IA vil stemme imod dansk offentlighedslov
Det meddeler formand Sara Olsvig i en pressemeddelelse. Ifølge partiet kan forslaget være med til at skabe mindre indsigt i den offentlige forvaltning end i dag.
- Loven er under al kritik, og der har været stor modstand mod at ikraftsætte den i Danmark. Hvorfor skal vi anordne en så dårlig lov, så den gælder her i landet? skriver hun.
I eftermiddag behandler Inatsisartut et forslag om, at den danske offentlighedslov fra 2013 også kommer til at gælde de danske rigsmyndigheder i Grønland, som ind til nu har kørt på en gammel anordning.
Men selv om loven udelukkende omfatter de danske - og ikke grønlandske - myndigheder her i landet, ønsker i stedet at ligestille muligheden for indsigt i danske og grønlandske myndigheder.
- Vi skal sikre, at der udarbejdes en ensartet offentlighedslovgivning for alle offentlige myndigheder her i landet, uanset om de hører under statens ansvar eller under vores eget ansvar.
Også Demokraterne er skeptiske over for indslaget, men stemmer for i respekt for de danske folketingsregler.