Økonomisk Råd: Landets økonomi er i god form - men husk at spare op

Fisk og skaldyr er i den grad gået i nettet de seneste år med høje fangstmængder og høje fiskepriser.  

Faktisk har Grønland aldrig tjent så mange penge på eksport af havets ressourcer som de seneste år. Og det betyder flere penge i landskassen.

Alene i juni 2024 eksporterede Grønland for 400 millioner kroner fisk og skaldyr. Samme tid sidste år var eksporten oppe på over 500 millioner kroner. Det fremgår af tal fra Grønlands Statistik, som Økonomisk Råd torsdag præsenterer i sin halvårlige rapport over Grønlands økonomi.

Det siger formanden for Grønlands Økonomiske Råd, Torben M. Andersen, der til dagligt er professor i økonomi ved Aarhus Universitet.

- Den overordnet form på økonomien er ret god.

Men der er udsigt til lidt lavere fangstmængder og lavere fiskepriser de kommende par år.

Også byggebranchen har historisk travlt med alt fra lufthavne til boliger og snart også kraftværker. Men mængden af byggeriprojekter topper i år.

Og det vil kunne ses i landets økonomi de næste par år, siger Torben M. Andersen.

- Vi ser ind i det, man også kalder en blød landing. Det er jo stadigvæk med høj beskæftigelse og lav ledighed, så det er ikke et spørgsmål om at se ind i noget meget dystert. Men man kan sige, at hastigheden går en lille smule af økonomien.

Løftet pegefinger over for udgifter

Et af tegnene på den økonomiske fremgang kan ses i inflationen. Grønland har klaret sig bedre igennem den inflationskrise, som særligt Europa og USA har oplevet siden 2022.

I Østeuropa har flere lande oplevet en inflation på over 10 procent i 2023, mens Grønland har holdt sig til godt to procent samme år. 

- Selv om der har været en stigning i inflationen her, så er den jo meget, meget beskeden i forhold til det, man har set i andre lande. Mange lande var jo oppe at vende på den forkerte side af 10 procents inflation i 2022, siger Torben M. Andersen.

Den lave inflation skyldes især aftaler om faste priser hos KNI på import af olie til Grønland. Økonomisk Råd forventer dog en lille stigning til cirka tre procent i inflationen i 2025.

Og når økonomien går godt, er det vigtigt at spare op til dårligere tider. Men det sker ikke i tilstrækkelig grad, vurderer Økonomisk Råd.

Godt nok overholder naalakkersuisut budgetloven, som blandt andet siger, at udgifterne til drift, tilskud og anlæg højest må stige med én procent på et år og to procent over fire år.

Men ifølge forslaget til Finanslov 2025 er der kun 5,1 millioner kroner i forskel mellem de tilladte udgifter og de planlagte udgifter i årene 2025 til 2028. Og den forskel er for lille, siger Torben M. Andersen.

- Når økonomien har det så godt, så kunne man godt have sikret sig større overskud. Så kunne man have lagt til side til lidt dårligere perioder fremadrettet.

Især udgiften til pleje og omsorg for ældre borgere stiger de kommende år, ligesom politikerne har en ambition om at forbedre sundhedsvæsnet markant.

Anbefaling: Hold landet åbent for arbejdskraft og udenlandske penge

De gode tider for landskassen er dog ikke kommet alene takket være hårdt arbejde fra lokale borgere.

En ny måling fra Grønlands Statistik viser, at otte procent af alle personer i arbejde mellem 17 og 64 år kommer fra udlandet. Særligt Nuuk oplever flere og flere tilflyttere fra udlandet.

Og det er helt nødvendigt, hvis Grønland skal fortsætte med fremgang i økonomien.

- Hvis ikke man havde den arbejdskraft udefra, så havde man simpelthen været i en alvorlig situation, siger Torben M. Andersen.

For vi er ganske enkelt for få mennesker til mængden af jobs, som Grønland har i dag. 

- Det har igennem nogle år været en meget stor udfordring, at arbejdsmarkedet er oppe i så højt et gear. Og det er svært for virksomheder og andre at rekruttere arbejdskraft, siger Torben M. Andersen.

I rapporten fra Økonomisk Råd bliver det også understreget, at det er vigtigt for landskassens økonomi at holde Grønland åben for investeringer fra udlandet.

Derfor advarer rådet også mod en ændring af turismeloven, som naalakkersuisut har på bordet på efterårssamlingen i Inatsisartut.

Lovforslaget går ud på, at ejere af turistvirksomheder fremover skal have bopæl i Grønland, og at hovedparten af investeringerne i turistvirksomheder skal komme fra Grønland. 

Men der følger andet med investeringer fra udlandet end bare penge, siger Torben M. Andersen.

- Den udenlandske kapital er jo ikke bare et spørgsmål om pengene. Det er også typisk, at det er nogle virksomheder, som har den viden og den indsigt og den specialiserede arbejdskraft, der kan være nødvendig for at sætte nogle af tingene i gang.

I dag kommer 98 procent af eksporten fra Grønland fortsat fra salg af fisk og skaldyr.