- Der er en stor sandsynlighed for, at minesektoren kommer til at vokse i Grønland og også bliver bærende for Grønlands økonomi på sigt.

Det siger Anne Merrild, der er professor med speciale i råstofforvaltning og miljøkonsekvensvurdering på Aalborg Universitet.

Interessen for Grønlands råstoffer deler hun med størstedelen af det omkringliggende verdenssamfund. Blandt andre USA med den nytiltrådte præsident Donald Trump i spidsen.

Selvom drømmen om et grønlandsk mineeventyr egentlig har levet længe, er der ifølge Anne Merrild nogle ting, der er anderledes denne gang.

- De seneste mange år har Grønland gjort en særlig indsats for at promovere de mineralske råstoffer. Det har skabt en øget efterforskningsaktivitet, siger hun.

Ifølge tal for Departementet for råstoffer er antallet af efterforskningslicenser steget med 16 siden 2014. En efterforskningslicens gives til virksomheder, der gerne vil undersøge, hvorvidt et bestemt område er egnet til minedrift efter mineraler.

- Der er flere efterforskningstilladelser efter grønlandske mineraler i gang nu, end man har set tidligere, siger Anne Merrild.

- Og jo flere efterforskningstilladelser, der er i gang, jo større sandsynlighed er der også for, at nogle af dem viser sig at kunne blive til miner på sigt, siger hun.

Verdens rigeste mand

Men selvom interessen efter grønlandske mineraler ikke er til at tage fejl af, er det i sidste ende private virksomheder og deres villighed til at investere og samarbejde med naalakkersuisut der afgør, om der åbner miner i Grønland eller ej.

- Mineselskaber er drevet af et ønske om en økonomisk gevinst. Så det er rigtig vigtigt for dem at vide, at der også er afsætning på de mineraler, de kan producere, påpeger Anne Merrild.

Og dén garanti for guldregn kan Grønland ikke levere lige nu. Derfor er det med stor risiko for tab, når en virksomhed kaster penge efter grønlandske mineprojekter.

Her kommer USA ind i billedet - igen. For blandt præsident Trumps bagland af dyre drenge, sidder der én potentiel investor, der måske er villig til at løbe en risiko: Elon Musk.

Elon Musk, der ejer virksomhederne Tesla, Space X og det sociale medie X, er Trumps rådgiver. Foto © : Julia Demaree Nikhinson/Abaca/Ritzau Scanpix

Han ejer blandt andet elbilvirksomheden Tesla, og et af de mineraler, der findes her i landet, er grafit, der bruges til batterier i elbiler.

- Man kunne godt forestille sig, at han (Elon Musk, red.) kunne være interesseret i en forsyningssikkerhed på grafit, siger Anne Merrild og fortsætter:

- Samtidig har han en stor kapital i ryggen. Hvis han vil forpligte sig til at samarbejde med mineselskaber om at producere og aftage grafit, så vil det virkelig kunne skubbe på den udvikling, der er i gang i Grønland i øjeblikket.

Inden 2030?

Naalakkersuisoq for råstoffer, Naaja Nathanielsen (IA) har tidligere sagt, at der i Grønland er tre til fem miner i drift om seks til syv år.

- Nogen vil sige, at jeg er alt for ambitiøs, men det tror jeg godt, vi kan – netop fordi der er fokus på os nu, sagde hun til KNR 17. januar.

Professor Anne Merrild tror også på et grønlandsk mineeventyr.

Som barn boede Anne Merrild i Narsaq. Det der tændte hendes interesse for grønlandske mineraler, var Kuannersuit-mineprojektetet, der ligger otte kilometer fra hendes barndomsby. Foto © : Trine Schack

Hvis Elon Musk og USA puttede en masse dollar i at udvikle råstofindustrien herhjemme, hvor lang tid ville der så gå, før man kunne begynde at udvinde mineraler?

- Det afhænger af, om man går ind i områder, hvor der har været efterforskning i mange år. Hvis man går ind i nogle af de projekter i Grønland, hvor ressourcerne allerede er kendte, så tager det ikke så mange år. Lad os sige 3-5 år, svarer hun og fortsætter:

- Hvis man kigger i retning af ressourcer, som stadigvæk ikke er efterforsket til bunds, så kan der sagtens gå 10 eller 15 år.