Naaja H. Nathanielsen: Ligestilling er det område, hvor jeg oplever mest modstand

Ligeløn, køn og kampdag fremprovokerer fortsat fnys og skuldertræk hos nogle. Det fortæller naalakkersuisoq for ligestilling.
Naaja H. Nathanielsen (IA) har siddet med ligestillingsområdet siden 2021. Det er et område, der berører alle andre områder, siger hun. Foto © : Carsten Faurschou/KNR
Skrevet af Birgitte Kjeldsen
08. marts 2024 11:02

- Rigtig meget arbejde med ligestilling handler om, at man skal minde andre om, at køn spiller en rolle.

Det siger Naaja H. Nathanielsen (IA), der er naalakersuisoq for Erhverv, Handel, Råstoffer, Justitsområdet og til sidst: Ligestilling.

Hun er igennem på en halvdårlig telefonforbindelse fra Toronto. KNR har ringet hende op i anledning af, at det er Kvindernes Internationale Kampdag på fredag.

Naaja H. Nathanielsen har været naalakkersuisoq for ligestilling siden 2021. Selvom ligestilling ikke er noget, der er ‘breaking’ i grønlandske medier hver uge, som hun selv formulerer det, er ligestilling alligevel noget, hun vægter højt i sin relativt store bunke af ressortområder. 

- Jeg har udtalt mig om alle mulige emner i min politiske karriere. Alt fra uran til økonomi, hvilket godt kan få følelserne i kog, fortæller hun.

- Men ligestilling er stadig det område, hvor jeg oplever mest modstand. Og det giver mig bare lyst til at blive ved.

I Toronto skal hun deltage i en stor minemesse. 

Ikke noget, der umiddelbart rimer på ligestilling og kønskamp. Medmindre man spørger Naaja H. Nathanielsen.

For mig går det ind i alle aspekter, siger hun.

- Når jeg er ude at tale med mineselskaber, spørger jeg dem, hvad de gør for også at rekruttere kvinder, så det ikke bare bliver et mandsdomineret område.

Det samme gør sig gældende for finansområdet. For handelsområdet. Og for justitsområdet, som er meget marginaliseret, og hvor det er mændene, der fylder i anstalterne, påpeger Naaja H. Nathanielsen.

Fnys og skuldertræk

Modstanden, som Naaja H. Nathanielsen møder, når hun tager ligestillingskasketten på, kommer alle mulige steder fra. Ofte fra organisationer og enkeltpersoner, der oplever, at deres rettigheder bliver udfordret af, at man giver kvinder eller drenge flere rettigheder. 

- Eller at der er nogle privilegier, der bortfalder, tilføjer Naaja H. Nathanielsen.

Hun griner lidt, da KNR spørger, om hun føler, at alle andre omkring hende også går ligeså meget op i ligestilling som hende.

- Der er nogen, der går rigtig meget op i det. Og der er nogen, der stadigvæk fnyser lidt af det og synes, at det er et fjollet område, siger hun.

Naaja H. Nathanielsen bemærker det hele.

Kvindernes Internationale Kampdag

Siden 1910 har man verden over den 8. marts markeret kvinders kamp for at få de samme rettigheder som mænd.

Dagen markeres i de fleste lande med taler, demonstrationer og generelt fokus på kvinders vilkår.

For inuit og andre oprindelige folk er dagen ofte blevet brugt på at sætte fokus på seksuelle overgreb, tvangssterilisering og retten til egen krop.

Et eksempel er spiralkampagnen i Grønland, hvor danske læger i 1960'erne og 70'erne systematisk havde opsat spiraler på grønlandske kvinder.

- Jeg bliver glad, når jeg oplever nogen, der godt kan se perspektiverne. Og jeg bliver bekræftet i, at det er et vigtigt område, når jeg møder fnys eller bagatellisering. 

Naaja H. Nathanielsen tror ikke, at vi i Grønland forstår omfanget af kønsulighed endnu. Heller ikke hvor stor en betydning køn og ulighed mellem kønnene har for samfundet. 

- Det har faktisk en betydning for vores økonomi, for vores trivsel, for sociale forhold. Det har en kæmpe betydning for vores samfund og for vores uddannelsesvalg, lister hun op.

Hvad er der sket siden sidst?

Siden foråret sidste år har Naaja H. Nathanielsen og naalakkersuisut arbejdet med ambitionen om at nedbryde det kønsopdelte arbejdsmarked. I den forbindelse har man udpeget en række områder, hvor der skal sættes ind.

- Der en kæmpe opgave, og det er heller ikke noget, der er løst i morgen, det vil jeg gerne afsløre. Men vi har udpeget seks områder, hvor der skal sættes ind, hvis vi ønsker at komme det her til livs, siger hun.

Det er blandt andet områder som ligeløn, uddannelse og beskæftigelse og barselsforhold for især selvstændige kvinder. Den største knast er fortsat manglen på data, mener Naaja H. Nathanielsen.

Den smule information, der findes, handler især om lønforskellen mellem mænd og kvinder. Mænds indkomst er fortsat højere end kvindernes på tværs af kommuner og aldersgrupper i Grønland.

De nyeste tal fra Grønlands Statistik viser, at mændene i 2022 tjente 23 procent mere end kvinderne gjorde. Det samme gjaldt i 2021.

KNR spørger Naaja H. Nathanielsen, om hun tror, at løngabet nogensinde vil blive mindre.

- Det er jeg jo nødt til at tro på, svarer hun og pointerer igen, at der skal opstøves mere viden på området før problemet kan blive løst.

- Det, vi starter med, er at få noget kønsopdelt data på indkomst, løn og pensionsområdet. Det har vi allerede fået penge til på finansloven.

Ligestilling i 2024

For det kommende år på ligestillingsområdet fremhæver Naaja H. Nathanielsen blandt andet spiralkampagnen, der allerede fylder meget for hende og naalakkersuisut. 

-  I naalakkersuisut har vi nedsat en undersøgelse af de menneskeretlige aspekter af sagen, som vi mener er en helt afgørende og utrolig vigtig sag, og som vi bliver nødt til at få afdækket fuldt ud, siger hun.

Selve kampdagen 8. marts skal Naaja H. Nathanielsen bruge i New York. Her skal hun deltage i forskellige konferencer og arrangementer om oprindelige kvinders rettigheder, der også er en kernesag for hende.

- Vi arbejder selvfølgelig også videre med oprindelige kvinders rettigheder på en mere global skala. Jeg er blandt andet er i New York for at gøre opmærksom på det og sørge for, at kvinder fra oprindelige folk får deres sager frem.