En ubrugt vugge med bamser og en sengehimmel står i Keira Kronvolds hjem i Thisted. Ved siden af står et puslebord med cremer, ammeindlæg og bleer, der endnu ikke er åbnet, på trods af at det nu er et år siden, Keira Kronvold fødte sin datter, Zammi. 

To timer efter, at Zammi kom til verden på Thisted sygehus blev hun tvangsfjernet.

I løbet af året er Keira Kronvolds historie blevet kendt både her i landet og internationalt. Hun har også tidligere fortalt sin historie til KNR. Demonstranter er gået på gaden for at protestere mod det høje antal af tvangsfjernelser af grønlandske børn i Danmark. Demonstrationer, der blandt andet udspringer efter tvangsfjernelsen af Zammi.

Den 1. maj trådte en ny lov i kraft i Danmark, der sikrer, at en særlig enhed i VISO (Den Nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation) med ekspertise i grønlandsk kultur og sprog skal genbehandle anbringelsessager af grønlandske børn, hvor der er brugt forældrekompetenceundersøgelser (FKU). 

Undersøgelserne er nemlig tilpasset dansk kultur og sprog, og derfor har flere parter heriblandt Institut for Menneskerettigheder kritiseret, at testene i værste fald kunne føre til anbringelser på forkert grundlag.

Tvangsanbringelsen af Zammi er netop blevet genbehandlet under VISO. Men resultatet er ikke, som Keira Kronvold havde håbet på. Det er anbefalet, at Zammi fortsat skal være anbragt. Keira Kronvold har fortsat samvær med sin datter halvanden time om ugen.

Allerede et par dage før, at sagen er færdigbehandlet onsdag, vidste Keira Kronvold, at hendes datter fortsat skal være anbragt. Hun har ikke ønsket at stille op til interview onsdag, da hun er ked af det efter det afsluttende møde, men fortalte tidligere på ugen om sagen til KNR.

- Det er virkelig hårdt, at Zammi fortsat ikke må komme hjem. Jeg føler mig virkelig magtesløs, fortalte Keira Kronvold.

Ifølge anbefalingen fra Social- og Boligstyrelsen, som KNR har set, vurderes det, at Keira Kronvold aktuelt “ikke har forudsætningerne for at kunne varetage forældreskab i det omfang, der kræves for, at Zammi kan tilbydes den nødvendige tryghed, stabilitet og udviklingsstøttende omsorg”. I stedet anbefales intensiv støtte og vejledning med fokus på mentalisering, følelsesregulering og praksisnær omsorg.

Føler sig ikke forstået

Den særlige enhed i VISO har indtil videre modtaget 24 anbringelsessager af grønlandske børn. VISO oplyser, at fem af sagerne er afsluttet. Enheden har i en af sagerne vurderet, at standardiserede psykologiske tests har ført til misvisende vurdering. I de resterende fire sager er det vurderet, at testene ikke har ført til en misvisende vurdering. 

11 af sagerne er blevet afvist, da der ikke har været anvendt standardiserede psykologiske tests. Fem af sagerne er under gennemgang, mens tre ligger til visitation.

I Keira Kronvolds sag har genbehandlingen varet over fire måneder fra august til november. Den beror blandt andet på fem samtaler med Keira Kronvold, personer i hendes tætte netværk og observation af hende og Zammi.

Den særlige enhed i VISO har ekspertise i grønlandsk kultur og sprog. Alligevel var det ikke den oplevelse, som Keira Kronvold, der er opvokset i Qeqertaq, sidder tilbage med. 

Hun oplevede ikke, at der blev taget højde for hendes grønlandske sprog og kultur. Det skyldes blandt andet, at samtalerne foregik på dansk, selvom grønlandsk er hendes førstesprog. Ifølge afgørelsen havde Keira Kronvold frabedt sig en tolk. Hun bekræfter selv, at hun ikke spurgte efter en tolk, fordi “det ikke blev nævnt som en mulighed”, siger hun.

