Naalakkersuisut: Oprustningen er aflyst - eller er den?
Naalakkersuisut kalder ikke længere de nye forsvarsaftaler med Danmark for oprustning. I stedet er der tale om en opgradering.
Uagtet om man bruger det ene eller det andet ord, står der tydeligt i de to nye delaftaler mellem naalakkersuisut og Danmark, at Arktisk Kommando styrkes væsentligt.
Her skal hovedparten af deres materiel udskiftes over en knapt 10-årig periode, og så skal der oprettes en ny styrket enhed.
Aftalerne har dog fået skarp kritik af særligt Naleraq, som frygter, at en stigende militær tilstedeværelse vil gøre Grønland og borgerne til militære mål i tilfælde af krig.
En udlægning, chefen for Arktisk Kommando, generalmajor Søren Andersen, har afvist.
For at finde ud af, hvad der er op og ned, har KNR læst de nye aftaler. Og så har vi taget kontakt til Torben Ørting Jørgensen, der er tidligere Nato-kontreadmiral og formand for Folk og Sikkerhed.
Hvad er oprustning
De gamle inspektionsskibe skal udskiftes til tre nye. Derudover anskaffes der isbrydere samt droner, der blandt andet skal gøre det lettere at overvåge, hvad der sker i Grønland og lette arbejdet under SAR-operationer.
Når det kommer til infrastruktur, skal Arktisk Kommandos bygninger i Kangerlussuaq renoveres, der skal oprettes en orlogskaj til deres skibe og en ny kontorbygning i Nuuk.
Hvis man mener, at al ny anskaffelse af materiel og ressourcer til Arktisk Kommando er en oprustning – ja, så er der tale om en oprustning.
Tænkes der derimod på offensive kapaciteter til at nedkæmpe en fjende, så er argumentet for oprustning sværere – dog med en enkelt undtagelse, som vi vender tilbage til.
Det siger Torben Ørting Jørgensen. Han kalder udtrykket om oprustning for 'skævt'.
- Det er en opgradering. Det er ikke noget, hvor man forøger evnen til at kunne tilføre en modstander skade, fortæller Torben Ørting Jørgensen:
- Det, man styrker indsatsen over for, det er evnen til at overvåge, hvad der foregår i Grønland, og evnen til at gribe ind, hvis Grønlands suverænitet krænkes.
Hvad skulle der til før, at det faktisk var en oprustning?
- Så skal man på en eller anden måde se Grønland som et udgangspunkt for offensive handlinger, hvor man får større kapacitet til at tilføre en fjende større skade.
Forældet materiel moderniseres
Chefen for Arktisk Kommando, generalmajor Søren Andersen, bruger heller ikke ordet oprustning om den nye aftale.
- Jeg tror faktisk, at jeg vil kalde det en stor, tiltrængt udskiftning. Jeg tror ikke, at jeg har nogen kapaciteter tilbage i Grønland om 10 år, som jeg har nu.
Han deler Torben Ørting Jørgensens syn på, at oprustning ville kræve offensive kapaciteter såsom kampfly, jordbaseret luftforsvar og præcisionsvåben.
- Det er nogle af de ting, som ligger i forsvarets værktøjskasse, men som ikke skal være heroppe til dagligt, siger han.
Når Søren Andersen fremhæver de nye kapaciteter, er det særligt den øgede mulighed for overvågning, han bider mærke i.
- De her overvågningskapaciteter, som stadig er dual use (til både civile og militære formål, red.), bliver opjusteret. Det er satellitovervågning, overvågningsfly og sådan nogle ting, så vi i fremtiden får et langt bedre billede af, hvad der foregår i Grønland, end vi har nu.
Offensive, afskrækkende fly
Dog er der et enkelt punkt i Delaftale 2, hvor Arktisk Kommando netop får, hvad der beskrives som fly med offensiv, afskrækkende evner- nemlig maritime patruljefly, der:
"kan besidde anti-ubådskapacitet og evnen til at identificere og bekæmpe fjendtlige flådefartøjer i store områder", som der står skrevet i aftalen.
Foruden selve Grønland har Arktisk Kommando også et delt ansvar for havområdet, der hedder GIUK-strædet og ligger mellem Grønland, Færøerne og Storbritannien.
Her har Arktisk Kommando selv fortalt til KNR, at der med al sandsynlighed er russiske ubåde i farvandet. Lignende udtalelser har der været fra den amerikanske præsident Donald Trump.
Da naalakkersuisut og Danmarks nye aftale blev indgået, delte Donald Trump en artikel, hvori der stod, at aftalen er i tråd med hans egen "fornyede forsvarsdagsorden".
Udover flyene med offensive kapaciteter bliver der med de to nye delaftaler oprettet en ny militær enhed under Arktisk Kommando.
Den skal blandt andet håndtere alt fra Arktisk Basisuddannelse til indsættelser af styrker samt understøttelse af de allieredes sø- og luftmilitære enheder og specialoperationsstyrker.
KNR har spurgt chefen for Arktisk Kommando, generalmajor Søren Andersen, hvordan han har det med at få tillagt mere magt og ansvar med den nye militærenhed.
- Det er et stort ansvar og virkelig også en tillidserklæring til mig og mine folk og den måde, vi arbejder. Vi har et utroligt tæt samarbejde med Selvstyret, Nato og departementerne, da meget af vores opgave i dagligdagen er at sikre eller støtte det grønlandske samfund, siger Søren Andersen
- Jeg er utroligt glad for at være chef for Arktisk Kommando, og har også bedt om at blive forlænget i et par år ekstra, hvilket jeg er utroligt glad for lykkedes.
