Derfor drømmer Trump om Grønlands råstoffer

Grønlands undergrund er et tag-selv-bord af mineraler, som verdensmarkedet sukker efter.
Det hører vi igen og igen. Men i løbet af de sidste to uger er der sat ild til debatten om de grønlandske råstoffer på grund af hele verdens spotlys på Grønland. Problemet er bare, at det er et dyrt tag-selv-bord, der er dernede i undergrunden.

Derfor står Naaja Nathanielsen (IA), der er naalakkersuisoq for råstoffer, og resten af naalakkersuisut klar med åbne arme: For der mangler dollar til den voldsomt omkostningstunge industri, og det har indtil nu været svært at få dollar til at flyde i en lind strøm til efterforskning af råstoffer i den grønlandske undergrund.
KNR har talt med to eksperter, Jakob Kløve Keiding, der chefkonsulent i GEUS, og Ragnheiður Bogadóttir, der er forsker ved Færøernes Universitet og arbejder med forholdet mellem mennesker, samfund og natur.
Her kommer deres tre bud på, hvorfor Grønlands råstoffer nu er varmere end i mange år.
Verden skriger på mineraler til grøn omstilling
- Der er generelt stor interesse for kritiske råstoffer, som vi bruger i den grønne omstilling. Dem skal vi bruge mange flere af i fremtiden, og derfor er der bekymring for mangel på forsyninger. Derfor leder man med lys og lygte efter råstoffer rundt omkring i verden – herunder også i Grønland, siger Jakob Kløve Keiding.
- De bruges i vindturbiner og elmotorer, vindmøller, elbiler og solceller. Det er råstoffer, som bruges i forsvar og rumteknologi, siger han.
I den nye amerikanske administration sidder der betragtelige rigmænd med dybe lommer - en af dem er milliardæren Elon Musk, der ejer virksomhederne Tesla, Space X og det sociale medie X, og som skal være Trumps rådgiver.
Og ifølge Ragnheiður Bogadóttir er det lige præcis råstofferne, som de er ude efter:
- Kina har sat sig på en stor del af produktionen og kontrollen af det her marked. Det er derfor, at Trump og Musk og gerne vil kontrollere forsyningskæderne, siger hun.

Og netop ordet forsyningskæde skal du bide mærke i. For lige nu er det altså Kina, der forsyner verdensmarkedet med de eftertragtede og forarbejdede råstoffer til elbiler, forsvar og meget andet.
Derfor er USA så forhippet på at få den såkaldte forsyningskæde bredt ud, så den ikke kun bor i Kina. Og her har USA altså rettet kikkerten mod Grønland, som en mulig løsning:
- Grønland har jo mange ressourcer, og så vil man selvfølgelig kontrollere dem. Jeg tror, at det (Grønland, red.) bliver opfattet som et tomt territorie, man kan tage, siger Ragnheiður Bogadóttir.
Dyrt og bøvlet
Udover Kina er penge også et problem. For det er hundedyrt at hente råstoffer op af den grønlandske undergrund.
- Prisen kommer an på hvor stor, minen er, og hvor den skal etableres. Der skal laves veje, havn, bygninger og så videre. Logistik er ret begrænset i Grønland. Typisk vil det være en investering på flere milliarder, vi taler om, siger Jakob Kløve Keiding fra GEUS.

Og der er ingen indtjening i den første tid, hvor minen bare bliver anlagt, for da er der ingen, der er i gang med at hive noget op af undergrunden endnu.
- Man skal nærmest helt bogstaveligt knuse og bearbejde bjerge og det bruger man en masse energi, vand og ressourcer til. Man bruger også tit mange kemikalier i de her processer - og restaffald bliver der tilsvarende meget af også, siger Ragnheiður Bogadóttir.
Et stort eventyr for Grønland?
Det tvivler chefkonsulenten fra GEUS på.
- Mange af de forekomster, som GEUS har beskrevet, og som man kender i Grønland, har været kendt i en årrække – uden at projekterne er kommet nærmere en minedrift. Der har kun været to større miner i landet, siger Jakob Kløve Keiding.
- Der er langt fra mine til magnet. Der er udfordringer med forarbejdning af malm. Kina er stærkt dominerende der – de står for 65 procent af verdens udvinding af sjældne jordarter. Og når vi ser på at raffinere, hvor man trækker sjældne jordarter ud af malm og får det lavet til metaller, der slutter i magneter, så sidder Kina på over 90 procent af markedet.
På Færøerne forholder Ragnheiður Bogadóttir sig også skeptisk til et grønlandsk mineeventyr. Især hvis håbet er, at det skal gøre Grønland til nyt epicenter for grøn omstilling.
- Bare fordi de her stoffer bliver taget op af jorden, så er det ikke sikkert de bliver brugt til den grønne omstilling, påpeger hun.
Råstofferne bruges nemlig også i almindelige forbrugsvarer - for eksempel i smartphones.
- Det kræver både politisk vilje og gennemslagskraft og og beslutninger, siger Ragnheiður Bogadóttir.