Naalakkersuisoq vil have dansk socialminister til at omgøre afvisning af adopterede
Naalakkersuisoq for Børn, Unge og Familier, Mads Pedersen (IA), går nu ind i sagen om gruppen af grønlandske adopterede, der ønsker godtgørelse fra den danske stat.
På nationaldagen den 21. juni sidste år sendte fire personer, der blev adopteret fra Grønland til Danmark, et krav om en godtgørelse på samlet en million kroner til den danske stat for at krænke deres menneskerettigheder, da de blev fjernet fra deres familier i 1950’erne og årtier frem.
Mandag kunne KNR fortælle, at kravet om godtgørelse nu er blevet afvist. Socialministeriet afviser kravet, da ministeriet mener, at sagerne er forældede.
Samtidig mener ministeriet heller ikke, at der er tilstrækkelig dokumentation for, at de dengang gældende regler for adoption ikke er overholdt i de fire sager.
Men det er Mads Pedersen ikke enig i. I et åbent brev til den danske socialminister, Sophie Hæstorp Andersen, skriver han, at det er “veldokumenteret, at adoptionerne skete uden gyldigt samtykke fra de biologiske forældre”.
- I flere tilfælde troede forældrene, at der var tale om midlertidig pleje. Det er en krænkelse af både forældrenes og børnenes rettigheder, skriver han i brevet og fortsætter:
- Derfor er det særligt skuffende, at Social- og Boligministeren afviser kravet om godtgørelse, med henvisning til, at adoptionerne skete efter ’de daværende regler for adoption’.
- Vi ved i dag, at mange af disse regler var utilstrækkelige, og datidens adoptionspraksis var præget af uigennemsigtighed og mangelfuldt samtykke. Man kan ikke gemme sig bag fortidens lovgivning, når konsekvenserne er så alvorlige og langvarige.
Sagen bør genåbnes
Derfor anmoder naalakkersuisoq nu om, at sagen genåbnes og afgørelsen revurderes.
- Det er nødvendigt, at den danske stat yder dem oprejsning, ikke blot økonomisk, men også moralsk, ved kollektivt at anerkende det svigt, både de og deres familier har været udsat for.
- Det er afgørende, at den danske stat anerkender de fejl, der er blevet begået i fortiden, og tager ansvar for de konsekvenser, det fortsat har for de berørte. Det skuffer mig, at den danske stat ikke tager den svie og smerte det har forvoldt de uretmæssigt bortadopterede alvorligt, skriver Mads Pedersen i brevet.
Afvisning af mig som menneske
To af dem, der kræver godtgørelse fra staten, er Margrete Johansen og Marius Kristensen. Og de er også skuffede over den afgørelse, der nu er landet.
- Det er en total afvisning af mig som menneske og nedgørelse af det liv, jeg har levet, og jeg er vred i sagens natur, sagde Margrete Johansen, der i dag er 74 år, mandag til KNR.
Men de er klar til at tage sagen til retten.
- Selve erstatningen er ikke så vigtig for mig. Jeg tænker mere på det, at der fra magtens side – fra samfundets side – bliver anerkendt, at man har gjort noget, der ikke var i orden. Så en undskyldning vil virkelig være befriende for mig at høre. En anerkendelse af, at der var noget, der kørte rigtig dårligt i det sociale system dengang, og det undskylder man for, siger Marius Kristensen.
KNR forsøger at få et interview om sagen med social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen.
