Foto: Blogtrepreneur/Flickr Creative Commons

Brug for flere domsmænd

Der er stor mangel på domsmænd til kredsretterne og Retten i Grønland. Det lægger et stort pres på de nuværende domsmænd og deres arbejdsgivere.

Hos domstolene håber man, at en kampagne kan tiltrække flere til hvervet som domsmand.

- Domsmændene er faktisk utroligt vigtige i et retssamfund. Det er faktisk bestemt i Grundloven at der skal medvirke domsmænd ved kriminalsager, siger sous-chef i Retten i Grønland, Lars-Christian Sinkbæk.

De seneste år har der været lidt over 1000 domsmændssager om året og det skaber et behov for omkring 500 domsmænd. Lige nu er der imidlertid kun omkring 230 domsmænd på landsplan.

Hvervet som domsmand er et bijob men er samtidig et borgerligt ombud. Derfor har man krav på at få fri fra sin arbejdsplads når man bliver indkaldt til en sag.

Det er tanken, at man kan blive indkaldt 4-6 gange om året, men på grund af manglen på domsmænd, bliver de nuværende indkaldt langt oftere.

- Og det kan selvfølgelig være en stor belastning for en arbejdsgiver hvis deres medarbejdere bliver indkaldt flere gange om året til at medvirke i en domsmandssag, siger Lars-Christian Sinkbæk.

Det kan Aviaja Rosing bekræfte. Hun har været domsmand siden 2009 og oplever at blive indkaldt tit.

 - Det varierer, nogle gange bliver vi indkaldt flere gange om måneden, siger Aviaja Rosing.

Gruppen af domsmænd skal afspejle samfundet og der er behov for alle aldersgrupper og alle slags erhverv, forklarer Lars-Christian Sinkbæk.

- vi har behov for studerende, pædagoger, taxi-chauffører, bagere og fiskere, skolelærere. Der er meget få begrænsninger for at være domsmand.

Dog skal man have en uplettet straffeattest.

- Man må ikke være straffet eller foranstaltet, som det jo hedder her i Grønland. Det må man ikke, siger Lars-Christian Sinkbæk.

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt