Langt fra målet: Særlig enhed i VISO har modtaget 56 sager om grønlandske børn
En særlig enhed i Den Nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation (VISO) er langt fra at have gennemgået det antal sager om tvangsanbringelse af grønlandske børn i Danmark, som den oprindeligt havde regnet med.
Enheden har på halvandet år modtaget 56 sager til gennemgang. Det oplyser VISO til KNR.
Det er langt færre end de over 300 sager, som enheden oprindeligt havde forventet at skulle gennemgå i samme periode. Enheden har tidligere oplyst, at der formodentlig er færre sager end først antaget.
At VISO ikke har modtaget flere sager til gennemgang, undrer Laila Bertelsen, der er bisidder i mange sager om anbringelse af grønlandske børn i Danmark og har tæt kontakt med både familierne og kommunerne.
- Det er skræmmende, at tallene er så lave, når jeg har kendskab til, at hundredvis af grønlandske børn er anbragt i Danmark på nuværende tidspunkt, siger hun.
Ifølge tal fra VISO og Folketinget var 460 børn af grønlandske forældre anbragt i 2023.
Siden 1. maj 2025 har det været lovpligtigt for danske kommuner at inddrage den særlige enhed, når de overvejer at anbringe et barn med grønlandsk ophav uden for hjemmet.
Enheden skal også genbehandle igangværende sager om tvangsanbringelse, hvor der er blevet brugt psykologiske tests.
I maj 2026, et år efter at loven trådte i kraft, havde enheden modtaget 47 sager. Siden er der kommet yderligere ni til.
Psykologiske tests under kritik
De psykologiske tests er blevet kritiseret for at være udviklet til dansk sprog og kultur. Ifølge flere eksperter og kritikere kan det betyde, at grønlandske forældre bliver vurderet på et forkert grundlag, og at deres børn derfor risikerer at blive anbragt uden tilstrækkelig grund.
Kommunale sagsbehandlere kan bruge testene som en del af vurderingen af, om et barn skal fjernes fra hjemmet.
Det var massiv kritik, der førte til, at loven blev ændret for halvandet år siden.
Ifølge Laila Bertelsen tyder antallet af sager, som VISO har modtaget, på, at flere danske kommuner ikke sender sager til enheden, selvom de er forpligtede til det.
- Det bekymrer mig, for så overholder man ikke loven fra forvaltningens side, siger hun.
Chefkonsulent i VISO, Randi Lykou, oplyser over for KNR, at den særlige enhed gentagne gange har rettet henvendelse til kommunerne for at sikre, at de indsendte sager.
- Det har både været pr mail til samtlige kommuner, ligesom vi målrettet har været i telefonisk dialog med de kommuner, som vi har forventet (jf. data fra Danmarks statistik) har haft igangværende anbringelsessager og som ikke er vendt tilbage.
- Med disse kommuner har vi afklaret, om de har sager, der mangler at blive sendt ind samt i givet fald opfordret til at indsende disse snarest, skriver hun i et svar til KNR og tilføjer, at den seneste opfølgning fandt sted i oktober.
Den danske socialminister Monika Rubin (Moderaterne) oplyste i et interview til KNR i juni, at hun følger VISOs arbejde.
- Det arbejde kommer jeg som socialminister til at følge meget tæt, sagde ministeren.
Flere misvisende vurderinger
Af de 56 sager, som VISO har gennemgået, er 14 blevet afvist. Det skyldes, at der ikke var brugt psykologiske tests i sagerne.
VISO har indtil videre afsluttet gennemgangen af 37 sager.
I ni af dem har enheden vurderet, at de psykologiske tests har ført til en misvisende vurdering. I de resterende 28 sager har VISO vurderet, at testene ikke har ført til, at børnene blev anbragt på et forkert grundlag.
Det sidste resultat får Laila Bertelsen til at stille spørgsmål ved, hvordan VISO gennemgår sagerne.
- Jeg er nysgerrig på, hvilke udredningsmetoder der har været brugt fra VISOs side, og om ekspertholdet er oplært til at have kendskab til de forskellige kulturer, sprog og familiekonstellationer i Grønland. Det har nemlig stor betydning, når man gennemgår de her sager, siger hun.
VISOs vurderinger er vejledende. Det betyder, at det fortsat er kommunerne, der i sidste ende beslutter, om et barn skal hjemgives, selvom VISO vurderer, at de psykologiske tests har ført til en forkert vurdering.
KNR er ikke bekendt med, om VISOs vurderinger indtil videre har ført til, at børn er blevet hjemgivet.
Ifølge Ask Elklit, professor ved Videnscenter for Psykotraumatologi på Syddansk Universitet, findes der ikke et offentligt tal for, hvor mange sager om tvangsanbringelse af grønlandske børn der har involveret de omstridte tests. Det har han tidligere oplyst til KNR.
Nyt lovforslag skal presse kommunerne
Fredag førstebehandlede Folketinget et nyt lovforslag, der skal gøre det muligt at tvinge visse kommuner til at samarbejde på børneområdet.
Baggrunden er blandt andet lange sagsbehandlingstider og indsatser, der kommer for sent eller slet ikke bliver sat i gang. Det oplyser Socialministeriet i en pressemeddelelse.
En beretning fra Rigsrevisionen peger samtidig på, at der er stor forskel på, hvor godt kommunerne overholder lovkravene i anbringelsessager.
Men Laila Bertelsen tror ikke, at det nye lovforslag vil gøre en forskel for grønlandske børn.
Hun peger på, at Folketingets Grønlandsudvalg i januar 2025 havde den daværende socialminister i samråd. Her blev der blandt andet talt om at lave en kampagne for at få flere grønlandske plejeforældre.
Men næsten to år senere mener hun stadig ikke, at der er sket nok.
- Man har ikke iværksat en kampagne, og vi er ikke kommet ét skridt videre. Det er tomme ord, og det er bekymrende. Vi taler om børns fremtid, om børn, der mister deres kultur, identitet og sprog.
- Så jeg er stærkt bekymret for, at hvis dette lovforslag også går igennem, uden at man specifikt varetager grønlandske børnesager, kommer vi ikke videre, siger Laila Bertelsen.
FN’s rapportør for vold mod kvinder og piger, Reem Alsalem, er også gået ind i sagen om tvangsanbringelser af grønlandske børn i Danmark. Hun var i september på et teknisk besøg i Danmark og Grønland, hvor hun talte med flere af de berørte forældre.
