Naalakkersuisut: Næste skridt er at hive Danmark i retten for folkedrab
- Det er direkte folkedrab, der er foregået fra den danske stats side over for den grønlandske befolkning. Det er der grundlag for at sige nu.
Sådan lød den kontante melding fra formanden for naalakkersuisut, Múte B. Egede (IA), i DR's program Deadline i december.
Med det slog han fast, at naalakkersuisut mener, at den danske stat har begået folkedrab mod den grønlandske befolkning, da de i 1960’erne og 70’erne forsøgte at nedbringe antallet af fødsler i Grønland ved at opsætte spiraler på unge kvinder og piger - nogle gange uden samtykke.
Det har mødt kritik fra folk, som ikke mener, at beskyldningerne holder i retten. Men også fra dem, der ser naalakkersuisuts udmelding som rent valgflæsk.
Naaja Nathanielsen (IA), som er naalakkersuisuts talsperson i sagen, mener dog, at udmeldingen ligger i tråd med den linje, naalakkersuisut hele tiden har haft.
- Vi mener politisk, at der er tale om et folkedrab, når den danske stat i en årrække systematisk har begrænset grønlandske kvinders muligheder for reproduktion. For os er der ikke så meget at rafle om, siger hun til KNR.
Danmark skal dømmes, hvis muligt
Udmeldingen fra naalakkersuisut kommer inden, deres egen udredning af sagen afsluttes til september.
En udredning, som netop skal se på, om kvinderne, der har fået prævention uden samtykke, har fået krænket deres menneskerettigheder. Den uafhængige forskergruppe skal også vurdere, om Statens indsats for at nedbringe fødselstallet i Grønland kan kategoriseres som folkedrab.
Vurderer eksperterne, at der er juridisk grundlag for at kalde Danmarks ageren for folkedrab, vil naalakkersuisut være parat til at indbringe sagen for Den Internationale Straffedomstol, der kan dømme i sager om folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden.
- Vi er interesseret i at få sagen afdækket for at vurdere, om der er grundlag for en eventuel sag eller ej, siger Naaja Nathanielsen.
Dermed affejer hun formand for Naleraq Pele Brobergs beskyldninger, om at Múte B. Egedes udtalelse i Deadline kun skyldes det snarlige valg.
En sag om meget mere end jura
Det er først til september, ekspertgruppen afleverer deres udredning til naalakkersuisut. Her vil det stå sort på hvidt, om der er grundlag for anklagerne om folkedrab.
Alligevel mener naalakkersuisut ikke, at der er grund til at vente med anklagerne mod Danmark om folkedrab.
- Jeg tror, det er nødvendigt at bruge det ord for at italesætte, hvor alvorlig en situation vi står i. Hvis ekspertgruppen vurderer, at der ikke er belæg for at kalde det folkedrab, betyder det jo ikke, at der ikke er begået en forbrydelse, siger hun.
Naaja Nathanielsen forsikrer dog om, at de tager deres egen undersøgelse alvorligt og vil lytte til eksperternes vurderinger.
- Vi vil selvfølgelig granske det, de siger ganske grundigt og alvorligt og tage det til efterretning. Det er jo derfor, vi har sat dem i verden, siger hun.
Da sagen rullede første gang tilbage i 2022, talte KNR med to eksperter, der begge afviste påstanden om folkedrab. En af dem er Frederik Harhoff, der er professor emeritus i folkeret og tidligere dommer ved Den Internationale Straffedomstol i Haag.
Han sagde dengang:
- Du spørger, om der her kan være tale om folkedrab, og hertil kan jeg svare klart nej.
En vurdering han efterfølgende har gentaget flere gange. Blandt andet til DR i sidste måned.
Det får dog ikke Naaja Nathanielsen til at ændre holdning. Selvom det kan forarge nogen, at naalakkersuisut beskylder Danmark for at have begået den værste forbrydelse, man kan begå, understreger hun, at naalakkersuisut altså ikke er sat i verden for at bevare den gode stemning.
Men er I ikke med til at gøre debatten unuanceret, når I drager konklusioner, der er stik imod de juridiske eksperters vurdering?
- Jeg er bange for, at det her strander i jura. Jeg vil ikke putte tape for munden, fordi det krænker nogen, at vi bruger det ord, siger Naaja Nathanielsen.
