Strid om domsmænd deler Inatsisartut: - I lyder dobbeltmoralske
- Den foreslåede ændring vil udgøre en forringelse af retssikkerheden i grønlandske kriminalsager, da der er nogle afgørende forskelle mellem gennemførelsen af straffesager i Danmark og kriminalsager i Grønland.
Sådan begynder Advokatrådet sit høringssvar til ændringen af retsplejeloven, der torsdag blev førstebehandlet i Inatsisartut.
Rådet frygter, at naalakkersuisut vil afskaffe domsmænd i kredsretten.
En tiltalt kan i dag blive stillet for en dommer, der er tilkaldt fra Danmark. Og her kan lokale domsmænd - eventuelt fra tiltaltes bygd - være med til at rådgive dommeren om grønlandske forhold.
- Bekymringen er, at dommerne med den foreslåede ændring vil miste sparringsmuligheder fra grønlandske domsmænd til belysning af grønlandske handlemåder, kulturforståelse, sædvaner i de enkelte byer og sprogforståelse, herunder i forbindelse med konkrete indsigelser om tolkning, skriver Advokatrådet.
Naalakkersuisut begrunder forslaget med, at domsmænd i dag ofte forsinker sagerne. For hvis en domsmand er forhindret i at møde op, må sagen udskydes.
Det udløste en heftig debat i Inatsisartut med beskyldninger om dobbeltmoral.
Opposition kræver ny løsning
Aki-Matilda Høegh-Dam (Naleraq) var den første til at sætte spørgsmål ved det nye forslag.
- Domsmænd er grønlandssproget og kender til kulturen. De sikrer ligebehandlingen i retten, og så er er de vigtige i forbindelse med den tætte kontakt til tiltalte. Landet er stort, og vi har forskellige dialekter; særligt dem fra Øst- og Nordgrønland, som har en særskilt kultur.
Naleraqs ordfører foreslog at finde en løsning, hvor man både bevarer domsmænd og nedbringer sagsbehandlingstiden – i stedet for blot at spare penge.
Hun kom dog ikke selv med noget konkret forslag.
Beskyldninger om dobbeltmoral
Både ordføreren fra Siumut, Anders Olsen, og Karen-Marie Kyed Frederiksen (D) fandt det yderst positivt at begrænse brugen af domsmænd.
- Hvad er det i finder bekymrende ved, at man nedsætter antallet af domsmænd i retssager, der er mindre end 30 dage, spurgte Karen-Marie Kyed Frederiksen, inden hun selv fremhævede sin erfaring.
- Jeg har selv arbejdet ved domsstolene. Det er sket, at man er nødt til at udskyde en hel retssag, hvis en domsmand har indgået i første behandling, men er forhindret i at dukke om i anden behandling. Det her forslag vil lette sagsbehandlingstiden.
Anders Olsen gentog samme argument som Karen-Marie Kyed Frederiksen, men mente, at udvalget bør se nærmere på både fordele og ulemper.
- Jeg har samme erfaring med, at det er nødvendigt at lette sagsbehandlingstiden. Men jeg kan ikke direkte sige, om vi er enige eller uenige, lød det fra Anders Olsen.
Det fik straks Aki-Matilda Høegh-Dam til at anklage sit gamle parti for dobbeltmoral:
- Det er utydeligt, hvad i mener i Siumut. Vil i ændre på domsmændene i retterne, eller hvad er det i vil? I lyder dobbeltmoralske.
Nu sendes lovforslaget i udvalg, inden det igen behandles i Inatsisartut den 23. oktober.
