Det skabte håb for flere grønlandske forældre med tvangsanbragte børn, da en ny lov trådte i kraft i Danmark for et år siden. 

Loven betyder, at anbringelsessager, hvor der er brugt standardiserede psykologiske tests på grønlandske familier, skal genbehandles. 

I flere år har organisationer og foreninger kritiseret de psykologiske tests i forbindelse med forældrekompetenceundersøgelser på grønlandske familier. Kritikken går på, at testene er udviklet til dansk kultur og sprog. Derfor har flere aktører advaret om, at de i nogle tilfælde kan føre til anbringelser på et forkert grundlag.

Det er en særlig enhed i Den Nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation (VISO) med viden om grønlandsk kultur og sprog, der gennemgår sagerne.

Men efter et år er det kun i to sager, at VISO vurderer, at de kritiserede tests har givet et misvisende grundlag. Det oplyser VISO til KNR.

I de to sager har enheden anbefalet, at kommunen genoptager sagen om anbringelsen. Det er dog kommunen, der træffer den endelige beslutning om, hvorvidt en sag skal genoptages.

Færre sager end ventet

VISO har samlet modtaget 47 sager til gennemgang på et år. Det er langt færre end forventet. Oprindeligt regnede enheden med at skulle gennemgå 315 sager over halvandet år.

Indtil videre er 16 sager afsluttet. I 14 af dem vurderer VISO, at testene ikke har ført til en forkert vurdering.

14 af sagerne er under gennemgang, fire sager er i visitation, mens 13 af sagerne er afvist. VISO oplyser fortsat, at årsager til afvisning typisk er, at der i sagerne ikke er indgået brug af tests.

Det er kommunerne, der har ansvaret for at sende sager ind til gennemgang. De er også forpligtet til at inddrage VISO i både nuværende og fremtidige anbringelsessager med grønlandske børn.

Ifølge VISO er omkring 416 børn og unge med grønlandsk baggrund anbragt uden for hjemmet i Danmark.

KNR har forsøgt at få et interview med VISO om sagerne, men det har ikke været muligt. VISO oplyser, at det er begrænset, hvad statslige enheder kan udtale sig om, når der ikke er en dansk regering på plads.

Overraskelse over antallet

For et halvt år siden havde VISO modtaget 21 sager. På det tidspunkt var ingen sager afsluttet.

Dengang sagde chefkonsulent Rie Buchardt til KNR, at antallet overraskede dem.

- Vi kommer nok ikke op i det estimat, som vi indledende havde forventet. Vores erfaring indtil videre peger på, at der formodentlig er færre anbringelsessager, hvori der er gjort brug af standardiserede test, sagde hun.

Samtidig oplyste hun, at VISO ville kontakte kommunerne for at minde dem om at indsende relevante sager.

Forsker er overrasket

Det har ikke været muligt at finde frem til præcis, i hvor mange sager der er brugt de omstridte psykologiske tests.

Ifølge professor ved Videnscenter for Psykotraumatologi ved Syddansk Universitet, Ask Elklit, findes der slet ikke et offentligt kendt tal på det.

- Det er fordi, at sagsbehandlingen er fordelt på i alt 98 kommuner, og de har ikke pligt til at indrapportere, hvilke værktøjer de bruger, når de vurderer en anbringelse. De har metodefrihed i kommunerne, forklarer Ask Elklit, der forsker i anbringelser og psykologiske tests.

Samtidig vurderer Ask Elklit, at det ikke er sikkert, at kommunerne selv registrerer, om de bruger forældrekompetenceundersøgelser i sagerne.

- Ingen har været interesseret i den statistik før nu, hvor spørgsmålet om anbringelser af grønlandske børn er kommet op, siger han.

Ask Elklit er samtidig overrasket over, at VISO ikke har modtaget flere end 47 sager fra kommunerne på et år.

- Det er lavt. Hvis der er anbragt godt 400 grønlandske børn, så er det måske en tiendedel af sagerne, hvor kommunerne har bedt om at få dem vurderet, siger han.

At det kun i to sager indtil nu er blevet vurderet, at testene har ført til en forkert vurdering, er også overraskende for Ask Elklit.

- Umiddelbart frikender det de danske psykologer. De har været dygtige til at teste, selv når der er tale om tests, der ikke har været egnede, siger han.

KNR har forelagt kritikken for Social- og Boligministeriet, men det har ikke været muligt at få en kommentar, da regeringen er trådt tilbage.

En beretning fra Rigsrevisionen i april viser, at der er fejl i en stor del af anbringelsessager i kommunerne. I 69 procent af de gennemgåede sager er der fundet brud på lovgivningen.