Wangenheim om sundhedsvæsenet: Det er ’point of no return’
- Det er langt mere alvorligt, end jeg i første omgang havde antaget.
Naalakkersuisoq for Sundhed og Personer med handicap, Anna Wangenheim (D), sidder i en stol på sin nye kontorplads på 4. sal i tårnet over Nuuk Center.
En stol hun fik tildelt efter koalitionsdannelsen 28. marts - to uger efter Inatsiartutvalget, der verden over blev beskrevet som et historisk valg.
Siden har der været fart over feltet, og ikke meget tid til at tale med pressen om det ansvar, der nu hviler på hendes skuldre. Igen.
Sidst Anna Wangenheim, der også er næstformand for Demokraatit, var naalakkersuisoq for Sundhed var i 2020.
- Det er noget helt andet nu i forhold til dengang, jeg var sundhedsminister første gang. Det var under corona, og det handlede meget om krisehåndtering, fortæller hun.
Nu er det et andet arbejde og en anden type krise, der venter hende og hendes departement.
Lukkede fødesteder, få eller ingen lægetider ude på kysten, en bemandingssituation der slet ikke lever om til kravene.
Alt sammen problemer som kommer af det, der virker som det altoverskyggende hovedproblem: Rekruttering og fastholdelse af personale.
- Vi er ved point of no return, lyder det fra Anna Wangenheim.
- Det er så alvorligt, at hvis ikke vi opbygger vores egen kapacitet og lægger investeringer nu, kan jeg være meget bekymret for, hvad de afledte konsekvenser bliver.
Sygeplejersker agerer læger
Konsekvenser ved manglende fagkompetencer rundt omkring i landet, ser vi dog allerede, pointerer Anna Wangenheim.
- Vi har gennem rigtig mange år hørt om rekrutteringsproblemer. Det er som om, at det er gået hen og blevet det nye normale, siger hun.
Også under dette års valgkamp var udfordringerne i sundhedssystemet på dagsordenen.
Her talte KNR blandt andet med den eneste fastansatte sygeplejerske i Narsaq, Berit Byg, der efterspurgte flere kollegaer.
Hun beskrev en hverdag, hvor hun sammen med sine seks kolleger bar flere kasketter på arbejdet.
- Vi skal dække assistentvagter også, og samtidig skal vi tage os af de ekstra opgaver, der er, når vi ikke har en læge, sagde Berit Byg.
- Jeg er meget bevidst om mine faglige kompetencer, men i den grad også mine begrænsninger, og jeg er ikke læge, sagde hun.
Også manglen på jordemødre har været et problem i mange år. I 2002 var der 17 fødesteder. I år lukkede fødestederne i Qaqortoq og Sisimiut midlertidigt, hvilket betyder, at der lige nu kun er tre.
Må tænke langsigtet
- Jeg skal selvfølgelig ikke kunne sige noget på den tidligere koalitions vegne, lyder det fra Anna Wangenheim (D), der har forskellige bud på, hvorfor landet er havnet i denne situation.
Hun nævner, at det er blevet sværere at løse velfærdsopgaverne lokalt, når flere flytter fra de små byer og bygder og ind til de større.
Hun nævner også, at den generation af nyuddannede, der for tiden kommer ud på arbejdsmarkedet, stiller andre krav til deres arbejdsplads end tidligere.
- Og det er jo en ny virkelighed, som vi også i sundhedsvæsenet må erkende. Erkende at det kræver, at vi udvikler organisationen på en anden måde, end vi tidligere har gjort, påpeger hun.
Derudover mener Anna Wangenheim også, at skiftende naalakkersuisut og en trang til at markere sig med nye politiske tiltag ved hvert magtskifte, også har resulteret i en alt for kortsigtet sundhedspolitik.
En tendens, som hun håber, vil ændre sig nu med en bred koalitionsregering og et udvidet sundhedsforlig.
- Både psykiatrien, de ældre og personer med handicap og funktionsnedsættelser får i højere grad en større plads, så vi kan lave nogle gode solide rammer for udviklingen, siger hun og fortsætter:
- Og undgå skiftende zig-zag-kurs fra den ene til den anden valgperiode.
Rekruttering fra filippinerne
Siden området blev hjemtaget i 1992, har der ifølge en oversigt fra Departementet for Sundhed og Personer med Handicap siddet omkring 17 forskellige personer med ansvaret for sundhed.
Da KNR spørger Anna Wangenheim (D), hvorfor vælgerne skal tro på, at tingene vil forandre sig med hende ved roret, svarer hun:
- Fordi vi nu i højere grad bliver nødt til at anerkende, at der er tale om en international sundhedskrise, og at vi har brug for noget mere udenlandsk arbejdskraft.
Her taler hun ikke om arbejdskraft fra Danmark, men fra tredjelande hvor sproget ikke nødvendigvis er grønlandsk eller dansk.
- Vi er så afhængige af rekruttering fra Danmark. Jeg har været ude og sige flere gange i alle de år, at vi mangler nogen udefra, siger hun og fortsætter:
- Så vi har kigget på et tredjeland, som Danmark også har kigget efter – filippinske sygeplejersker for eksempel.
Et forslag som Anna Wangenheim også turnerede med under valgkampen i Tv- og radiodebatter.
En ting står dog klart for den nytiltrådte naalakkersuisoq. Det er på tide at tænke nyt og kreativt for at redde sundhedsvæsenet fra kollaps.
Svangerområdet skal reorganiseres, og der skal oprettes et Universitetshospital i Nuuk, nævner hun.
- Vi bliver nødt til at ændre hele måden, vi arbejder på, og det er et oplagt tidspunkt at gøre det nu.
