfordringer. Det skyldes bl.a., at vi på nogle områder f.eks. løn- og arbejdsvilkår har svært ved at konkurrere med de nordiske lande. Disse udfordringer vil forståeligt nok være endnu mere udtalte for mindre velstillede lande, skriver hun.
Anna Wangenheim holder fast i, at naalakkersuisut gerne vil undersøge muligheden for at rekruttere sundhedsfagligt personale fra flere lande end man gør i dag. Hun skriver også, at der i den forbindelse er blevet indgået et samarbejde med WHO.
- Brug af udenlandsk arbejdskraft er ikke en hurtig løsning, men én løsning ud af flere på kort og mellemlangt sigt. På længere sigt er den klare strategi og mål, at der skal uddannes flere sundhedsprofessionelle i Grønland, skriver Anna Wangenheim.
