Ny investeringslov kan skabe retslig usikkerhed: kritikere kalder loven halvfærdig
Den grønlandske investerings- og screeningslov har været længe ventet.
Loven skal sikre, at der ikke sker fusk, eller det får negative konsekvenser, når udenlandske aktører - herunder danske og færøske - investerer i Grønland.
I anledning af førstebehandlingen i Inatsisartut 12. november har KNR bedt en grønlandsk advokat om at se lovudkastet igennem.
Advokaten fremstår anonym i denne artikel. Redaktionen er bekendt med vedkommendes identitet.
Loven er for uklar, mener advokaten.
- Hvordan det konkret skal udmønte sig i kontrol og tilsyn, og hvilken proces det er, man vil tilrettelægge for at sikre, at der ikke kommer de her (uhensigtsmæssige, red.) investeringer udefra, står der ikke noget om, siger advokaten.
Også direktøren for Grønlands Erhverv, Christian Keldsen, når til samme konklusion.
- Der er for mange ting, der er uafklarede og kræver enten dispensationer eller bekendtgørelser, siger han.
Mere magt til naalakkersuisut
Lovudkastet udpensler ifølge advokaten ikke tilstrækkeligt, hvilke kriterier, som myndighed, rådgivere og virksomheder skal rette sig efter.
Loven kan dog udpensles på et senere tidspunkt med bekendtgørelser - det sker bare sjældent, fortæller advokaten.
- Jeg kan bare ikke lade være med at kigge med min øvrige erfaring (og konstatere, red.), at der er mange af de grønlandske love, som lægger op til muligheden for at regulere i nogle bekendtgørelser, men de bekendtgørelser bliver aldrig nogensinde udstedt. Og så står man jo lidt det samme sted.
Lignende kritik lyder fra Christian Keldsen og Grønlands Erhverv.
- Al lovgivning, der er kommet ud de sidste fem år, er bare presset igennem, både når det gælder fiskeriet, turismen, og dele af råstof, siger Christian Keldsen.
- Vi får skubbet magtbalancen, når man går over i de her skøn. Det vil sige, at du flytter magten fra lovgiver, som er Inatsisartut, over til en naalakkersuisoq, der kan sidde og vende tommelfingeren op eller ned.
Halvfærdig lovgivning
Loven er så uklar for advokaten, at vedkommende mere kalder den for en 'programerklæring' fremfor en gennemarbejdet lovtekst.
- Forstået på den måde, at der er nogle ret overordnede bestemmelser om, hvordan man gerne vil håndtere loven, og hvem der er den ansvarlige myndighed.
- Derimod fremgår det ikke tilstrækkeligt af loven, hvilke krav den objektivt stiller til hverken myndigheden eller virksomhederne.
Også Christian Keldsen kalder loven for halvfærdig.
- Vi har noget halvfærdigt lovgivning, eller være endnu, har vi lagt alt for meget ud i dispensationer og skøn, og så lægger vi det over i et departement.
Advokaten forklarer, at netop forvirringen om, hvordan processen skal foregå, hvem der skal føre tilsyn, og hvilke kriterier virksomhederne skal leve op til, lægger meget af ansvaret hen til departementet.
Og det kan skabe usikkerhed for både virksomheder og embedsmænd.
- Hvis ikke departementet har rammerne for, hvordan de skal gribe det her an, så er der en risiko for, at det bliver vilkårlig sagsbehandling. Det kan virksomhederne ikke være tjent med. De skal vide, hvordan de kan ligge inden for lovens rammer, og hvad der får dem til at ligge uden for, siger advokaten.
Kan der være en selvstændig pointe i, at loven bevidst er så vag og åben, så naalakkersuisut netop kan tage stilling fra sag for sag givet de usikkerheder, der kan være geopolitisk?
- Det tror jeg ikke, siger advokaten.
- Problemet er jo, at det offentlige kun kan gøre det, der er vedtaget ved lov. Du kan godt holde det relativt åbent, så du har en ramme at operere indenfor. Men hvordan vil du slå ned på nogle virksomheder, hvis du ikke ved, hvad du har af muligheder?
Advokaten bakkes op af Christian Keldsen med lignende kritik. Han mener, at det bliver uklart, hvad retstilstanden er.
- Det bliver svært at være embedsmand, fordi du faktisk ikke rigtigt ved, hvad du skal sidde og give tilladelser eller afslag på baggrund af.
En vej til løsning
En lignende investerings-screeningslov findes både i EU og i Danmark.
I den danske lader man Erhvervsstyrelsen være den ansvarlige myndighed. Det skyldes, at de driver CVR-registret samt kontrol med de danske og grønlandske virksomheder.
Hvis loven tydeligt skrev, at der vil være et samarbejde med Erhvervsstyrelsen, vil det ifølge advokaten styrke loven.
Dertil foreslås der, at Departementet for Erhverv bliver den ansvarlige myndighed fremfor naalakkersuisut.
- Så er spørgsmålet bare, om departementet har ressourcerne til det, siger advokaten.
- Jeg kunne være bekymret for, når al registrering af selskaber i Grønland sker via Erhvervsstyrelsens register, hvor meget man så egentlig kan få af oplysninger i Grønland om investeringer.
Afsluttende opfordrer Christian Keldsen mere generelt til, at Selvstyret bruger lidt længere tid på at lave lovgivningen, før den vedtages af Inatsisartut.
- Vores lovgivning kan godt tåle lidt længere tid i ovnen en gang imellem. Det bliver for uklart, når vi ikke får gjort lovgivningsarbejdet færdigt.
KNR har forelagt kritikken i denne artikel for Naaja Nathanielsen (IA), naalakkersuisoq for Erhverv, Råstoffer, Energi, Justitsområdet og Ligestilling. Svaret bringes i en kommende artikel.
