Politikere glemte lovkrav

Der skal være åbenhed om politikernes interesser, alligevel mangler otte medlemmer fortsat at oplyse om deres interesser.
06. august 2015 14:15

Tidligere var det en hensigt, men nu er det et decideret lovkrav, at medlemmer af Inatsisartut skal indgive deres hverv og økonomiske interesser til bureau for Inatsisartut. Den nye lov trådte i kraft 1. Juli i år.

Ansvaret for at aflevere blanketten om hverv og økonomiske interesser ligger hos medlemmerne af Inatsisartut selv. Det oplyser bureauet for Inatsisartut.

Formand for Inatsisartut, Lars-Emil Johansen siger til radioavisen, at han den 12. juni sendte besked til alle medlemmer, partisekretærer og udvalgene, for at gøre opmærksom på de nye krav.

 

Synderne er Siumut og Partii Naleraq

Selvom loven trådte i kraft den 1. juli, og der står, at man senest skal aflevere en måned efter godkendelse af medlemmernes valgbarhed, har otte medlemmer endnu ikke afleveret. Fem fra Siumut og samtlige tre medlemmer for Partii Naleraq mangler stadig, at oplyse om deres interesser.

- Jeg ved godt, at vi skal sende blanketten men jeg har glemt alt om det. Jeg skal nok ordne det i løbet af dagen, siger medlem af udvalg for forretningsordenen Nikolaj Jerimiassen, Siumut.

Læs også Transparency Greenland: Lovforslag skaber øget gennemsigtighed

Læs også Anda Uldum bakker op om økonomisk åbenhed

Partii Naleraqs Per Rosing-Petersen forklarer, at hans manglende indsendelse skyldes, at han ikke har fået beskeden om det.

- Siden den 1. Juni har vi ikke haft en sekretær i Partii Naleraq. Derfor har vi ikke fået beskeden. Men jeg skal nok give beskeden videre til mine kollegaer, siger Per Rosing-Petersen.

Helt ukendte var reglerne dog ikke. Det var nemlig politikerne selv, som vedtog de nye krav på forårssamlingen.

Læs også Endeligt afklaring på Naalakkersuisuts økonomiske interesser