Vi kan selv, vi er klar!

Sådan har det gentagne gange lydt beroligende fra flere lokale turistaktører på det seneste.

Turistoperatørerne har nemlig været utilfredse med, at naalakkersuisut under den igangværende efterårssamling har lempet kravet om lokalt ejerskab.

Oprindeligt foreslog naalakkersuisut at indføre et krav om, at turistvirksomheder i Grønland skulle have mindst to tredjedele lokalt ejerskab.

Men efter pres fra flere store turistvirksomheder, Grønlands Erhverv, Økonomisk Råd og Grønlandsbanken blev kravet sænket til et minimum på 51 procent lokalt ejerskab.

I dag blev den nye turismelov diskuteret for sidste gang i Inatsisartut. Hele debatten blev indledt med noget af en bombe fra Naaja Nathanielsen (IA), der er naalakkersuisoq for blandt andet erhverv.

- Erhvervs- og råstofudvalget har i deres betænkning fremsat ønske om at vende tilbage til udgangspunktet og dermed et krav på to tredjedele lokalt ejerskab. Naalakkersuisut har på den baggrund udarbejdet et ændringsforslag, der efterkommer dette ønske, sagde Naaja Nathanielsen fra talerstolen.

Det betyder, at flere selskaber bliver nødt til at ændre deres ejerskabsstruktur for at efterleve loven.

Overnatningsafgift og zoneindeling 

Den nye turismelov indeholder flere ting udover kravet om lokalt ejerskab. Blandt andet en overnatninsafgift på 30 kroner per overnatning per person. 

Har man adresse i Grønland, er man undtaget afgiften. Men en familie på fire, som besøger Grønland i en uge, må betale ekstra 840 kroner for deres nattesøvn – uanset om de bor på hotel, vandrerhjem, Airbnb, hytte eller udlejningstelt.

Afgiften skal gå til kommunerne, så de kan udvikle den lokale turisme.

Derudover kommer der nu regler for, hvor passagerskibe må sejle i Grønland. I visse områder bliver der nemlig forment adgang. Det kan være steder med fangst, sårbar natur og dyreliv, men også områder, hvor der er for langt til redning, hvis der påstår en nødsituation.

Det bliver som en zoneinddeling, hvor der kommer tre kategoriet. Grøn zone, hvor der ingen restriktioner er. Gul zone med særlige krav og kriterier. Og rød zone, hvor der er fultstændigt forbud. 

Det påvirker blandt andet krydstogtskibes færden i fjordene.

Stor modstand 

Kravet om to tredjedele lokalt ejerskab blev mødt med stor modstand, da lovforslaget første gang var i høring. 

Blandt andet mente Grønlands Erhverv, at det ville bremse udviklingen af erhvervet. 

- Turismen er en global industri, og der er behov for stærke samarbejder, der går over landegrænser, skrev Grønlands Erhverv i et høringssvar.

Også de store udenlandske turismevirksomheder råbte op. 

Michael Højgaard, der er administrerende direktør i rejsegiganten Topas, mener, at det er risikabelt at begrænse udenlandske investeringer i turismeerhvervet, fordi der ikke tidligere har været stor lokal interesse for at lægge penge i turismen.

- Der har ikke været tilstrækkelig med kapital i Grønland til, at de virksomheder, vi har købt, er blevet overtaget af personer i Grønland. Det er derfor, vi har kunnet købe dem, siger han.

Men blandt lokale turistoperatører bliver loven mødt med åbne arme. 

- Skal turismeerhvervet vokse i Grønland, skal det selvfølgelig være på grønlandske hænder, siger Pitsi Høegh, der ejer virksomheden Greenland Sagaland, som i årevis har arbejdet med turismen i Sydgrønland, (og tidligere Inatsisartut-medlem for Siumut).