Spiralsagen er dybt kritisabelt og meget alvorligt. Men folkedrab - det er det ikke. Det siger grønlandsordfører hos Det Konservative Folkeparti Rasmus Jarlov.

 - Jeg synes, at det er en hel vild beskyldning. Jeg er stadig lidt i chok over, at man kan sige noget så groft faktisk.

Udtalelsen kommer som en reaktion på, at formanden for naalakkersuisut, Múte B. Egede (IA), i et interview til tv-programmet Deadline på DR har kaldt spiralsagen for et folkedrab.

- Det er direkte folkedrab, der er foregået fra den danske stats side over for den grønlandske befolkning. Det er der grundlag for at sige nu, sagde Múte B. Egede i udsendelsen.

Men selv om spiralsagen aldrig skulle være sket, er det forkert at kalde det et folkedrab, siger Rasmus Jarlov.

- Derfra og så til at kalde det et folkemord. Der er meget langt. Det er det værste, du kan beskylde nogen for, og der er ikke noget belæg for det. For der er ikke nogen, der har forsøgt at udrydde grønlænderne, siger han.

Også Martin Lidegaard, der er politisk leder og Arktisordfører i Radikale Venstre, bider mærke i ordene fra Múte B. Egede.

- Det er selvfølgelig en voldsom udtalelse. Jeg tror ikke, at nogen danske myndigheder har haft forsæt om på nogen måde at udrydde den grønlandske befolkning. Men det er udtryk for en tillidskrise. Og spiralsagen er en frygtelig sag, som jeg ikke på nogen måde har lyst til at forsvare.

Lidt anderledes ser Enhedslisten på den anden side af Folketinget det. Partiets Arktisordfører Trine Pertou Mach vil ikke tage stilling til, om begrebet 'folkedrab' er dækkende for handlingerne i spiralsagen.

Men hun ser Múte B. Egedes udtalelser som et udtryk for, at den danske regering ikke handler aktivt nok i sagen.

- For mig politisk er selve sagen så alvorlig, at uagtet, hvad man vil ende med at kunne kalde det, er det noget, som man skal forholde sig til politisk i Danmark med stor alvor, siger Trine Pertou Mach.

Dansk regering bør sige undskyld nu

Faktisk mener Enhedslisten, at den danske regering handler for langsomt i sagen.

Kort sagt bør regeringen give en undskyldning. Også inden den historiske udredning er færdig til næste år, siger Trine Pertou Mach.

- Det er fint også at lave en udredning, fordi man også skal blive klogere på historien på den måde. Men jeg mener også, at man allerede nu sagtens kan give den undskyldning. Og det mener jeg også, at man bør.

En undersøgelse er i gang af spiralsagen, ligesom 143 af kvinderne har sagsøgt den danske stat.

Kvinderne kræver samlet 43 millioner kroner af staten for krænkelse af deres menneskerettigheder.

Tillidskrise

Múte B. Egede mener, at der generelt er en tillidskrise mellem den danske regering og naalakkersuisut. 

Det er både håndteringen af spiralsagen og helt aktuelt også balladen om forældrekompetenceundersøgelserne, også kaldet FKU'er, i de danske kommuner på grønlandske forældre beviser på, mener han.

Og Trine Pertou Mach er enig i, at forholdet ikke er 'gnidningsfrit'. Det gælder både i spiralsagen, forældrekompetenceundersøgelserne og uenigheden om den arktiske ambassadørpost.

- Jeg oplever, at den danske regering gerne vil en anden og fuld ligeværdig relation med Grønland, men jeg synes, at det halter lidt i praksis, siger hun.

Også Martin Lidegaard fra Radikale Venstre mener, at Danmark kun ønsker et stærkere partnerskab med Grønland. Derfor mener han også, at Grønland bør være en større prioritet over hele spektret i de danske ministerier.

Konservative: Folkedrab-udtalelser skader forhold til regeringen

Hos de Konservative mener Rasmus Jarlov modsat, at naalakkersuisut selv er med til at skabe uro og dårligt samarbejde med Danmark med beskyldningerne om folkedrab i spiralsagen.

-Jeg synes, at det er en krise i vores forhold, at der bliver fremsat så grove beskyldninger fra landsstyreformanden. Jeg ved ikke, hvordan man skal forestille sig, at man skal have et godt forhold samtidig med, at man beskylder Danmark for det groveste, man overhovedet kan beskylde nogen for, nemlig folkemord.

- Jeg har svært ved at se formålet med, og så samtidig sige, at man gerne vil have et godt forhold til Danmark, fordi de to ting hænger ikke sammen, siger han til KNR.

KNR har forsøgt at få et interview med den danske statsminister Mette Frederiksen (S). Hun er endnu ikke vendt tilbage.

Uenighed blandt eksperter

Spørger man eksperterne på området, er der også uenighed om, hvorvidt spiralerne var folkedrab.

Frederik Harhoff, der er professor emeritus i folkeret og tidligere dommer ved Den Internationale Krigsforbryderdomstol i Haag, har tidligere afvist over for KNR, at der var tale om folkedrab. Men sagen er meget alvorlig.

- Den tvangsmæssige indsættelse af spiraler kan muligvis karakteriseres som værende i strid med menneskerettighederne – eller eventuelt som forbrydelser mod menneskeheden, sagde Frederik Harhoff til KNR tilbage i 2022.

Men ifølge Naja Graugaard Dyrendom, der forsker i den koloniale relation mellem Grønland og Danmark og er tiltrædende lektor på Københavns Universitet, bør vi betragte spiralovergrebene i kategorien af et folkemord.

Det sagde hun sidste år, efter at KNR kunne fortælle, at grønlandske piger også oplevede at få opsat spiral uden samtykke i Danmark. Det skete på danske efterskoler i 1970'erne.

- Med de nye historier fra Danmark bliver det endnu tydeligere, at spiralovergrebene var målrettet grønlandske kvinder på baggrund af deres etnicitet.

- Det understreger med andre ord, at vi bør begynde at betragte de her systematiske spiralovergreb mod grønlandske kvinder som i kategorien af et folkemord, sagde Naja Dyrendom Graugaard, der på daværende tidspunkt var postdoc ved Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet.