Debat i Inatsisartut: Udenlandsk arbejdskraft skal interegreres i samfundet

I Tyskland har det højrepopulistiske og indvandrekritiske parti, AFD, vokset sig større og større de seneste år. 

I Danmark taler man om at bryde internationale konventioner for at kunne udvise flere udlændinge. 

Og her hjemme er der begyndt at komme kritiske røster om den udenlandske arbejdskraft, der de seneste år er vokset i størrelse. 

- Det er sådan noget, vi skal være påpasselige med, sagde Aqqalu C. Jerimiassen fra Atassut i Inatsisartut og nævnte generelt den højredrejning, der har fundet sted i Europa, i forhold til indvandrere: 

- Vi skal passe på med at holde vores døre alt for åbne; det kan medvirke til fjendtliggørelse.

Bedre integration af udlændinge var tirsdag til debat i Inatsisartut, da Atassut havde stillet det som en forespørgselsdebat.

Generelt var der dog bred enighed blandt partierne om, at det er vigtigt, at udlændinge lærer det grønlandske sprog og kulturen bedre at kende. 

Nødvendig arbejdskraft

I 2025 var der i alt 2.530 udlændinge udenfor rigsfællesskabet boende i Grønland. De fleste kommer fra Fillipenerne, herefter Thailand, Sri Lanka og Island. 

- I dag ser vi butikker, hvor størstedelen af arbejdskraften er asiatisk, og derfor er det vigtigt, at de forstår lokale borgere, sagde Aqqalu C. Jerimiassen i Inatsisartut. 

Det er i høj grad også virksomhederne, der rekrutterer den udenlandske arbejdskraft. Derfor har virksomhederne også et ansvar for integration, mente Mimi Karlsen (IA), da hun indtog talerstolen: 

- Det er arbejdsgiveren, der importerer arbejdskraften udefra, og det må være deres ansvar, at de lærer vores kultur, sprog og værdier. 

Jess Svane fra Siumut forstod godt, hvis den store udenlandske arbejdskraft skabte frustration særligt blandt de ældre borgere, som ikke kan tale engelsk. 

- De (udlændingene red.) har mange muligheder igennem deres arbejdspladser for eksempel sprogkurser. Det er et krav, at de skal kunne tale dansk eller grønlandsk, men de taler engelsk hele tiden. Jeg forstår godt, de ældres frustration, sagde han.

Flere af partierne var dog enige om, at det ikke var til at komme udenom den udenlandske arbejdskraft, hvis Grønland skal blive ved med at fungere og udvikle sig som samfund.

- Behovet for udenlandsk arbejdskraft er ikke midlertidigt. Det vil præge vores samfund i mange år fremadrettet, sagde Naapartoq Isak Petrussen fra Demokraatit. 

Grønlændere først

Der var også bred enighed i Inatsisartut om, at lokale borgere kom i første række. 

Men Naleraq mente, at man i stedet for bedre integration af udenlandsk arbejdskraft i samfundet, skulle kigge på, hvordan man kunne uddanne den grønlandske befolkning bedre. 

- Vi skal øge arbejdskraften fra vores børn og unge. Uddannelserne skal gøres bedre og flere skal uddannes, sagde Isak Johannesen (N) fra talerstolen og fortsatte:

- Vi skal ikke kun tænke på udefra kommende arbejdskraft, men også at få flere grønlændere i arbejde. 

Det blev også fremhævet, at nogle udlændinge var hurtige til at lære det grønlandske sprog. Og det er en nødvendighed, at udlændinge lærer sproget, ifølge Aqqalu C. Jerimiassen: 

- Vi er et meget lille land, og vi kan blive i mindretal så nemt, og med det i mente, må vi sikre vores sprog og kultur, og sikre at den udenlandske arbejdskraft kan vores sprog og kultur, sagde han. 

Det er allerede en del af koalitionsaftalen, at naalakkersuisut skal kigge på, hvordan man kan forbedre integrationen af de mennesker, der flytter hertil. 

Atassut ønskede dog alligevel debatten i Inatsisartut, for at flere kunne komme med deres input til, hvordan man kunne styrke integrationen.