Formand for naalakkersuisut kalder spiralsag for et folkedrab
Spiralkampagnen, hvor grønlandske piger og kvinder i 1960'erne og 1970'erne uden samtykke fik lagt spiral op af danske læger, var et folkedrab.
Det siger formand for naalakkersuisut Múte B. Egede (IA) i et interview med DR-programmet "Deadline".
- Det er direkte folkedrab, der er foregået fra den danske stats side over for den grønlandske befolkning. Det er der grundlag for at sige nu, siger han.
En undersøgelse er i gang af sagen, ligesom 143 af kvinderne har sagsøgt den danske stat.
Kvinderne kræver samlet 43 millioner kroner af staten for krænkelse af deres menneskerettigheder.
Múte B. Egede tilføjer over for DR, at han mener, at der er grundlag for en undskyldning over for de ramte kvinder.
Der blev under spiralkampagnen opsat spiral på omkring 4500 grønlandske kvinder og piger helt ned til 13 år - mange uden samtykke. En spiral er en form for prævention.
Flere grønlandske kvinder er senere stået frem i medierne og har fortalt, at spiralen blev opsat uden deres vidende.
I juni 2022 blev det muligt for ofrene at få gratis behandling af en psykolog eller psykoterapeut.
Den igangværende undersøgelse af spiralsagen er aftalt mellem den danske regering og Naalakkersuisut og forventes færdig i 2025.
Den skal udrede, hvilke politiske initiativer der lå bag spiraloplægningerne, ligesom den skal undersøge, hvordan spiralopsætninger i Grønland foregik, og tvungen prævention på grønlandske piger på danske efterskoler.
Det grønlandske Naalakkersuisut har desuden selv sat gang i en undersøgelse, som handler om nyere sager efter 1992. Den ventes også færdig næste år, skriver KNR.
Sagen er blandt andet blevet beskrevet af DR i podcasten "Spiralkampagnen" samt i flere artikler. Her fremgår det, at spiralerne var myndighedernes strategi for at nedbringe befolkningsvæksten i Grønland.
