Det halter fortsat med ligestillingen: Vold mod kvinder er det største problem

Spiralskandalen, KNI-sagen, hvor den tidligere direktør Peter Grønvold Samuelsen blev dømt tre måneder i anstalten for at have krænket seks medarbejdere, og Ivaaraq-sagen er alle sager, der har ramt mediernes søgelys herhjemme det sidste års tid. Og de har særligt én ting tilfælles.

De handler alle om overgreb og vold mod kvinder.

Og når man i dag den 8. marts, kvindernes internationale kampdag, spørger Kathrine Bødker, formand for ligestillingsrådet i Grønland, om, hvad den største udfordring mod ligestilling herhjemme er, kommer svaret prompte. Det er vold mod kvinder.

- Helt generelt er vold mod kvinder en måde at undertrykke kvinder på. Det er en måde at bibeholde en usund magtstruktur på i vores samfund, siger Katrine Bødker.

Ifølge Grønlands Politis voldsstatistik for 2022 var der 1090 anmeldelser om vold, mens der var godt 2.500 anmeldelser om husspektakler. Og det er ofte kvinder og børn, der bliver ramt af den vold, siger Kathrine Bødker fortsat.

Stort problem i bekæmpelsen af vold

Men præcist hvor mange kvinder, der er udsat for vold, ved vi ikke.

Der bliver nemlig ikke lavet statistik over, hvem der begår vold, og hvem der er udsat for den. Og det er et stort problem, mener Katrine Bødker.

På trods af at statistikkerne ikke afslører, hvor meget vold der bliver begået mod kvinder, er problemet tydeligt at se på blandt andet landets krisecenter, mener Kathrine Bødker.

- Det er også en af de store problemer, der er i bekæmpelsen af vold mod kvinder, at systemet så at sige er med til at tabuisere voldsraten mod kvinder, netop fordi politiet ikke opdager voldsstatistikker i, hverken hvem der udøver den, eller hvem der er offer for vold, siger hun.

Naalakkersuisoq for ligestilling Naaja Nathanielsen (IA) er enig i, at det er et stort problem med den manglende data.

Hun understreger, at bekæmpelsen af vold mod kvinder er en af Naalakkersuisuts topprioriteter.

Derfor arbejder Naalakkersuisut på en ny handleplan, som skal være færdig i år.

Den skal blandt andet sikre adgang til sikkerhed i voldssituationer, terapi og støtte til dem, der bliver ramt.

- Vi skal tænke på, at det ikke kun er kvinderne, der bliver ramt. Det er også børn, der er vidner til volden. Og vi ved, at volden fortsætter i generationer, hvis vi får stoppet den i tide. Så kommer vi til at se effekten i mange generationer, siger Naaja Nathanielsen.

Et sygt kvindesyn

På landets arbejdspladser er ligestillingen også haltende, mener ligestillingsformanden Kathrine Bødker.

Og det er på trods af, at flere kvinder tager videregående uddannelser og er at finde på landets universitet.

- Men det er stadig mændene, der har de magtfulde og højestlønnede stillinger, så på den måde kan man sige, at der stadig foregår en diskrimination mod kvinder, siger Kathrine Bødker.

Ifølge Grønlands Statistik fra 2021 tjener kvinder i gennemsnit 77 procent af, hvad mænd tjener om året.

- Så på den måde kan man sige, at vi på nogle punkter har et sygt kvindesyn. At vi ser ned på det kvinder kan, deres kompetencer og kvalifikationer. De bliver i hvert fald ikke honoreret derefter, siger Kathrine Bødker.

Misser det store billede

Ifølge Naaja Nathanielsen er det vigtigt, at man herhjemme begynder at se voldssager mod kvinder - som eksempelvis spiralskandalen, KNI-sagen og Ivaaraq-sagen - som tegn på en større problemstilling i Grønland.

For i dag er der en tendens til, at de sager, der rammer medierne, bliver behandlet som enkeltsager, mener hun.

- Hvis vi hele tiden prøver at behandle sagerne som enkeltsager, misser vi det store billede, der handler om at arbejde med ligestilling hver dag hele året, siger Naaja Nathanielsen.

Og det er ikke kun herhjemme, at der fortsat er ulighed mellem kønnene.

Også blandt andre oprindelige folk er der stadig langt til ligestilling, mener Naaja Nathanielsen.

- Vi skal ikke kigge ret langt ud i verden for at se, at andre oprindelige folk også er utrolig hårdt ramt af ulighed mellem kønnene. Som et fyrtårn med egen regering har vi et ansvar blandt oprindelige folk, siger hun.