Oppositionen om Múte B. Egedes anklage om folkedrab: Det lyder som valgflæsk

Spiralsagen bør betragtes som folkedrab, mener Múte B. Egede (IA). Og det er en anklage, der splitter oppositionspartierne.

Skrevet af Ann-Sophie Greve Møller, Mads Malik Fuglsang Holm , Gaaba Olsen

03. januar 2025 11:56

Múte B. Egede (IA) fik for alvor gang i debatten, da han i sidste måned sagde, at den danske stats spiralstrategi i Grønland i 1960’erne og 70’erne var folkedrab.

- Det er direkte folkedrab, der er foregået fra den danske stats side over for den grønlandske befolkning. Det er der grundlag for at sige nu, sagde han til DR-programmet Deadline.

Samtidig langede formanden for naalakkersuisut også ud efter den danske regerings håndtering af FKU-sagen.

Og det var en kritik, der faldt i god jord hos oppositionspartiet Atassut. Faktisk i sådan en grad, at partiets formand, Aqqalu Jeremiassen, er stolt af at kalde Múte B. Egede for landets leder.

- Det er noget, vi kan være stolte af. Selvom jeg ikke altid er enig med Múte B. Egede, må jeg rose ham for interviewet. Han har tydeligt vist for os alle, at han er formanden for naalakkersuisut gennem hans klare fremtræden i interviewet, siger Aqqalu Jeremiassen.

Panik før lukketid

Demokraatits formand, Jens-Frederik Nielsen, er også enig i den skarpe kritik af den danske regerings nølen i sagen om FKU.

Men den falder på et påfaldende tidspunkt, mener han.

- Kritikken af den danske regering er på sin plads. Men jeg synes også, at Aqqaluaq B. Egedes udtalelse viser, at der snart er valg, siger han.

Aqqaluaq B. Egede (IA) har tidligere over for KNR sagt, at vi står over for en historisk politisk konfrontation mod Danmark.

Samtidig har Múte B. Egede kaldt det "fuldstændig uacceptabelt", at den danske regering ikke har gjort mere for at stoppe danske kommuners brug af de omstridte tests på grønlandske familier.

Hvad er et folkedrab?

Det er FN’s folkedrabskonvention, der definerer folkedrab. Ifølge konventionen, som blev formuleret i 1948, er der tale om folkedrab, når der begås handlinger, som har til hensigt helt eller delvist at ødelægge en national, etnologisk, racemæssig eller religiøs gruppe.

Folkedrab kan ske på følgende måder:

At dræbe medlemmer af gruppen
At tilføje medlemmer af gruppen betydelig legemlig eller åndelig skade
Med forsæt at påføre gruppen levevilkår, beregnede på at bevirke gruppens fuldstændige eller delvise fysiske ødelæggelse
At gennemføre forholdsregler, der tilsigter at hindre fødsler indenfor gruppen
Med magt at overføre en gruppes børn til en anden gruppe

Kilde: folkedrab.dk

Vis mere

Men det undrer Jens-Frederik Nielsen, at det først er nu, at formanden for naalakkersuisut går ind i sagen.

Det er nemlig flere år siden, at kritikken første gang begyndte at hagle ned over danske kommuners testning af grønlandske familier i anbringelsessager.

- Man skulle have reageret på et tidligere tidspunkt, når ikke vores børneminister (Aqqaluaq B. Egede, red.) og den danske socialminister kunne løse tingene. Múte er først trådt ind i sagen i sidste time, siger Demokraatit-formanden.

Grov beskyldning

Samtidig tager Jens-Frederik Nielsen afstand til Múte B. Egedes udmelding om folkedrab.

- Det er meget, meget, meget grov beskyldning, og man skal være fuldstændig sikker, før man kommer med sådan en beskyldning. Det er nogle umenneskelige overgreb staten har begået mod grønlandske piger og kvinder i spiralsagen. Men jeg synes ikke, at man kan kalde det et folkedrab.

I stedet mener Jens-Frederik Nielsen, at man skal afvente de igangværende undersøgelser af spiralsagen.

- Man bliver nødt til at vide, hvad intentionerne 100 procent var dengang, og det bliver nødt til at være beviseligt. Det er det ikke i dag, og derfor synes jeg ikke, at man på nuværende tidspunkt kan kalde det et folkedrab.

Var spiralsagen et folkedrab?

KNR har tidligere talt med to eksperter om, hvorvidt spiralsagen kan defineres som folkedrab.
Spørger man Frederik Harhoff, der er professor emeritus i folkeret og tidligere dommer ved Den Internationale Krigsforbryderdomstol i Haag, er der ikke tale om folkedrab. Men han vurderer, at spiralerne muligvis kan karakteriseres som værende i strid med menneskerettighederne eller som forbrydelser mod menneskeheden.
Samme ordlyd kommer fra Cecilie Felicia Stokholm Banke, der er enhedsleder og seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS). Hun vurderer, at tvangssterilisering af en befolkningsgruppe kan være et forsøg på folkedrab. Men ifølge hende skal der være dokumentation for, at den danske stat har forsøgt at udrydde grønlændere helt eller delvist, før det kan kaldes folkedrab.

Vis mere

Pele: Tvivler på, at Múte vil handle på sine ord

Anderledes forholder Pele Broberg sig. Ja, faktisk var Naleraq de første til at konstatere, at der var sket folkedrab, siger partiformanden.

- Dengang Naleraq begyndte at tage sagen op, var der ingen andre, der ville. Så jeg vil sige, at Múte B. Egede begynder at bakke op om vores holdning, siger Pele Broberg.

Ifølge Naleraq-formanden er spiralsagen en ud af flere overgreb begået af den danske stat, der samlet udgør et folkedrab mod inuit.

For selvom kolonitiden officielt ophørte i 1953, har den danske regering fortsat en lang række tiltag, der havde til hensigt at udrydde inuitkulturen og gøre os danske, lyder det fra Pele Broberg.

Derfor advokerer Naleraq for, at man sætter handling bag ordene og tager sagen til Den Internationale Straffedomstol, der kan dømme i sager om folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden. For det er ikke nok kun at tage ordet folkedrab i sin mund uden at foretage sig andet, mener Pele Broberg.

- Jeg ser det som det rene valgflæsk. Det er først lige ved et valg, man begynder at love alting igen, siger han.

KNR har forsøgt at få et interview med den danske statsminister, Mette Frederiksen (S), men det har ikke været muligt. Statsministeriet oplyser, at Mette Frederiksen ser frem til at mødes med formanden for naalakkersuisut og “diskutere forskellige relevante problemstillinger i rigsfællesskabet.”

Hvis du har fundet en fejl i artiklen, kan du skrive til os her.