120 millioner dollars på vej fra den amerikanske stat til mineprojekt
Den amerikanske stat forventes at investere 120 millioner dollars- svarende til 770-820 millioner kroner - som et lån til mineselskabet Tanbreez, som har udvindingstilladelse i Killavaat Alannguat, Kringlerne, nord for Qaqortoq.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra selskabet Critical Minerals Corp, som ejer 42 procent af Tanbreez. Lånet fra den amerikansk eksport-bank er endnu ikke godkendt. Ifølge Reuters kræver hensigtserklæringen at projektet er "velfinansieret med tilstrækkelig egenkapital fra strategiske investorer".
KNR har mødt manden, der repræsenterer de private investorer og står for blandt andet at være i kontakt med Det Hvide Hus om investeringer i Grønland - direktøren for GreenMet, Drew Horn.
- Hensigtserklæringen er meget skelsættende. Jeg tror, det bliver en meget produktiv og interessant sommer. Jeg forventer, at mange flere penge flyder ud fra den amerikanske regering – ikke kun som lån, men også som tilskud.
Pengene flyder - snart
I slutningen af maj udtalte Naaja Nathanielsen (IA), naalakkersuisoq for råstoffer, til Financial Times, at hun ønsker europæisk og amerikansk samarbejde i den grønlandske råstofsektor - ellers kunne tredjelande som Kina blive en mulighed.
Siden har EU erklæret, at de vil finansiere GreenRoc-projektet om undersøgelse af udvinding af grafit nord for Nanortalik. Og nu følger USA trop, lyder det fra Drew Horn.
- Jeg forventer, at der vil komme flere penge fra den amerikanske regering i løbet af de næste to måneder ud over disse. Samtidig forventer jeg yderligere finansiering i løbet af næste måned fra andre aktører. Vi venter også på yderligere udmeldinger fra den amerikanske regering i forhold til at støtte projektet.
Er det GreenMet og dine investorer, som stiller sikkerhed i forhold til lånet fra den amerikanske stat?
– Ja, det er tanken. Den amerikanske regering vil fungere som en sikkerhedsfunktion, der gør det muligt for de private investorer at komme ind og lave det egentlige arbejde. GreenMet og vores investorgruppe leder efter netop den slags muligheder, hvor private investorer står for investeringerne og driver projektet fremad, men med hjælp og sikkerhed fra amerikanske myndigheder, så risikoen mindskes og processen fremskyndes.
– Derudover vil vi se gensidige store institutionelle investeringer komme fra steder som New York, Washington D.C. og Palm Beach for at fremme disse projekter på en måde, der respekterer den grønlandske tilgang.
Ikke annektere men investere
Ifølge Drew Horn har Det Hvide Hus fortalt ham, at de er meget interesseret i investeringer i Grønland - særligt sammen med internationale partnere.
- Jeg arbejder ikke længere for Præsident Trump, men jeg har hørt, at budskabet er enhed og støtte til den grønlandske regering samt til de danske og Nato-allierede regeringer. Den bekymring, som måske ikke helt blev forstået, er, at der potentielt er udenlandske trusler mod Danmark, Grønland og USA, og at vi er nødt til at samarbejde og stå sammen.
- Jeg synes, at det franske besøg er en god anledning til at tydeliggøre budskabet fra amerikansk side. Vi ønsker at investere ind og arbejde sammen med Grønland, Danmark, Frankrig, EU og Nato. Nu er det tid til at samarbejde og samle vores ressourcer.
Den tidligere Trump-rådgiver forventer, at Tanbreez-projektet vil være i demonstrationsproduktion inden for det næste års tid, og at den kommercielle produktion snart følger trop.
– Vi er allerede i samtaler med store institutionelle partnere i USA om kommerciel aftagning. Vi har et anlæg i Missouri, der ønsker at købe dette materiale, forarbejde det og hurtigt sælge det videre til det kommercielle marked i USA. De samtaler er i gang, og jeg tror, vi vil kunne annoncere de aftaler i løbet af de næste par måneder også.
Drew Horn var senest på besøg i Grønland i slutningen af april. Her talte han angiveligt med Naaja Nathanielsen om at afholde en ceremoni i Nuuk.
- Vi håber at kunne afholde en stor ceremoni for at fejre og promovere vores arbejde sammen med den grønlandske regering – forhåbentlig i juli eller august.
Grønne miner
I henhold til naalakkersuisuts råstofstrategi skal nye miner både udvise en plan for social-, miljø-, og økonomisk bæredygtighed. KNR talte med en ekspert tilbage i februar, som fortalte, at naturen altid bliver ødelagt i en vis grad, når miner åbnes.
Men Drew Horn er forvisset om, at hans partnere kan få minen i Tanbreez til at være så naturvenlig som overhovedet muligt ved at benytte den nyeste teknologi.
- Jeg forstår fuldt ud bekymringen om at gøre skade på naturen. Jeg har det på samme måde. Jeg bor i delstaten West Virginia, hvor vi længe har haft minedrift tæt på vores hjem. Det er ikke længere som dengang, min oldefar gik i kulminen som seksårig med en hakke i hånden, fortæller han.
Dertil uddyber han, at han forventer, at udvindingen og forarbejdningen af råstofferne nærmest ikke vil have nogen miljøpåvirking.
- Jeg ved, det lyder for godt til at være sandt. Men jeg vil gerne bevise, at det er virkeligt.
Hvordan vil lokalbefolkningen se effekten af minen: Planlægger I ny infrastruktur?
- Det er målet. Vi vil gerne bringe infrastruktur, job og kapital, der kan støtte skoler, sundhedsvæsen og alt andet. Men vi vil gøre det på grønlandsk vis. Men det skal være en beslutning, der ledes af det grønlandske folk og naalakkersuisut.
- Vores rolle som amerikanske udviklere er at tilbyde forskellige muligheder, som den grønlandske befolkning kan vælge imellem.
