Indbrud i Nuuk begået af gruppe - Politiet efterforsker stadig

Natten til anden påskedag har der været indbrud i Nuuk. Gerningspersonerne kan ses på overvågning, men politiet har endnu ikke sigtet nogen.
Foto © : KNR / Malik Brøns
Skrevet af Markus Valentin
21. april 2025 10:45

I ly af mørket har der været indbrud i Nuuk.

Det oplyser Carl Sværd, der er vagtchef ved Grønlands Politi.

Indbruddet foregik ved en af virksomhederne nede på industrivej.

Smadret rude

Vagtchefen fortæller, at overvågningskameraerne i området viser, at fem personer har været fælles om gerningen.

- Vi kan se på overvågningen, at der er tale om fem personer, fortæller Carl Sværd.

De fem mistænkte tvang sig adgang ind på ejendommen ved at ødelægge en rude.

Det vides endnu ikke, hvad der er blevet stjålet.

Carl Sværd fortæller, at man endnu ikke har foretaget en sigtelse, og at politiet stadig er i gang med at efterforske sagen.