Nordens mest lukkede offentlighedslov skal gælde for Grønland
Den danske offentlighedslov er mere lukket end tilsvarende love i Finland, Sverige og Norge. Og på enkelte områder også mere end i Tyskland og Storbritannien.
Det viser en ny rapport, som Justitsministeriet i Danmark har fået lavet. Det sker forud for politiske forhandlinger, der skal ændre den danske offentlighedslov fra 2013.
Alligevel ønsker Justitsministeriet, at loven skal gælde for sager, der vedrører Grønland på områder, som Danmark har ansvaret for. Det har Naalakkersuisut 'intet at bemærke' til, står der i forslagets forelæggelsesnotat til Inatsisartut.
Ekspert: Mere lukkethed om Grønland
Men det vil få konsekvenser, siger mediejurist og medlem af Offentlighedskommissionen i Danmark fra 2002 - 2009, Oluf Jørgensen, til KNR.
- På områder, hvor grønlandske forhold stadig er undergivet danske myndigheder, betyder indførelsen af den nye offentlighedslov, at der vil blive mindre offentlighed. Det er klart.
Han stod i 2014 bag rapporten “Offentlighed i Norden”, som konkluderede det samme som den ny rapport fra Justitsministeriet.
Offentlighedsloven fra 2013 gjorde det lettere for danske ministerier at afvise en anmodning om indsigt i dokumenter, der fx bliver sendt mellem et folketingsmedlem og en minister. Eller mellem en minister og en styrelse.
Rapporten, som Justitsministeriet har offentliggjort, viser bl.a.:
- Finlands offentlighedslov giver den største indsigt i den offentlige forvaltning i Norden. Fx skal finske myndigheder aktivt præsentere konsekvenser af et lov for offentligheden, før loven vedtages.
- Sveriges offentlighedslov giver bredere indsigt i dokumenter mellem ministerier og politikere end i Danmark
- Norges offentlighedslov har mindre grad af indsigt i dokumenter hos en minister end i den danske offentlighedslov. Til gengæld skal afslaget for aktindsigt være bedre begrundet.
- Østrig har den mest lukkede offentlighedslov sammenlignet med landene i Norden, Storbritannien, Tyskland og Frankrig.
Argumentet er, at politikere skal have mulighed for at drøfte idéer internt, før de bliver præsenteret i fx Folketinget.
- Man skal have mulighed for at udveksle nogle tanker, mails og sms’er med andre politikere og prøve nogle idéer af (…) og forberede forhandlinger og foretage nogle taktiske overvejelser sammen med ministeren, uden det ryger ud i offentligheden, siger Oluf Jørgensen.
Men i mange tilfælde bliver reglen brugt som argument for, at befolkningen ikke kan få indsigt i en konkret sag, uden ansøgeren kan få en nærmere forklaring for det. Og det vil også ske i sager om Grønland, for eksempel på udenrigs- og forsvarsområdet, siger Oluf Jørgensen.
- Man vil have dokumenter, der cirkulerer i den danske centraladministration, herunder faglig vurdering af konsekvenser for Grønland, som man vil undtage for offentligheden.
LÆS OGSÅ IA vil stemme imod dansk offentlighedslov
Dansk flertal ønsker ny offentlighedslov
Efter stor kritik af loven de senere år vil et flertal i Folketinget, inklusiv regeringen, have loven ændret. Og derfor bør Inatsisartut afvise forslaget fra Danmark, lyder anbefalingen.
- Jeg synes, at den helt naturlige anbefaling er, at Grønland indstiller, at Justitsministeriet venter. Det er jo umuligt at give en anbefaling fra Grønlands side, når man ikke ved, hvilken offentlighedslov Danmark har om et år.
- At gennemføre ændringen lige nu virker da usagligt.
Grønland har sin egen offentlighedslov på hjemtagende områder.
