Krav om grønlandsk ejerskab i turistvirksomheder: Vi spænder ben for udviklingen

Turismen her i landet skal komme befolkningen mere til gavn.

Det er hovedformålet med den turismelov, som Inatsisartut for tiden behandler. Men loven indeholder et nyt krav, som i den grad deler vandene inden for turismebranchen.

Hvis loven bliver vedtaget, skal 51 procent af ejerskabet i aktie- og anpartsselskabet i turistvirksomheder nemlig være ejet af én eller flere grønlændere allerede fra 1. januar 2025.

Det vil dog være en overgangsperiode frem til 1. januar 2027, hvor selskaberne kan tilpasse sig den nye regel. 

Hos Grønlands Erhverv roser direktøren naalakkersuisut for at ville sikre, at flere lokale får arbejde og ejerskab inden for turismebranchen.

Men kravet om 51 procent grønlandsk ejerskab er et kraftigt benspænd for en branche, som efter planen skal blive en afgørende indtægt i landskassen. Det siger direktør for Grønlands Erhvervs, Christian Keldsen.

- 51 procent er for aggressivt i forhold til, hvor turismen er lige nu i sin udvikling, siger han og tilføjer: 

- Det her et at lukke nærmest helt af for en international industri, før vi er kommet for alvor i gang.

Turismen har nemlig brug for flere investeringer for at kunne vokse. Og en stor del af de investeringer kommer i dag fra udlandet. 

Det er stadig muligt med det nye lovforslag, så længe udenlandske ejere ikke udgør mere end 49 procent af en turistvirksomhed. 

Men især markedsføringen af ture til, fra og rundt i Grønland koster millioner af kroner. Det samme gør de bookingsystemer, som både turoperatører og større rejseselskaber bruger for at få turisterne til landet. Og det er svært at få store investeringer til med de kommende krav, mener GE-direktøren.

- Turisterne kommer ikke af sig selv. Opgaven er at bringe turisterne hertil, og det sker i en distributionskæde. Det er distributionen, som er næste investering. Det er ikke nok at købe en båd eller et hotel eller en kajak, siger han.

Kritikere: Udenlandske selskaber lægger penge og viden i Grønland

I et tidligere lovforslag lød kravet, at 2/3 af ejerskabet og dermed også kapitalen i grønlandske turistvirksomheder skulle være på grønlandske hænder.

Efter kritik fra blandt andre Grønlands Erhverv, Grønlandsbanken og andre aktører har naalakkersuisut valgt at sænke kravet til 51 procent af ejerandelen.

Det gælder dog ikke for eksempel hoteller og restauranter, som er helt fritaget for krav til ejerskab. Det skyldes, at de også servicerer fastboende kunder i landet, fremgår det af det nye lovforslag.

Men udenlandske turistselskaber betaler i dag selskabsskat i Grønland, hyrer grønlandsk arbejdskraft og geninvesterer overskud i nye turisttilbud i landet, påpeger Christian Keldsen.

- Alle de store turistselskaber, vi kender til, samarbejder og udvikler jo lokale fællesskaber, og de har lokale partnere. 

Frem for at sætte en grænse for, hvem der må være ejere af turistvirksomheder, opfordrer Grønlands Erhverv i stedet politikerne til at give fordele til de virksomheder, som skaffer lokale arbejdspladser mm.

Det kan være alt fra at sætte medarbejderne gratis på kurser, få lettere adgang til at opnå turistlicenser eller måske give virksomhederne en lille skattefordel.

Økonomisk Råd: Hvem betaler for lufthavnene?

Heller ikke Grønlandsbanken er tilfredse med kravet om 51 procent af grønlandsk ejerandel i turistvirksomheder.

I et høringssvar skriver banken, at det vil betyde, at flere internationale turistselskaber må trække sig fra Grønland, fordi de ikke kan leve op til de nye ejerskabskrav. 

-  Det vil kunne indebære negative konsekvenser for turisterhvervet og udviklingen deraf, da der derved kan gå investeringer, arbejdskraft og ekspertise tabt, skriver banken.

Og ekspertise følger med investeringer ude fra. Det påpegede formand for Grønlands Økonomisk Råd, Torben M. Andersen, i september til KNR:

- Den udenlandske kapital er jo ikke bare et spørgsmål om pengene. Det er også typisk, at det er nogle virksomheder, som har den viden og den indsigt og den specialiserede arbejdskraft, der kan være nødvendig for at sætte nogle af tingene i gang.

Grønlands Økonomisk Råd har i dets rapport for landets økonomi for 2. halvår 2024 kraftigt advaret mod reglerne om krav til grønlandsk ejerskab i turistselskaberne.

Her bliver det påpeget, at en stigende turisme til Grønland var en af forudsætningerne for at bygge de nye lufthavne i Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq.

Og det er indtægterne fra netop turismen, som skal være med til at betale de milliardstore lån tilbage, som blev optaget til lufthavnsbyggerierne. 

- Det var en væsentlig forudsætning for projekternes økonomi. Hvis denne udvikling bremses, vil det have afledte negative konsekvenser i forhold til andre igangsatte investeringer, skriver Økonomisk Råd.

Den nye turismelov om bl.a. grønlandsk ejerskab i turistvirksomheder havde opbakning af Siumut, Inuit Ataqatigiit, Demokraatit og Atassut ved førstebehandlingen i Inatsisartut 3. oktober.

Lovforslaget skal efter planen andenbehandles 15. november.