For et år siden landede et erstatningskrav på en million kroner hos Statsministeriet. Erstatningskravet kom fra fire personer, der i 1950’erne og årtier frem blev adopteret fra Grønland til Danmark. 

Men her et år efter har den danske regering endnu ikke reageret på erstatningskravet. Den eneste udvikling, der er sket i sagen, er, at den er blevet overflyttet til Socialministeriet. Det oplyser deres advokat Mads Pramming fra Pramming Advokater.

Og det er dybt kritisabelt, mener Margrete Johansen og Marius Kristensen, som er to af de fire personer, der står bag erstatningskravet.

- Det passer alt for godt ind i, at de danske myndigheder ikke tager Grønland alvorligt nok. Jeg er vred over, at sagen tilsyneladende bliver syltet, og at man bliver ved at skubbe det til side, siger Marius Kristensen.

I alt kræver de fire personer en erstatning 250.000 kroner hver fra staten for at krænke deres menneskerettigheder, da de blev fjernet fra deres biologiske forældre.

Den største forbrydelse

Marius Kristensen er født i 1955 i bygden Aalatsivik, men blev bortadopteret, da han var tre år gammel. Hans danske adoptivmor, der var sygeplejerske i Grønland, tog ham med til Danmark, da han var 10 år gammel.

Som 30-årig lykkedes det Marius Kristensen at genfinde sin oprindelige mor og familie. Et gensyn, der også viste en helt anden version af adoptionshistorien. 

Moderen havde hun nemlig ikke forstået de danske adoptionspapirer, hun i sin tid havde underskrevet. Derimod troede hun, at Marius Kristensen var i pleje – og altså ikke at der var tale om en egentlig adoption.

Derfor ønsker 70-årige Marius Kristensen nu oprejsning fra den danske stat.

- Når jeg kommer i rigtig dårligt humør, tænker jeg, at de (regeringen, red.) har travlt med at skubbe det til side i håb om, at vi når at dø, inden der kommer en undskyldning. Så vreden er der.

En vrede, som 74-årige Margrete Johansen deler. Hun blev adopteret i Ilulissat i 1951 af et dansk par, der arbejdede i Grønland. En historie, som KNR tidligere har bragt.

Margrete Johansen blev senere hen kendt som det stjålne barn i hendes familie. Som voksen fik hun kontakt til sin oprindelige mor, der fortalte, at hun var blevet tvunget til at underskrive dokumenterne. Nogle danske dokumenter, hun som grønlandsktalende ikke kunne forstå.

- Min mor kaldte det, den danske havde gjort imod hende og mig, for den største forbrydelse. 

- Derfor vil jeg gerne have retfærdighed. Jeg vil gerne have placeret en anerkendelse af, at det, der skete, ikke var i orden, siger 74-årige Margrete Johansen.

Forsoning er ligeså vigtigt

Folketingspolitiker fra Inuit Ataqatigiit, Aaja Chemnitz, har også svært ved at forstå, hvorfor der endnu ikke er kommet en reaktion fra regeringen.

- Det er ekstremt vigtigt netop nu, hvor vi oplever et pres fra amerikansk side, at Grønland og Danmark står sammen i de her spørgsmål om forsoning, som er så vigtige for os i Grønland, siger Aaja Chemnitz og fortsætter:

- Det er rigtig ærgerligt, at man ikke viser en større politisk velvilje til at få løst de her sager fra den danske regerings side.

I juni 2023 blev naalakkersuisut og den danske regering enige om at igangsætte en historisk udredning, der skal undersøge historien imellem de to lande fra Anden Verdenskrig og frem til i dag. I kommissoriet til udredningen er praksissen for adoptioner af grønlandske børn fra 1950 til 1980 nævnt som en mulighed at dykke ned i.

Men her tre år efter er udredningsarbejdet ifølge DR endnu ikke gået i gang. Naalakkersuisut oplyser til DR, at de vil tage udredningen op til genovervejelse.

Aaja Chemnitz, mener du, at også de grønlandske politikere bør tage et større ansvar for at sætte lys på de her sager og komme i gang med den historiske udredning?

- Der er ingen tvivl om, at vi alle sammen har et ansvar. Men det virker som om, at der trods alt er lidt mere pres fra grønlandsk politik end der er fra dansk side.

- Alle de fine statsbesøg som vi oplever i Grønland i øjeblikket, er jo rigtig fint. Men hvis der samtidig ikke kommer fremdrift på de her forsoningssager, hænger det ikke sammen. 

- Derfor er det et vigtigt signal at sende til den danske regering, at forsoning er mindst lige så vigtig og næste vigtigere, end den har været tidligere. Fordi de her sager er så afgørende for relationen mellem Grønland og Danmark, siger hun.

KNR har også forsøgt at få et interview med folketingspolitiker fra Naleraq, Aki-Matilda Høegh-Dam, men det har ikke været muligt inden deadline.

KNR arbejder på at få et interview med den danske socialminister, Sophie Hæstorp Andersen.