Kâlánguak mistede sine rødder, da hun blev bortadopteret. Nu kræver hun erstatning
I det meste af sit liv har Kâlánguak Absalonsen levet med en sorg. En sorg over at miste sin grønlandske familie, sprog og kultur, da hun som treårig blev sendt i pleje og senere bortadopteret til en dansk familie.
En bortadoption, hun som voksen fandt ud af, at hendes nu afdøde biologiske mor ikke vidste hvad indebar.
Sammen med tre andre grønlandske adopterede kræver Kâlánguak Absalonsen nu erstatning fra den danske stat.
- Det er en enorm sorg at opleve, at ens forældre ikke havde samme rettigheder, som danskerne dengang havde i Grønland. Det er en kæmpe sorg at opdage, at på grund af vores etnicitet har vi ikke haft de samme muligheder og rettigheder, siger Kâlánguak Absalonsen.
Adoptioner af grønlandske børn var under dansk ansvar frem til 1979, hvor Grønland fik hjemmestyre.
De fire adopterede kræver samlet en million kroner i erstatning fra den danske stat. Erstatningskravet blev sendt afsted på Grønlands nationaldag den 21. juni.
Ifølge deres advokat, Mads Pramming fra Ehmer Pramming Advokater, er de fire adoptioner sket på et juridisk tvivlsomt grundlag. Helt konkret mener han, at der i sagerne er sket brud på Menneskerettighedskonventionen artikel 8, der omhandler retten til familieliv.
- Fællesnævneren for sagerne er, at de biologiske forældre ikke har haft et ønske om at bortadoptere deres børn, siger Mads Pramming.
Forstod ikke, hvad en adoption indebar
De fire adoptionssager er sket i henholdsvis 1950’erne, 60’erne og for Kâlánguak Absalonsens vedkommende i 70’erne.
Hun er født i Sisimiut, men flyttede med sin adoptivfamilie til Danmark i 1975. Dermed mistede hun kontakten til sin oprindelige familie.
Ifølge Kâlánguak Absalonsen vidste hendes grønlandske mor ikke, at hun med en adoption mistede retten over sin datter. I Grønland har adoptioner nemlig traditionelt set foregået inden for familien, eller barnet og de oprindelige forældre har haft et forhold til hinanden.
Og ifølge Mads Pramming gør det samme sig gældende i mange af de andre adoptionssager.
Udover de fire adoptionssager, er der 15 flere sager på vej med adopterede, der ønsker erstatning.
- Forældrene har ikke ønsket at bortadoptere deres børn, men den måde de er endt med at blive til en bortadoption, er meget forskellige. Nogle har misforstået, hvad det handlede om, andre har troet, at børnene kom i pleje. Der er en stor gruppe, hvor de biologiske forældre ikke har forstået, hvad en adoption betød, siger advokaten.
Mads Pramming var også advokat for eksperimentbørnene, der fik erstatning fra den danske stat i 2022. Derudover repræsenterer han de juridisk faderløse og kvinderne fra spiralsagen, der begge har verserende sager, hvor de også kræver erstatning fra den danske stat.
Men sagen om bortadoptioner af grønlandske børn adskiller sig fra de andre sager.
- Jeg tror, at der har været hundredvis af ulovlige adoptioner, men der er en stor gruppe af dem, hvor det kan blive meget svært at føre deres sager, da adoptionspapirerne ser rigtige ud. Det vil være svært at bevise, at de biologiske forældre ikke vidste, hvad de skrev under på, siger han.
Vil invitere familien til Grønland
På trods af det mener Mads Pramming, at der er gode beviser for, at adoptionerne har været ulovlige i de sager, advokaten nu skal køre.
Den danske stat har endnu ikke reageret på erstatningskravet fra de fire adopterede, der hver kræver 250.000 kroner i erstatning.
Hvis ikke staten imødekommer erstatningskravet er næste skridt i sagen, at de stævner staten, fortæller Mads Pramming.
Også eksperimentbørnene, de juridisk faderløse og kvinderne fra spiralsagen har stævnet den danske stat. I sagen om eksperimentbørnene endte staten med at indgå forlig om erstatning, inden sagen kom for domstolen. De juridisk faderløse og kvinderne fra spiralsagen venter på at få deres sag for domstolen.
For Kâlánguak Absalonsen er der ingen tvivl om, hvad en eventuel erstatning skal bruges på. Hun vil invitere sin familie med til Grønland, så de kan se hendes hjemland.
- Jeg er begyndt at claime mit liv nu. At jeg faktisk har retten til at stævne en stat. At være 53 år og finde ud af det, er en anerkendelse af hvor meget, jeg har lagt låg på mig selv gennem livet, siger hun.
