Tema: Turisme

Rejsegigant advarer mod ny turismelov

Politikerne risikerer at bremser udviklingen, hvis ny turismelov bliver en realitet, lyder kritikken fra det danske rejsebureau Topas.
Michael Højgaard, der er direktør i både Disko Line og Topas foran passagerskibet Maliina Ittuk. Skibet har kostet rederiet op mod 100 millioner kroner og skal sejle passagerer og turister, når det kommer til Grønland. Foto © : Disko Line A/S
23. oktober 2024 07:43

I Inatsisartut tegner der sig lige nu til at være opbakning fra samtlige partier til en ny lov, som vil gøre turismeerhvervet mere grønlandsk.

Loven lægger op til, at turistvirksomheder, der opererer i Grønland, skal ejes af folk, som i mindst fem år har været bosat og skattepligtige i landet.

Helt konkret skal 51 procent af ejerskabet være på lokale hænder. Noget, der gør det svært for folk udefra at investere i grønlandske turismeeventyr.

Forslaget får da også advarselslamperne til at blinke hos flere økonomiske eksperter og i de dele af turismebranchen, som har tråde til udlandet.

Turismelov

Naalakkersuisut ønsker at sætte klare regler og rammer for turismebranchen.

Det sker med en turismelov, som er landets første fuldstøbte lov på området.

Loven har til dels til formål at beskytte lokalsamfundet og naturen for det pres, som stor turisme i andre lande har vist sig at give.

Loven skal også være med til at sikre, at lokale indbyggere og landets økonomi får større gavn af turismen.

Det sker blandt andet ved at sætte krav for delvis grønlandsk ejerskab af turistselskaber, krav til sikkerheden for turister, inddeling af zoner, hvor turister må færdes, mm.

Loven bliver behandlet på efterårssamlingen i Inatsisartut.

Hvis loven bliver vedtaget, træder hovedparten af den i kraft 1. januar 2025.   

Blandt dem er Topas, sin siden midten af 1990’erne har sendt turister til Grønland og løbende investeret massivt i både hoteller og rederier.

Michael Højgaard, der er administrerende direktør i rejsegiganten, mener, at det er risikabelt at begrænse udenlandske investeringer i turismeerhvervet, fordi der ikke tidligere har været stor lokal interesse for at lægge penge i turismen.

- Der har ikke været tilstrækkelig med kapital i Grønland til, at de virksomheder vi har købt, er blevet overtaget af personer i Grønland. Det er derfor, vi har kunnet købe dem, siger han.

De seneste ti år har Topas især investeret i hoteller i Diskobugten samt rederierne Disko Line, Blue Ice Explorer og Nuuk Water Taxi.

Investeringer, der har været nødvendige for at udvikle turismen herhjemme.

- Da mange af de her investeringer startede, var der ikke så meget andet i forvejen. Vi gik ind for at sikre, at vi kunne levere en ordentlig service og kvalitet til vores kunder, siger Michael Højgaard.

I 2016 købte Topas Hotel Icefiord i Ilulissat. Førhen var hotellet på lokale hænder. Foto © : Aske Martinus

Udenlandske investeringer er en gevinst

Topas’ investeringslyst i Grønland skyldes dog ikke alene et ønske om at give deres gæster en bedre rejseoplevelse. For når man allerede sender turister til Grønland, hvorfor så ikke også tjene penge på at gæsterne skal have et sted at bo og en båd at sejle i?

Michael Højgaard lægger da heller ikke skjul på, at investeringerne også er sket med blik for at gøre en god forretning.

- Vi er gået ind i de her ting for at sikre kvaliteten, men også for at sikre vores del af indtjeningen. Vi gør det jo ikke kun for sjov, men for at drive en forretning, siger han.

Flere lokale operatører, som KNR har talt med, er dog kritiske over for Topas og deres mange selskaber i Grønland. De mener nemlig, at Topas fylder for meget og kvæler de lokale initiativer.

En af kritikerne er Jan Cortsen fra Ilulissat. Han står bag turistvirksomheden Ilulissat Local Guide og er direktør i Ilulissat Excursions, der ejes af 14 lokale turistoperatører.

- Når vi snakker med dem, er døren lukket. De har deres egne både og medarbejdere. Jeg har lige lavet en aftale med en af dem, men det er første gang på seks år, siger han.

Det er lige præcis en kritik som denne, den nye turistlov forsøger at imødekomme ved at kræve, at turistvirksomhederne primært skal være ejet af folk i Grønland.

Michael Højgaard frygter dog, at loven bliver en hæmsko for turismeudviklingen. Han minder om, udenlandske investeringer er med til at skabe flere arbejdspladser og dermed også øger indtjeningen til den grønlandske landskasse.

Noget han mener, Topas er et godt eksempel på med deres investeringer i hoteller og skibe.

- Alle de fire selskaber, vi er involveret i, er grønlandske og betaler grønlandsk skat. Medarbejderne betaler også skat i Grønland, siger han og gør opmærksom på, at ejerne aldrig har fået udbetalt udbytte af overskuddet, men i stedet har geninvesteret i nye både og hoteludvidelser.

- De penge, der er tjent, er gået til reinvesteringer. De er altså blevet i Grønland, siger Michael Højgaard.

Hovedparten af Nuuk Water Taxi er på lokale hænder, men ifølge Michael Højgaard valgte Topas at investeret i virksomheden, fordi Nuuk Water Taxi manglede kapital for at vokse. Foto © : Greenland Water Taxi

Lokale skal være en større del af turismen

Som det er i dag, lever Topas’ selskaber ikke op til kravet om, at 51 procent skal være på lokale hænder.

Men bliver loven vedtaget i sin nuværende form, garanterer Michael Højgaard, at der bliver fundet en løsning, så Topas også i fremtiden vil være en del af den grønlandske turismebranche.

En fremtid hvor han håber, flere lokale får gavn af den økonomi, turismen bidrager med.

- Vi gør meget for at rekruttere lokale, men det er meget svært for os. Vi ender desværre ofte med at ansætte folk fra Vietnam eller Danmark. Det er ærgerligt. Der har vi en opgave at arbejde med, siger han.

Derudover understreger Michael Højgaard, at Topas meget gerne vil udvide samarbejdet med de lokale operatører, hvis de kan løfte de opgaver, som Topas før har varetaget af nødvendighed.

- Vi køber allerede vores slædeture af lokale, og hvis nogen tilbyder at lave vandreture, vil vi sandsynligvis sige ja tak. Noget af det vi har, er kun skabt, fordi der ikke var andre, siger han.