Misvisende tests i anbringelsessager får folketingsmedlemmer til at kræve strammere lov
I næsten en fjerdedel af de sager om tvangsanbringelser af grønlandske børn i Danmark, som Den Nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation (VISO) har genbehandlet, vurderer VISO, at psykologiske tests har ført til en misvisende vurdering af, om barnet skulle anbringes.
Det gælder ni ud af 37 sager.
Det oplyste den særlige enhed i VISO med ekspertise i grønlandsk kultur og sprog, som genbehandler sagerne, tidligere på ugen til KNR.
Og det er en bekymrende høj andel, mener folketingsmedlem for Inuit Ataqatigiit Naaja H. Nathanielsen.
- Det er en meget, meget høj fejlmargen. Hvis det var alle andre steder, ville man tænde de røde advarselslamper.
- Det er udtryk for, tror jeg, både uvidenhed og måske en vis automatik i den måde, man behandler de her sager på. Det bliver vi nødt til at komme til livs, siger hun.
Det er halvandet år siden, en lov trådte i kraft, som forpligter de danske kommuner til at inddrage den særlige enhed i VISO i tvangsanbringelsessager, der omhandler grønlandske børn.
Samtidig skal enheden genvurdere sager om tvangsanbringelser af grønlandske børn, hvor der er blevet anvendt forældrekompetenceundersøgelser.
Flere aktører, heriblandt Institut for Menneskerettigheder, har kritiseret brugen af testene på grønlandske forældre. Testene er tilpasset dansk kultur og sprog og kan derfor føre til anbringelser på et misvisende grundlag, har kritikerne advaret.
- Man har taget de første skridt med loven, men det står meget klart, at der skal gøres mere, siger Naaja H. Nathanielsen.
‘Meget alvorligt’
Ifølge loven er det de danske kommuner selv, der skal indsende sager, hvor testene har været anvendt, til genbehandling hos VISO.
På halvandet år har enheden modtaget 56 sager. Heraf er 14 blevet afvist, fordi der ikke var anvendt de omtalte tests.
Det er langt færre, end VISO oprindeligt forventede at skulle genbehandle – nemlig godt 300 sager.
Naaja H. Nathanielsen mener, at det lave antal vidner om, at der er et mørketal.
- Det er jo et udtryk for, at kommunerne enten ikke er bevidste om, at enheden findes, eller at man ikke ønsker at inddrage dem, siger hun.
Ifølge VISO viser landsdækkende tal fra Danmarks Statistik fra 2024, at omkring 416 børn og unge med grønlandsk baggrund var anbragt uden for hjemmet.
Der findes ikke offentligt tilgængelige tal for, hvor mange sager om tvangsanbringelser af grønlandske børn der har involveret de omstridte tests.
Landets 98 kommuner har nemlig ikke pligt til at indrapportere, hvilke værktøjer de bruger, når de vurderer, om et barn skal anbringes. Det har Ask Elklit, professor ved Videnscenter for Psykotraumatologi på Syddansk Universitet, der har fulgt sagerne tæt, tidligere forklaret til KNR.
Naleraqs folketingsmedlem Qarsoq Høegh-Dam havde også forventet, at VISO ville have modtaget langt flere sager.
Samtidig ser han med stor bekymring på anbringelserne.
- Nu ved vi i hvert fald, at testene har ført til misvisende vurderinger i sager, hvor konsekvensen er så grufuld, at man tager et barn fra dets forældre og begrænser deres ret til familieliv, siger han om de ni sager, hvor VISO vurderer, at testene har ført til misvisende vurderinger.
- Det er meget alvorligt, fortsætter han.
Vil genoverveje loven
For de to folketingsmedlemmer vidner det lave antal sager, som VISO har modtaget, om, at loven ikke fungerer optimalt.
- Fra vores side er vi meget opsatte på at genoverveje det hele – kort sagt, siger Qarsoq Høegh-Dam.
Naaja H. Nathanielsen mener, at man bør overveje at stramme loven, så kommunerne forpligtes til at inddrage VISO i anbringelsessager om grønlandske børn, også når de omstridte tests ikke har været anvendt.
Det er noget af det, hun vil drøfte med den danske socialminister.
- Der er ikke nogen tvivl om, at det store antal fejlvurderinger og det lave antal henviste sager viser, at der er brug for at gøre noget, siger hun.
Spørger man Tina Naamansen, direktør i foreningen Sila360, der arbejder for grønlandske borgeres retssikkerhed i Danmark, bakker hun op om, at alle anbringelsessager om grønlandske børn bør revurderes – også de frivillige.
Samtidig kritiserer hun den måde, loven er skruet sammen i dag.
Ifølge loven skal VISO foretage genvurderingerne på baggrund af et skriftligt materiale og altså ikke efter samtale med forældrene.
- Der er stor risiko for, at VISO ukritisk viderefører oplysninger, som ikke er korrekte, siger hun.
- Når dialogen mellem VISO og forældrene udebliver, bliver kvaliteten ikke bedre. Vi mener, at VISO i mange tilfælde mangler dokumentation for sine konklusioner, siger Tina Naamansen, der i flere år har fulgt anbringelsessagerne tæt.
Sila360 foreslår i stedet at etablere et grønlandsk rejsehold, der kan håndtere sagerne og undersøge, hvilke støtteforanstaltninger familierne har brug for.
- Anbringelse er ikke den bedste eller eneste løsning. Det skaber også udfordringer for børnene, når de mister forbindelsen til deres grønlandske identitet, siger Tina Naamansen.