- Robust økonomi giver overskud i det nye finanslovsforslag

Det er særligt sundhedsområdet, der er den helt store vinder på næste års finanslovsforslag.
Naalakkersuisoq for Finanser og Skatter, Erik Jensen, præsenterede onsdag det nye finanslovsforslag for 2025. Foto © : KNR/Johansinnguaq Olsen
22. august 2024 07:45

Der er gode udsigter for sundhedsområdet de næste år.

Det fremgår af det nye finanslovsforslag for 2025, som naalakkersuisoq for finanser og skatter, Erik Jensen (Siumut), har fremlagt onsdag.

- Det har selvfølgelig været en udfordring for naalakkersuisut at prioritere korrekt. Alle vil selvfølgelig gerne have flere penge i hænderne.

- Men i naalakkersuisut har vi forelagt en finanslov, der primært har tre hovedforslag. Det er at investere mere på sundhedsområdet, børn- unge og handicappede og på uddannelsesområdet, siger Erik Jensen.

De tre prioriteter for finanslovsforslaget fra 2025 til 2028

Sundhed

  • Der er afsat 74,4 millioner kroner ekstra til sundshedsområdet over de næste fire år.
  • Af de penge er der afsat 800.000 kroner til et nyt uafhængigt sundhedsråd.
  • 8,7 millioner kroner til patienterstatninger. 
  • 8,7 millioner kroner årligt skal gå til behandling af ufrivilligt barnløse.

Børn, unge og handicappede

  • Der er afsat 22,5 millioner kroner over de næste fire år til Tusaannga døgnbemandning.
  • 37,3 millioner kroner over de næste fire år til en ny handicaplov.
  • 4 millioner kroner over fire år til handicapforeninger. 

Uddannelse og erhvervsfremme

  • Der er afsat 8 millioner kroner over fire år til opstart af tiltag i forbindelse med en ny uddannelsesstrategi.
  • 1 million kroner årligt skal gå til såkaldt "reorganisering af erhvervsfremmeordninger".
  • Derudover er der afsat penge til indsatser mod ordblindhed og evaluering af kvaliteten i folkeskolen.

Den store vinder bliver endnu en gang sundhedsområdet, hvor der i finanslovsforslaget er lagt op til at bruge 74,7 millioner kroner over de næste fire år.

De skal blandt andet gå til at styrke landslægeembedet og til at rekruttere flere læger til landet.

Derudover skal 8,7 millioner kroner årligt gå til fertilitetsbehandling for ufrivilligt barnløse. Også på sidste års finanslov var der afsat penge til fertilitetsbehandling.

Men da finansloven lå på bordet, var pengene til de ufrivilligt barnløse ikke at spore.

Erik Jensen, hvordan vil I sikre, at det samme ikke sker igen?

- Jeg har haft et samråd sammen med naalakkersuisoq for sundhed, Agathe Fontain (IA), og her har vi klart forelagt, hvilke processer, vi har været igennem.

Ifølge Siumut-formanden blev de penge, der var afsat til ufrivilligt barnløse ved sidste års finanslov, ikke prioriteret i Inatsisartut. Og det var derfor, at pengene gik fra fertilitetsbehandling til andre indsatser.

- Men jeg kan garantere, at vi selvfølgelig har fokus på det, og det er derfor, vi afsætter de penge. Vi synes, det var uheldigt, hvad der skete sidst, og derfor skal der afsættes midler til det, siger Erik Jensen.

Laveste ledighed i 10 år

Kigger man på finanslovsforslaget, går det fremad for landets økonomi.

Ifølge Erik Jensen har Grønland klaret sig godt igennem de seneste års kriser, og arbejdsløsheden er historisk lav.

Der er nemlig det laveste antal arbejdssøgende i godt 10 år.

Alligevel er der budgetteret med et mindre overskud i finanslovsudkastet i forhold til sidste år. Der er nemlig tale om et overskud på 103,3 millioner kroner. Hvor det sidste år var på 284,4 millioner kroner.

- Vi har måske været lidt for konservative og forsigtige i sidste års finanslov. Derfor har vi selvfølgelig givet plads til, at vi netop bruger lidt flere penge på eksempelvis handicapområdet, ældre og selvfølgelig sundhed.

- Og vi har som bekendt lav arbejdsløshed og høj beskæftigelse, hvilket gør, at vi lige nu har en robust økonomi. Derfor har vi plads til at investere mere på de områder, siger naalakkersuisoq.

Men selvom det ifølge Erik Jensen ser fornuftigt ud med landets finanser, kommer over halvdelen af pengene til landskassen udefra.

53 procent af pengene kommer fortsat fra bloktilskuddet fra Danmark. Og sådan bør det helst ikke være, siger han.

- Vi har ambitioner om at sænke vores offentlige sektor yderligere, og der har vi nogle gode sparemuligheder. Det er primært på administrationsomkostninger. Vi ønsker at skaffe flere indtægter til landskassen, så vi bliver mindre afhængige af bloktilskuddet, siger han.

Erik Jensen, tror du, at finanslovsforslaget bliver stemt igennem i Inatsisartut, som det ser ud nu?

- Jeg har stærk tiltro til vores bagland og regner selvfølgelig med, at vi har en finanslov klar til november måned.