Den danske stat afviser kravet om godtgørelse, som fire grønlandske adopterede kræver for brud på menneskerettigheder. 

Det viser et svar fra socialministeriet ifølge Pramming Advokater, der repræsenterer gruppen. Afvisningen er nu landet godt et år efter, at kravet blev sendt afsted på Grønlands nationaldag den 21. juni sidste år.

De fire adopterede kræver hver 250.000 kroner – samlet en million kroner – fra den danske stat for at krænke deres menneskerettigheder, da de blev fjernet fra deres biologiske familier i perioden 1950’erne til 1970’erne. 

Ifølge advokatfuldmægtig, Viktor Ingemann Herskind, fra Pramming Advokater, der repræsenterer gruppen af adopterede, skyldes afvisningen fra socialministeriet, at sagerne er forældede.

Samtidig mener ministeriet heller ikke, at der er tilstrækkelig dokumentation for, at de dengang gældende regler for adoption ikke er overholdt i de fire sager.

- Vi er ekstremt skuffede over, at ministeriet har valgt at afvise vores klienter især med en så kortfattet begrundelse. Der er rigeligt med dokumentation for, at der er sket en krænkelse af menneskerettighederne, siger Viktor Ingemann Herskind.

Det har ikke været muligt for KNR at se alle fire afvisningssvar fra socialministeriet, da der er tale om personlige sager.

Kravet om godtgørelse er rejst på baggrund af brud på Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, som handler om retten til privatliv og familieliv. 

Nu skal sagen i stedet gå rettens vej, oplyser Viktor Ingemann Herskind. En proces, der kan tage flere år.

- Det kommer til at være både tidskrævende for vores klienter, og det kommer også til at være meget indgribende, siger han.

Ingen greb ind

Spørger man Margrete Johansen, der er en af de adopterede bag kravet, er hun klar til at tage sagen til retten.

Hun er vred over afvisningen, og at sagen indtil nu har taget et år.

- Det er en total afvisning af mig som menneske og nedgørelse af det liv, jeg har levet, og jeg er vred i sagens natur, siger Margrete Johansen, der i dag er 74 år.

Margrete Johansen er vred over, at sagen allerede har taget et år. Foto © : KNR/Ann-Sophie Greve Møller

Ministeriets afvisning til Margrete Johansen beror blandt andet på, at ministeriet ikke mener, at der ud fra de nuværende oplysninger er grundlag for at konstatere, at adoptionen skulle være gennemført uden samtykke fra hendes biologiske mor. Det viser brevet, som KNR har set.

Margrete Johansen blev adopteret i 1951 af et dansk par, der arbejdede i Grønland. Sidenhen mistede hun både sin grønlandske kultur og sprog, da parret flyttede til Danmark. En opvækst, der ifølge hende selv var meget dysfunktionel, og som KNR tidligere har beskrevet.

Som voksen fandt hun sin oprindelige familie og fik samtidig en helt anden fortælling om adoptionen, end den hun hidtil havde kendt til. Ifølge hendes biologiske mor var moderen  blevet tvunget til at underskrive adoptionspapirerne. Samtidig var på papirerne på dansk, som hun som grønlandsktalende ikke kunne forstå.

- Jeg vil gerne have anerkendelse for, at ingen greb ind og stoppede det misbrug, som jeg har været udsat for i min barndom og min ungdom, siger Margrete Johansen.

For en domstol

Men at den danske stat nu afviser kravet om godtgørelse, kommer ikke som et stort chok for Pramming Advokater.

Regeringen har nemlig tidligere afvist krav om godtgørelse til både gruppen af kvinder fra spiralsagen og gruppen af juridisk faderløse, som Pramming Advokater også repræsenterer.

Også de to sager skal for retten.

- Regeringen har allerede indikeret, at de kører en facon, hvor de her sager skal igennem en domstol, for at den vil tage dem alvorligt, siger Viktor Ingemann Herskind.

KNR har forsøgt at få et interview med den danske socialminister, Sophie Hæstorp Andersen, om sagen, men det har ikke været muligt.

I stedet skriver Social- og Boligministeriet i et skriftligt svar til KNR:

- Social- og Boligministeriet har med rådgivning fra Kammeradvokaten vurderet godtgørelseskravene ud fra et juridisk standpunkt herunder de på daværende tidspunkt gældende regler for adoptioner. Alene på den baggrund afvises kravene. Hvis kravene indbringes for domstolene, vil det være op til domstolene at vurdere kravene.