Samtidig oplevede hun ikke, at psykologerne, der var tilknyttet hendes sag, så sagen fra hendes perspektiv og egentlig forstod den grønlandske kultur. Det resulterede i, at Keira Kronvold med hjælp fra sin bisidder undervejs klagede over forløbet. Klagen, som KNR har set, går blandt andet på, at “det har været vanskeligt at opleve sig forstået i samtalerne”.

- Psykologen nævnte overfladisk, at jeg er kærlig og stabil, men vælger alligevel at bygge hele rapporten på, hvad der er galt med mig. Der bliver set ned på min måde at være mor på, og mit grønlandske ophav bliver brugt imod mig i stedet for at blive forstået og respekterer, sagde Keira Kronvold.

Keira Kronvold har fortsat en vugge til Zammi stående i sit hjem på trods af, at hun i dag er tvangsanbragt. Foto © : KNR/Ann-Sophie Greve Møller

Kritisk over for beslutningen

Også Keira Kronvolds bisidder Laila Bertelsen, der har siddet med til samtalerne med VISO, er stærkt kritisk over for beslutningen. I rapporten fremhæver VISO, at Keira Kronvold er kærlig og engageret i sin datter, er stabil i forhold til at overholde mødeaftaler og formår at skabe en hverdag med sit faste arbejde på en fiskefabrik.  

- Alligevel er det vores oplevelse, at rapportens samlede vurdering vægter de kritiske forhold væsentligt højere end de ressourcer og udviklingspotentialer, Keira faktisk besidder, siger Laila Bertelsen og fortsætter:

- Jeg mener, at en mere helhedsorienteret vurdering, med reelt fokus på både styrker og udfordringer ville skabe et mere nuanceret og retfærdigt billede af Keiras muligheder som mor, ikke mindst i lyset af hendes baggrund og den indsats, hun har gjort for at ændre sin situation. Der er sågar heller ingen anbefaling om at vurderingen kan ske gennem et Mor-Barn hjem for at belyse Keiras vurdering om hendes styrker som forældreevner.

KNR har forelagt kritikken for VISO. I et skriftligt svar skriver VISO, at de ikke udtaler sig om konkrete enkeltsager af hensyn til borgernes retssikkerhed og fortrolighed.

- Helt generelt kan vi sige, at VISO bestræber sig på at arbejde dialogorienteret og altid inddrager fagpersoner med kompetencer i grønlandsk sprog og kultur og psykologfaglige kompetencer. Borgerne tilbydes altid tolkning og oversættelse af materialer til grønlandsk, skriver chefkonsulent Randi Lykou.

Bliver ved at kæmpe

10 år før, at Zammi kom til verden, kom Keira Kronvold første gang i kommunens søgelys. Hun fik i 2015 tvangsfjernet sine to første børn, da det ikke blev vurderet, at hun kunne tage vare på dem. Derfor kontaktede Keira Kronvold selv Thisted kommune, da hun ventede Zammi.

Det resulterede i, at Keira Kronvold var igennem en forældrekompetenceundersøgelse som del af en anbringelsessag. Kommunen vurderede før fødslen, at Zammi skulle anbringes, da Keira Kronvold ifølge kommunen ikke havde udviklet sig tilstrækkeligt siden anbringelsen af hendes to første børn. 

Samtidig blev det vurderet, at hun for følelsesmæssigt unuanceret til at beholde Zammi, og at hendes danske sprog og mimik også var for “unuanceret til, at det udelukkende er godt for et barn”, stod der i undersøgelsen. 

Keira Kronvolds ældste datter, der i dag er myndig, har tidligere kritiseret anbringelsen og beslutningen om, at hendes lillesøster Zammi også er anbragt.

Selvom håbet er spinkelt for at få Zammi hjem, forsøger hun at holde fast i det, fortalte Keira Kronvold tidligere til KNR.

- Jeg bringer altid blomster, mad og tøj til hende, og har jeg lige lavet en lille slæde til hende. Det er min måde at håndtere situationen på, at jeg bliver ved at kæmpe.