Pressemøde: Ny militær tilstedeværelse i Grønland er mere permanent

Ifølge forsvarsministeren skal en ny øvelse bane vej for mere permanent militær tilstedeværelse i Arktis.
Onsdag eftermiddag præsenterede forsvarsministeren og forsvarschefen de nye militære Nato-øvelser i Grønland, som er blevet aftalt med naalakkersuisut. Foto © : Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix
Skrevet af Markus Valentin
14. januar 2026 16:26

Imens naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt (S), sad til møde i Det Hvide Hus holdt forsvarsminister Troels Lund Poulsen og forsvarschef Michael Hyldgaard pressemøde i Danmark.

- Jeg havde håbet at stå her med min grønlandske kollega Vivian Motzfeldt. Men hun er i USA, hvor hun er i Det Hvide Hus, startede forsvarsministeren med at sige.

På pressemødet satte de ord på de nye militære tiltag i Grønland, som blev offentliggjort tidligere i dag.

Her fortalte forsvarsministeren, at der er tale om en længerevarende øvelse kaldet Operation Arctic Endurance, som er planlagt i tæt samarbejde med naalakkersuisut og et ukendt antal Nato-lande.

- Vi har løbende haft dialog med naalakkersuisut om planen for 2026. Vi har gennem længere tid planlagt en fremrykning af aktiviteter, som gør, at vi kan være mere til stede. Vi kommer til at have en mere permanent tilstedeværelse, sagde forsvarsminister Troels Lund Poulsen.

Adspurgt til hvor mange soldater, der skal være i Grønland, og hvor de skal være henne, svarede forsvarschefen, at det vil ændre sig i løbet af året.

- Det vil flukturere, hvor mange vi er, og hvor vi er, i løbet af året.

Truslen mod Grønland

KNR har tidligere talt med en række forsvarseksperter, som alle nævner, at det ikke er en egentlig trussel mod Grønland nu og her.

Siden 2014 har Rusland genåbnet arktiske militærbaser fra den Kolde Krig samt etableret nye. I december fastslog en rapport fra Forsvarets Efterretningstjeneste, at Arktis ikke har oplevet så aggressiv fremfærd fra flere nationer siden Den Kolde Krig.

KNR kan erfare, at man fra Arktisk Kommando og Forsvarets side går ud fra, at der sejler russiske ubåde ned langs Østkysten.

Men Ulrik Pram Gad, der forsker i Rigsfællesskabet, global sikkerhed og verdenssyn, fortæller, at den eneste militære interesse for russerne i Grønland er Pittufik Space Base - ikke resten af landet. 

Lignende fortæller Jon Rahbek-Clemmensen fra Center for Arktiske Sikkerhedsstudier hos Forsvarsakademiet, at man som grønlænder ikke har grund til at være bange. Det skyldes, at den russiske oprustning i Arktis foregår ved Norge og Alaska.

Og så er der USA's trusler.

Rasmus Sinding Søndergaard forsker til dagligt i amerikansk udenrigshistorie for Dansk Institut for Internationale Studier.

Han beskriver, hvordan der er tre grupper, der påvirker den amerikanske grønlandspolitik: Pengemænd med interesse i råstoffer; forsvarsfolk med interesse i truslen fra Rusland; den politiske MAGA-bevægelse, som vil udvide amerikansk territorie gennem den hellige doktrin kaldet "manifest destiny".

Både Danmark og Grønland har forsøgt at få et møde med USA om råstoffer og forsvar, men det har ikke fundet sted.


For eller imod USA?

Langt størstedelen af journalisternes spørgsmål gik på, om de nye tiltag er et signal til USA.

Her ville de vide, om det er for at afskrække USA fra at overtage Grønland, eller formålet er at sende et signal om, at Grønland, Danmark og Nato allerede i dag godt kan forsvare sig selv.

- Den danske position er klar: Vi har et kongerige, og det står vi vagt om. Det er nu sådan, at Natos ramme er at vise solidaritet og skabe sikkerhed. Dét er mit budskab til den amerikanske regering, sagde Troels Lund Poulsen.

Efterfølgende understregede han, at forsvarschefen og Vivian Motzfeldt i den kommende tid skal tale sammen med de Nato-allierede om øvelserne.

Derfor forventer forsvarsministeren, at flere lande kommer til at deltage i øvelserne end sidste år, hvor de skandinaviske lande deltog sammen med blandt andet Frankrig og Tyskland.

- Det, vi offentliggører nu, er, at vi folder den aftale ud, vi lavede i efteråret, sagde forsvarsministeren.

Her referer han til Delaftale 2, som blev indgået mellem naalakkersuisut og Danmark 10. oktober sidste år.

- Vi vurderer, at der er brug for mere tilstedeværelse, og at der er behov for, at Nato engagerer sig i spørgsmålet om Arktis.

Tiltag i Delaftale 2 om Arktis og Nordatlanten

  • Danmark investerer 27,4 milliarder kroner i forsvaret af Arktis og Nordatlanten. Nogle af tiltagende fremgår herunder.
  • Der skal etableres et nordatlantisk søkabel mellem Grønland og Danmark.
  • Konkret bliver der brugt 2,1 milliarder kroner på droneområdet til bekæmpelse og overvågning.
  • Nye droner skal styrke evnen til at danne et "situationsbillede", når der sker hændelser, hvor Forsvaret støtter lokale myndigheder på Færøerne og i Grønland.
  • Dertil skal der anskaffes to yderligere arktiske skibe og maritime patruljefly.
  • Der skal oprettes et nyt hovedkvarter for Arktisk Kommando i Nuuk.
  • En ny og specialiseret Arktis-enhed oprettes og bliver forankret under Arktisk Kommando.
Kilde: Ritzau/Forsvarsministeriet