Margrete Johansen vil stævne staten for sin adoption: - Staten skylder mig noget

Det har fyldt stort set hele Margrete Johansens foreløbig 72 år lange liv: 

At hun som helt lille blev fjernet fra sin mor i Grønland og overdraget til en dansk familie, der tog hende med til Danmark, hvor hun voksede op. 

Vel at mærke uden at den biologiske mor nogen sinde havde givet et klart samtykke til adoptionen.

- For mit eget vedkommende kan jeg sige, at jeg blev adopteret, da jeg var meget lille og ved den lejlighed mistede alt, siger Margrete Johansen til KNR.

Nu er hendes sag én af foreløbig fire, måske fem, sager, som Mads Pramming og hans kolleger hos Ehmer Pramming Advokater i Danmark forventer at stævne den danske stat i for brud på menneskerettighederne. 

Helt konkret lyder den juridiske vurdering fra advokatfirmaet, at der er tale om krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, som giver alle mennesker ret til et familieliv.

Ønske om tak for indsatsen 

KNR har tidligere fortalt Margrete Johansens historie over flere artikler.

Kort fortalt fandt hun som 39-årig sin biologiske mor i Paamiut. Det skete, selv om Margrete Johansen hele sin opvækst var blevet fortalt, at moren havde bortadopteret hende og senere var død af tuberkulose.

Og selv om mor og datter endte med at blive forenet, har hele historien sammenkogt med en svær opvækst hos adoptivmoren betydet store psykiske belastninger hos Margrete Johansen i dele af hendes liv.

- Det har været sådan, at for at holde mig selv ud, har jeg været nødt til at betale i dyre domme for alle mulige former for terapi, som jeg har brugt i de sidste 45-50 år, siger hun.

Det var de danske myndigheder, der i 1950'erne og frem til Hjemmestyrets start i 1979 stod for at formidle og godkende adoptioner i Grønland.

Og spørger man Margrete Johansen, ønsker hun at få sin adoptionssag prøvet ved domstolene for at få noget tilbage fra Danmark, hvor hun har levet næsten hele sit liv.

- Jeg er inde i hele den her proces, fordi jeg faktisk synes, at den danske stat skylder mig noget, siger hun. 

- Jeg går ikke personligt efter, at der skal stå én og undskylde noget, der er sket for mit vedkommende for mange år siden. Jeg vil hellere have én, der siger 'tak for alt det, du bidrog med til det danske samfund. Nogle yderst velfungerende efterkommere og alt den kraft og styrke, som du har tilført os her hele dit arbejdsliv,' siger Margrete Johansen.

Godtgørelse på samme niveau som til eksperimentbørnene

Ehmer Pramming Advokater er stadig i gang med at indsamle materiale i flere sager, men forventer at kunne rejse en officiel stævning mod den danske stat i 2024.

Med stævningen vil der højest sandsynlig også følge et krav med om en økonomisk godtgørelse.

Det konkrete beløb er usikkert endnu, men i sagen mellem eksperimentbørnene og staten lød kravet på 250.000 kroner per person, mens kravet fra kvinderne bag spiralkampagnen mod staten lyder på 350.000 kroner per person.

Kravet fra adoptivbørnene vil formentlig ligge omkring samme niveau, oplyser Mads Pramming til KNR.

Og selv om penge ikke kan ændre historiens gang, vil det absolut have en betydning for Margrete Johansen, siger hun.

- Mit helt konkrete ønske er faktisk at få udbetalt en erstatning, så jeg kan invitere mine efterkommere, som aldrig har været i Grønland, med op og møde, hvad der eventuelt måtte være tilbage af vores rødder.