KNR skrev i en tidligere udgave, at der var tale om en stævning af staten. Det er i stedet et erstatningskrav og et udkast til en stævning. KNR beklager fejlen. 

Den danske stat får nu endnu et krav om halsen fra borgere med grønlandsk baggrund.

Fire personer med grønlandske rødder stævner staten for uretmæssige adoptioner fra Grønland til Danmark fra 1950'erne og årtier frem. Det skriver DR.  

I alt kræver de fire personer en erstatning på én million kroner - 250.000 kroner per person - fra staten for at krænke børnenes menneskerettigheder, da de blev fjernet fra deres biologiske forældre.

- Grønlænderne troede, at de havde lånt et barn ud til nogle plejeforældre, men de havde ikke forstået, at det var for livet, og at de ikke skulle se deres børn igen, siger Mads Pramming til P1 Morgen hos DR.

Han oplyser yderligere til DR, at der kan være flere hundrede personer i samme situation i tidsperioden fra 1950'erne til 1970'erne, selv om kun fire personer står bag stævningen

Udkastet til stævningen er sendt til den danske stat fredag på Grønlands Nationaldag.

Retten til et familieliv

KNR har flere gange omtalt udsigten til en stævningssag mod den danske stat fra flere tidligere adoptivbørn fra Grønland.

Advokat Mads Pramming har tidligere påpeget til KNR, at der blandt andet er sket krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, som handler om retten til privatliv og familieliv.

- Det er klart, at hvis man adskiller en familie på den måde, hvor staten godkender en adoption, som ikke skulle have været godkendt, har man brudt en familie op. Man har ikke bare forstyrret en familie, men ødelagt et familieliv for barnet og forældrene, sagde Mads Pramming til KNR i december sidste år.

I 2010 udkom rektor ved Ilisimatusarfik og antropolog, Gitte Adler Reimer, med en afhandling om slægtskab i Grønland, hvor hun undersøgte registrerede adoptioner fra 1964 til 1979.

Hun fandt 257 grønlandske børn, som blev adopteret af danske par i perioden. Men hun har tidligere udtalt til KNR, at hun antager, at langt fra alle adoptioner er blevet registreret.

I 2022 fik de tilbageværende børn fra det såkaldte Eksperiment hver 250.000 kroner i erstatning fra staten.

Siden har 143 grønlandske kvinder stævnet staten for brud på menneskerettigheder i forbindelse med spiralkampagnen, ligesom en gruppe af juridisk faderløse venter på at få deres sag mod staten for retten.