Medie: Dansk socialminister reagerer på ny anbringelsessag

Den danske socialminister, Sophie Hæstorp Andersen, vil have Høje-Taastrup Kommune til at redegøre for en grønlandsk anbringelsessag.
I et svar til Sermitsiaq udtaler Sophie Hæstorp Andersen, at hun er bekymret over den pågældende sag. Foto © : Finn Frandsen/Ritzau Scanpix
19. august 2025 12:31

Den danske socialminister, Sophie Hæstorp Andersen, går nu ind i en grønlandsk anbringelsessag i Høje-Taastrup Kommune. Det skriver Sermitsiaq.

Sagen handler om Ivana Nikoline Brønlund, der tidligere på måneden fik tvangsfjernet sin nyfødte datter. Ifølge Sermitsiaq beror anbringelsen på en forældrekompetenceundersøgelse (FKU) herunder de omtalte psykologtests.

Anbringelsen er den seneste i en række anbringelser af grønlandske børn i Danmark, der har fået flere demonstranter på gaden og politikerne til at reagere. Den 1. maj trådte en ny lov i kraft, der betyder, at de danske kommuner fremover er forpligtede til at bruge en særlig enhed i Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO) med ekspertise i grønlandsk sprog og kultur.

KRITIK AF TESTS I ANBRINGELSESSAGER AF GRØNLANDSKE BØRN

  • I dag bliver fem gange så mange børn fra grønlandske familier i Danmark anbragt udenfor hjemmet i forhold til børn fra danske familier. Det viser en rapport fra 2022 foretaget af VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd i Danmark).
  • I 2023 pegede en rapport fra videnscentret VIVE på, at sagsbehandlere i danske kommuner mangler viden om grønlandsk kultur og sprog, og at det kan medfører misforståelser og fordomme.
  • Samtidig har der også været kritik af brugen af de såkaldte forældrekompetenceundersøgelser (FKU) i anbringelsessager af grønlandske børn. Det skyldes, at testene er tilpasset vestlig kultur og normer.
  • I marts 2023 afsatte den danske regering 7,8 millioner kroner over tre år til, at der bliver lavet nye forældretest og vejledning i sager om mulige anbringelser af børn fra grønlandske familier i Danmark.
  • Det skete efter forhandlinger, hvor de grønlandske folketingspolitikere, Aaja Chemnitz (IA) og Aki-Matilda Høegh-Dam (Naleraq), krævede penge til nye tests.
  • I maj 2025 trådte en ny lov i kraft, hvor de danske kommuner nu er forpligtet til at bruge en særlig enhed under VISO med ekspertise i grønlandsk kultur og sprog i anbringelsessager af grønlandske børn. Det skal erstatte de udskældte FKU.
  • Samtidig skal enheden gennemgå igangværende anbringelsessager, hvor FKU er blevet benyttet.

Men ifølge Sermitisaq har Høje-Taastrup Kommune ikke inddraget den særlige enhed i anbringelsessagen. Og det har fået den danske socialminister til at bede kommunen om at redegøre for sagsbehandlingen.

- Loven er klar: hvis en kommune overvejer at anbringe et barn fra en familie med grønlandsk baggrund og/eller overvejer at få lavet en psykologisk undersøgelse med brug af standardiserede psykologiske test, har kommunen siden 1. maj 2025 skulle anvende den særlige enhed i stedet for at bruge disse test, skriver Sophie Hæstorp Andersen i et svar til Sermitsiaq.

Burde have kontaktet

Høje-Taastrup Kommune har også kommenteret sagen på deres hjemmeside. Her står der, at kommunen rådførte sig med VISO i januar 2025, hvorfra det lød, at de omtalte tests godt kunne benyttes.

Alligevel erkender kommunen, at de burde have kontaktet den særlige enhed igen efter, at loven trådte i kraft.

- På baggrund af sagen og den rejste kritik har vi set nærmere på vores sagsbehandling. Vi vurderede, at vi udviste rettidig omhu ved at kontakte VISO allerede i januar, men vi må erkende, at vi burde have gentaget kontakten, da lovgrundlaget faldt endeligt på plads tre måneder efter d. 29 april 2025.

- Derfor er vi nu i tæt dialog med VISO om, hvordan vi snarest kan få rådgivning på et opdateret grundlag. Vi har kun interesse i, at familiens retskrav er overholdt, og at man finder den bedst tænkelige løsning for familien, udtaler Anya Krogh Manghezi, der er direktør for børne- og ungeområdet i Høje-Taastrup Kommune.