Nuuk dropper al markering af 300-året for Hans Egedes ankomst
Rettelse: I en tidligere version af artiklen sagde borgmesteren, at man vil fejre 300-året for grundlæggelsen af Nuuk i 2024. Men det rigtige årstal er 2028. Det oplyser Kommuneqarfik Sermersooq.
200-året blev fejret med det allerførste besøg af den danske kongefamilie.
250-året blev markeret med opførelsen af en ny kirke i Nuuk centrum.
Men 300-året for kolonisatoren og missionæren Hans Egedes ankomst til Grønland skal der ikke gøres noget nummer ud af.
I hvert fald ikke i kommunalt regi.
Det har Kommuneqarfik Sermersooq besluttet.
LÆS OGSÅ DR laver ny serie om Hans Egedes ankomst til Håbets Ø
Der har ellers tidligere været afsat 2,7 millioner kroner på budgettet til at markere milepælen her i 2021.
Fakta om Hans Egede
- Hans Egede levede fra 1686 til 1758.
- Han var præst på Lofoten i Norge.
- I 1721 bad han Frederik den 4. af Danmark og Norge om lov til at rejse til Grønland for at missionere.
- Han er blevet kaldt grundlæggeren af Nuuk. Byen blev grundlagt som Godthaab i 1728.
- Hans Egede rejste fra Grønland i 1736.
- Statuen i Kolonihavnen er magen til den, der står ved Marmorkirken i København.
- Statuen i Nuuk blev opført i 1922 som resultat af en privat indsamling.
- Den blev ved indvielsen givet til byens indbyggere.
- Ansvaret for statuen lå indtil 1953 ved Den Kongelige Grønlandske handel (KGH), hvorefter det blev overdraget til Nuup Kommunia, der i dag er Kommuneqarfik Sermersooq.
- Men efter at have diskuteret det, har vi besluttet, at vi hellere vil bruge pengene på at hylde vores kultur. Så pengene bruges i stedet på byudsmykning, og så vil vi gerne markere Nuuks grundlæggelse i 2028, forklarer Charlotte Ludvigsen (IA), der er borgmester for Kommuneqarfik Sermersooq.
Beslutning taget før statuedebat
I sommer rullede debatten om Hans Egede-statuen i Nuuk. Aktivister overhældte den med rød maling og skrev 'Decolonize' på den.
Det skete i kølvandet på store demonstrationer for etniske minoriteters rettigheder, der satte gang i en global ophedet debat om racisme.
I København blev den statue af Hans Egede, der står ved Marmorkirken, også overhældt med rød maling og fik sprayet samme tekst som statuen i Nuuk.
Det fik debatten om afkolonisering, forholdet til Danmark, dansk overherredømme, kultur og traditioner til at køre på fuldt blus. Kommuneqarfik Sermersooq, som har ansvaret for statuen i Kolonihavnen, holdt en afstemning om, hvorvidt statuen skulle fjernes fra sin klippetop eller ej.
921 stemte for, at statuen skulle blive stående. 600 mente, at den skulle fjernes. I alt kunne cirka 23.000 stemme.
Men beslutningen om at droppe fejringen af 300-året for Egedes ankomst blev vedtaget allerede tilbage i 2019, siger borgmesteren.
LÆS OGSÅ Afstemning om Hans Egede er slut: Flertal sømmer statue fast til fjeldtop
- Debatten om vores kolonitid var der langt før vores nationaldag. Og der har også været en lang diskussion i medierne, hvor folket har været imod, at vi skulle bruge 2,7 millioner på fejringen af Hans Egede. Så lang tid før afstemningen vidste vil allerede, at han er en, der skaber splittelse. Så vi har besluttet, at vi hellere vil samle folk til en fejring af grundlæggelsen af Nuuk.
Lad os fejre Inuit
Men fordi kommunen ikke markerer, at det er 300 år siden, Egedes præstekjole for første gang strøg henover Grønlands jord, behøver det ikke afholde andre for at gøre det, understreger Charlotte Ludvigsen.
- Jeg forstår godt dem, der gerne vil arrangere noget. Det kan være kirken eller museet eller andre. Det må de gerne. Det er helt i orden. Jeg synes bare, at både før og i løbet af de her 300 år har der jo været inuitter her. Og vi har udviklet os rigtig meget i løbet af de her 300 år, siger hun og fortsætter:
- Hvis vi fejrer Nuuks grundlæggelse i 2028, kan vi også fejre vores overlevelse og vores udvikling. Det kan vi være stolte af - at vi har en stærk befolkning, som har overlevet og stadigvæk har vores kultur, traditioner og værdier som grønlændere.
