Kommune Kujalleq med nødråb: Naalakkersuisut skal hjælpe alle kommunerne

Ubalancen mellem antallet af sager og sagsbehandlere er så stor, at alle landets kommuner må ansætte udenlandske konsulenter. Løsninger er en national indsats, mener Stine Egede.
Stine Egede mener ikke, at landets kommuner selv kan løfte udfordringerne på socialområdet. Foto © : KNR/Jørgen Semionsen
11. december 2024 07:33

Det kom nok som et chok for mange, da borgmesteren i Kommune Kujjaleq Stine Egede 8. november annoncerede, at man havde afgivet ansvaret for socialområdet til naalakkersuisut. 





For hvad skal man så egentligt bruge en kommune og en borgmester til? 



Men ifølge borgmesteren selv, er det den eneste ansvarlige reaktion på et overophedet socialområde, hvor der ikke er hænder nok: 

- Vi har over 800 børnesager og mere end 1.000 sager inden for socialområdet og handicapområdet, hvoraf over 500 er akutte. Derfor kunne vi ikke vente. 

- Jeg rettede henvendelse, og efter en længere behandling besluttede naalakkersuisut den 20. november, at det er nødvendigt at yde hjælp.



Et nødvendigt onde

Med denne hjælpende hånd endte naalakkersuisut altså med at fylde hele favnen og tog hele socialområdet fra Kommune Kujalleq. 



Men ifølge borgmesteren, der nu har fået frataget ansvaret, er der ingen anden udvej end at afgive området, hvis man skal finde en løsning på udfordringerne: 

- Da der ikke var anden juridisk mulighed, måtte de anvende en suspensionslov, siger hun og fortsætter. 




- Uden en ændring af lovgivningen kan kommunerne ikke modtage den nødvendige hjælp. Derfor valgte jeg ikke at vente længere, da vi har alt for mange sager i kommunen.


Kommunalbudget Kujalleq

Kommunalbestyrelsen godkendte den 28. november kommunens budget for 2025. 



Kommunen budgetterer med et drift-og anlægsbudget på 663 millioner. 



Skatteprocenten forbliver uændret på 27 procent.



Det har været nødvendigt at finde besparelser på i alt 20 mio. 

På nuværende tidspunkt er budgettet overskredet med 33 millioner kroner i forhold til budgettet for 2024 - og aktuelt er der blevet brugt 19 millioner af kassekreditten. 

Ifølge Stine Egede skyldes de store problemer  som sagt en stigning i antallet af socialsager - særligt dem som omhandler børn.





Og da man ikke kan finde folk til at behandle sagerne her i landet, må man søge mod Danmark: 

- De seneste år har der været en markant stigning i børnesager, og vi har været nødt til at søge hjælp udefra på grund af den store arbejdsbyrde og mangel på personale. Ansat mange eksterne konsulenter, som har taget sig af de komplekse sager. 



-Derudover er antallet af børn, der skal anbringes uden for hjemmet, steget voldsomt. Dette har naturligvis haft en stor indvirkning på vores udgifter.

En gammel traver om travlhed

At sagsbehandling på socialområdet er en svær opgave at løfte er som sådan ikke nyt.

Det er også noget vi har behandlet af flere omgange her hos KNR.

Ombudsmandens Undersøgelse

Ombudsmanden iværksatte i 2021 en undersøgelse af kommunernes sager om anbringelse og hjemgivelse af børn.

Ombudsmanden skriver om sin begrundelse for undersøgelsen: "Jeg har flere gange undersøgt kommunernes behandling af sager om anbringelse af børn uden for hjemmet og hjemgivelse af anbragte børn. Undersøgelserne har ofte givet mig anledning til at kritisere kommunernes sagsbehandling."

Ombudsmandens udvalgte tilfældigt Kommune Kujalleq og Qeqqata Kommunia, som de to kommuner, som undersøgelsen skulle bygges op omkring. Ombudsmanden udvalgte dertil en række forhold til nærmere undersøgelse.

Til brug for undersøgelsen bad Ombudsmanden hver kommune om at udvælge 10 sager, hvor kommunen havde anbragt et barn uden for hjemmet i perioden 2020-2021 og 10 sager, hvor kommunen har hjemgivet et anbragt barn i perioden 2020-2021.



Der blev i alt udvalgt 30 sager til undersøgelsen. 

Kommune Kujalleq og Qeqqata Kommunia har haft lejlighed til at komme med bemærkninger til en foreløbig udgave af rapporten for så vidt angår sagerne i de respektive kommuner.

Og ifølge Stine Egede er det da også noget, de har indset i kommunen for længst - og derfor også ønsket hjælp til fra naalakkersuisut længe: 



- Der er mangel på socialfagligt personale i hele landet, og vi er ingen undtagelse. Siden starten af valgperioden har vi flere gange henvendt os til Naalakkersuisut for hjælp, men uden resultat. 





- Derfor har kommunen selv søgt hjælp i Danmark og ansat eksterne konsulenter. Dette har kostet kommunen op til 20 millioner kroner over tre år. Det har været dyrt, men nødvendigt.



En hjælpende hånd til hele landet 

Ifølge Stine Egede er problemet en endeløs ond spiral. For landets kommuner kæmper om de samme sparsomme kræfter.



Derfor mener hun også, at naalakkersuisut bør give en hjælpende hånd i hele landet.





Om de direkte skal overtage området fra alle kommuner, svarer Stine Egede ikke på. Men noget må der gøres:  





- Da vi blev opmærksomme på vores økonomiske situation, blev vi nødt til at stoppe de kostbare konsulentordninger.



- Vi har derfor foreslået Naalakkersuisut, at der bliver lavet en landsdækkende indsats på socialområdet.