Alarmklokkerne bør ringe, når kun 16 anbringelsessager om grønlandske børn i Danmark er blevet genbehandlet på et år.

Det mener folketingsmedlem Qarsoq Høegh-Dam (N).

- Vi har hørt mange personlige beretninger og set organisationer råbe vagt i gevær. Hvad er det, der foregår, når der kun er behandlet 16 sager? Det er vi nødt til at få undersøgt nærmere. Alarmklokkerne ringer, siger Qarsoq Høegh-Dam.

Også IA’s Naaja H. Nathanielsen reagerer på tallene og efterlyser svar.

- Antallet af genbehandlede sager virker umiddelbart lavt. Når der er dannet en ny dansk regering, vil vi undersøge, hvilke årsager der kan ligge bag, siger Naaja H. Nathanielsen.

For et år siden trådte en ny lov i kraft. Den skal sikre, at anbringelsessager om grønlandske børn i Danmark bliver genvurderet af en særlig enhed i Den Nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation (VISO) med ekspertise i grønlandsk kultur og sprog.

VISO oplyser til KNR, at enheden på et år har modtaget 47 sager fra danske kommuner om anbringelser af grønlandske børn. Af dem er 16 blevet færdigbehandlet.

Skal hurtigt dykke ned i det

Ordningen gælder sager, hvor der er anvendt standardiserede psykologiske tests i forbindelse med forældrekompetenceundersøgelser. Testene er udviklet til en dansk kulturel og sproglig kontekst, og flere aktører har i årevis advaret mod at bruge dem på grønlandske familier.

Kritikken går på, at de i værste fald kan føre til anbringelser på et forkert grundlag.

Ud af de 16 genbehandlede sager, vurderer VISO, at testene i 14 af sagerne ikke har ført til en misvisende vurdering. I to sager er det derimod vurderet, at testene har givet et skævt billede.

- Tallene virker ikke umiddelbart til at stemme overens med de erfaringer, som både organisationer og berørte familier beskriver, siger Qarsoq Høegh-Dam siger han og fortsætter:

- Vi skal hurtigt dykke ned i det. Hvis der er sket fejl, skal vi have det undersøgt, så vi hurtigt kan rette op på det.

Det har ikke været muligt at finde frem til præcis, hvor mange sager der er brugt de omstridte psykologiske tests i.

Ifølge professor ved Videnscenter for Psykotraumatologi ved Syddansk Universitet, Ask Elklit, findes der slet ikke et offentligt kendt tal på det.

- Det er fordi, at sagsbehandlingen er fordelt på i alt 98 kommuner, og de har ikke pligt til at indrapportere, hvilke værktøjer de bruger, når de vurderer en anbringelse. De har metodefrihed i kommunerne, forklarer Ask Elklit, der forsker i anbringelser og psykologiske tests.

Famler i blinde

Spørger man Naaja H. Nathanielsen understreger de to sager med misvisende vurderinger, hvor afgørende det er, at området bliver taget alvorligt.

- Det viser, hvor vigtigt det er, at spørgsmålet er blevet rejst - både af naalakkersuisut og af min forgænger (Aaja Chemnitz, red.). Der har åbenlyst været et problem.

- Det er vigtigt, at vi graver os ned i årsagen og finder ud af, om der er behov for mere. Men det er desværre for tidligt at sige, for lige nu famler vi lidt i blinde, når vi ikke har adgang til informationerne, siger Naaja H. Nathanielsen.

Danmark har endnu ikke en ny regering. Fungerende statsminister Mette Frederiksen er i gang som kongelig undersøger med at afklare mulighederne for at danne en ny dansk regering.

Så længe det foregår, står lovarbejdet stille.

'Det handler om mennesker'

Samtidig fremhæver Naaja H. Nathanielsen, at forebyggelse af tvangsanbringelser bør være en grundlæggende prioritet.

- Det her er ikke kun politik. Det handler om mennesker og liv, siger hun.

Begge folketingsmedlemmer oplyser, at de har rettet henvendelse til den fungerende danske regering for at få sagen belyst.

I januar sidste år meldte naalakkersuisut og den danske regering ud, at de havde fundet en fælles løsning på brugen af de kritiserede tests. Det skete efter kritik fra grønlandsk side.

Løsningen blev det lovforslag, som trådte i kraft i maj sidste år.

KNR har forelagt kritikken for Social- og Boligministeriet, men det har ikke været muligt at få en kommentar, da regeringen er trådt tilbage.