FN-rapportør undersøger praksis for anbringelser af grønlandske børn
FN’s rapportør for vold mod kvinder og piger, Reem Alsalem, var tidligere på måneden på et teknisk besøg i Danmark og Grønland.
Det sker, efter at hun sammen med to andre FN-rapportører i april sendte et bekymringsbrev til den danske regering om praksissen for tvangsanbringelser af grønlandske børn i Danmark.
En ny dansk lov afskaffede sidste år de omstridte forældretests i sager om anbringelse af grønlandske børn efter kritik af, at testene ikke tog højde for grønlandsk kultur og sprog.
Men der er fortsat en række problemstillinger ved den nuværende praksis, siger rapportøren i et interview med KNR efter besøget.
En af dem handler om, hvordan grønlandske forældre bliver vurderet.
- Om de (vurderingerne, red.) foretages ud fra et dansk perspektiv, eller om de også tager højde for inuits praksisser og måde at være på, siger Reem Alsalem og fortsætter:
- Selvfølgelig forstår jeg, at barnets tarv er altafgørende. Men spørgsmålet er også, om den måde, som anbringelser og adoptioner i øjeblikket gennemføres på særligt i Danmark prioriterer barnets tarv.
Den særlige rapportør har tidligere rejst bekymring over praksissen for tvangsanbringelser.
Et teknisk besøg betyder, at formålet med rejsen er at undersøge et specifikt område. Besøget munder ud i en rapport og anbefalinger til naalakkersuisut og den danske regering. Det er op til de to regeringer, om rapporten skal offentliggøres.
Møder med grønlandske forældre
Under sit 10-dages ophold i København, Odense og Nuuk mødte rapportøren blandt andet grønlandske forældre, der har fået tvangsfjernet eller bortadopteret deres børn.
- Barnet skal ikke kun ses som et individ, men også som medlem af et oprindeligt folk med en sproglig og kulturel identitet, som også skal værnes om, og som er afgørende for barnets trivsel.
- Derudover er der spørgsmålet om den skade, smerte eller det overgreb, der påføres forældre, som med tvang bliver adskilt fra deres børn, og som oplever, at det er uretfærdigt eller uberettiget. Jeg har hørt mange smertefulde historier.
- Det her er et område, der bliver nødt til at blive undersøgt nærmere. Vi er nødt til at se på, hvor udfordringerne ligger, og hvor der er ting, der kan forbedres, fortsætter rapportøren.
Samtidig understreger hun, at det gælder anbringelser både i Danmark og Grønland.
I dag har de danske kommuner pligt til at inddrage en særlig enhed i Den Nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation (VISO) i sager om tvangsanbringelser af grønlandske børn.
Enheden er specialiseret i grønlandsk kultur og erstatter de omstridte tests. Den er samtidig i gang med at genbehandle nuværende anbringelsessager, hvor testene har været anvendt.
Vil se på tidligere sager
Reem Alsalem har tidligere rejst bekymring for, om resultater fra de omstridte tests kan finde vej ind i nye vurderinger.
Hun er også bekymret for, om forældrene har reel adgang til juridisk bistand og tilstrækkelig information om, hvad de samtykker til, blandt andet på grund af sprogforskelle.
Derfor besøgte hun også den særlige enhed i VISO.
- Jeg ønskede bedre at forstå, hvad der har ændret sig, når det kommer til vurderinger og i hvilken grad de er blevet mere opmærksomme på grønlandske inuitforældres særlige kulturelle og sproglige identitet og baggrund.
- Samtidig ønskede jeg at undersøge, i hvilken grad der faktisk foretages grundige og ordentlige vurderinger, og i hvilken grad forældre har adgang til effektive retsmidler og klagemuligheder, hvis disse procedurer ikke gennemføres på en forsvarlig måde, fortæller rapportøren.
Ifølge Reem Alsalem bør man også gennemgå afsluttede sager om tvangsanbringelser og adoptioner af grønlandske børn i Danmark.
Hun vil endnu ikke udtale sig om, hvad hun tænker om den ændrede lovgivning og de nye arbejdsgange efter besøget i Danmark og Grønland.
Det skyldes, at hun først skal færdiggøre en rapport og anbefalinger fra besøget.
- Jeg kan dog sige, at jeg naturligvis hørte forældrenes bekymringer og tilbagemeldinger, og at jeg også havde et længere møde med medarbejdere og psykologer samt repræsentanter for Socialministeriet, hvor vi havde en meget grundig samtale om proceduren, siger Reem Alsalem.
Også fokus på tvangsprævention og handicap
Under opholdet mødtes rapportøren også med repræsentanter fra naalakkersuisut og den danske regering, politikere og embedsfolk fra forskellige ministerier samt menneskerettigheds- og civilsamfundsorganisationer.
Ud over at undersøge området med tvangsanbringelser og adoptioner talte hun også med flere kvinder, der har oplevet tvangsabort, tvangssterilisering eller tvangsprævention, fortæller Reem Alsalem.
- Jeg er naturligvis bekendt med den kompensationsordning, som Danmark for nylig har annonceret i forbindelse med spiralerne.
- Jeg havde derfor også samtaler om dette med kvinder, der havde været udsat for denne praksis, og som enten havde søgt om kompensation eller overvejede at gøre det.
Hun talte også med kvinder med handicap og mødre til børn med handicap.
- Der er alvorlige og generelle udfordringer, som personer med handicap – og især børn – oplever med at få den rette støtte og omsorg både i Danmark og Grønland.
- Jeg så også på de betydelige risici og sårbarheder, de udsættes for, herunder i institutionsanbringelser. Der har blandt andet været bekymrende rapporteringer om, at personer har været udsat for seksuelle overgreb, mens de har været anbragt på institution, siger rapportøren.
Afventer rapport
Socialministeriet bekræfter over for KNR, at de afventer en rapport fra FN's specialrapportør efter det tekniske besøg i Grønland og Danmark.
- Når rapporten foreligger, vil ministeriet dykke ned i dens indhold og tage stilling til opfølgningen, skriver socialministeriet i et skriftligt svar.
KNR har også rakt ud til Departementet for Børn, Unge, Justitsområdet og Ligestilling for at få svar på, hvorvidt rapporten bliver offentliggjort, og om der på anden vis bliver fulgt op på besøget. Det har ikke været muligt at få svar inden deadline.
I 2023 var FN's daværende rapportør for oprindelige folk, José Francisco Cali Tzay, på officielt besøg i Grønland og Danmark for at undersøge, hvordan Danmark og Grønland har indført de rettigheder for oprindelige folk, som blev vedtaget af FN i 2007.
Det resulterede efterfølgende i en rapport, hvor rapportøren opfordrede til at gøre noget ved den diskrimination og racisme, som grønlændere i Danmark blev mødt med af danske myndigheder.
I januar 2025 præsenterede den danske regering en handleplan mod racisme, hvor der også var et særskilt fokus på grønlændere.
