Enhed har modtaget langt færre anbringelsessager end forventet
En særlig enhed i den nationale organisation, Videns- og Specialrådgivningsorganisation (VISO), der skal gennemgå anbringelsessager af grønlandske børn i Danmark, har modtaget langt færre sager fra de danske kommuner end man havde regnet med.
På et halvt år har enheden modtaget 21 sager. Oprindeligt havde enheden regnet med at skulle gennemgå 315 sager på halvandet år.
Den særlige enhed blev etableret, efter en ny lov om anbringelser af grønlandske børn i Danmark trådte i kraft 1. maj i år. Den har til opgave at gennemgå igangværende anbringelsessager af grønlandske børn, hvor der er anvendt standardiserede tests. Dette skal erstatte de udskældte FKU-test og sikre, at der ikke sker fejl i anbringelsessager som følge af misforståelser eller lignende mellem forældrene og kommunerne.
Ifølge loven er det kommunernes ansvar at indsende sagerne til enheden. Samtidig er kommunerne fremover forpligtede til at inddrage den særlige enhed i anbringelsessager af grønlandske børn.
At kommunerne har sendt langt færre sager ind end VISO havde forventet er overraskende, siger chefkonsulent i VISO, Rie Buchardt:
- Vi kommer nok ikke op i det estimat, som vi indledende havde forventet. Vores erfaring indtil videre peger på, at der formodentlig er færre anbringelsessager, hvori der er gjort brug af standardiserede test, siger hun.
De standardiserede tests bliver ofte brugt i forældrekompetenceundersøgelser, tilknytningsundersøgelser eller børnepsykologiske undersøgelser, forklarer hun.
Rækker ud til kommunerne
Udover at de kun har modtaget 21 sager, har enheden ifølge Rie Buchardt afvist seks ud af de 21 sager, de indtil nu har modtaget, fordi der ikke er anvendt standardiserede tests i sagerne.
I henhold til loven skal eksperterne i den særlige enhed nemlig kun vurderer, hvorvidt testene har ført til en misvisende vurdering. Dermed skal enheden ikke vurdere anbringelsesgrundlaget i sig selv.
- Så hvis der ikke er anvendt standardiserede tests, kan vi ikke vurdere sagen, siger Rie Buchardt.
Ifølge Rie Buchardt er enheden i gang med at genbehandle de sager, de har fået ind. Samtidig har flere af de danske kommuner kontaktet enheden, siden loven trådte i kraft, under igangværende sagsbehandling om mulige anbringelser.
- Hver gang vi hører fra en kommune i en enkelt sag, spørger vi, om de er opmærksomme på loven, og om de har overblikket over, hvordan det ser ud med sager af grønlandske børn i deres kommune, siger hun.
Samtidig vil den særlige enhed selv kontakte flere af de danske kommuner i løbet af det næste korte stykke tid.
- De kommuner vi ikke har hørt fra, vil vi tage kontakt til her inde for det næste korte stykke tid for at øge deres opmærksomhed på loven og deres forpligtigelser i forhold til at sende sager ind. Men det er kommunernes ansvar i henhold til loven, siger Rie Buchardt.
Flere politikere og fagfolk har tidligere kritiseret brugen af psykologiske tests på grønlandske familier. Testene er nemlig tilpasset dansk sprog og kultur. Derfor har flere frygtet, at testene kan føre til anbringelser på forkert grundlag.
Ifølge VISO er godt 460 børn med grønlandsk baggrund anbragt i Danmark.
Af lovforslaget, der trådte i kraft 1. maj, fremgår det, at loven vil medføre offentlige merudgifter for 120 millioner kroner.
