FN-rapportør vil besøge Danmark og Grønland efter sag om tvangsanbringelse

FN’s særlige rapportør for vold mod kvinder og piger, Reem Alsalem, ønsker at dykke ned i problematikken om tvangsanbringelser af grønlandske børn i Danmark.
Reem Alsalem er tidligere embedsmand og menneskerettighedsekspert fra Jordan. I dag er hun FN's særlige rapportør for vold mod kvinder og piger. Foto © : Bianca Otero/Shutterstock/Ritzau Scanpix
18. maj 2026 11:28

FN’s særlige rapportør for vold mod kvinder og piger, Reem Alsalem, har takket ja til en invitation fra det danske socialministerium. Hun skal besøge København for at tale om Keira Kronvolds sag, som også har fået international opmærksomhed.

Samtidig ønsker Reem Alsalem under samme besøg også at rejse til Nuuk i juni. Det siger hun i et interview til KNR.

- Jeg vil selvfølgelig gerne mødes med de lokale myndigheder, med Keira selv og andre kvinder, som har oplevet lignende situationer. Der er forældre, som har fået deres børn tvangsbortadopteret. Der er andre, som har fået deres børn anbragt permanent ved brug af forældrekompetenceundersøgelser, som viste sig at være problematisk, siger hun.

KRITIK AF TESTS I ANBRINGELSESSAGER AF GRØNLANDSKE BØRN

  • En rapport fra 2022 fra VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd) viste, at børn fra grønlandske familier i Danmark fem gange så ofte bliver anbragt uden for hjemmet som børn fra danske familier.
  • I 2023 pegede en rapport fra videnscentret VIVE på, at sagsbehandlere i danske kommuner mangler viden om grønlandsk kultur og sprog, og at det kan medfører misforståelser og fordomme.
  • Samtidig har der også været kritik af brugen af de såkaldte forældrekompetenceundersøgelser (FKU) i anbringelsessager af grønlandske børn. Det skyldes, at testene er tilpasset vestlig kultur og normer.
  • I maj 2025 trådte en ny lov i kraft, hvor de danske kommuner nu er forpligtet til at bruge en særlig enhed under VISO med ekspertise i grønlandsk kultur og sprog i anbringelsessager af grønlandske børn. Det skal erstatte de udskældte FKU.
  • Samtidig skal enheden gennemgå igangværende anbringelsessager, hvor FKU er blevet benyttet.

Keira Kronvold er fra Qeqertaq, men bor i dag i Thisted. Det var her, at hun fik tvangsfjernet sin nyfødte datter for halvandet år siden. Beslutningen byggede blandt andet på forældrekompetenceundersøgelser, som siden er blevet kritiseret for ikke at være egnede i sager med grønlandske familier.

Tidligere på måneden fik Keira Kronvold medhold i en principiel afgørelse i Vestre Landsret om tvangsfjernelsen af sin datter. 

- Det vil sige, at denne fjernelse umiddelbart efter fødslen ikke har været lovlig, fortalte hendes advokat Gert Dyrn fra Stage Advokatfirma kort tid efter afgørelsen faldt.

Kort tid før sagen kom for retten sendte tre rapportører fra FN, heriblandt Reem Alsalem, et brev til den danske regering, hvori de udtrykte bekymring for sagen.

Det fik det danske Social- og Boligministerium til at invitere rapportørerne til Danmark. Under besøget er der blandt andet mulighed for at besøge VISO.

Vil undersøge mulighed for at genåbne sager

Selvom der trådte en ny lov i kraft for et år siden, der skal sikre, at der bliver taget højde for grønlandsk kultur i tvangsanbringelsessager af grønlandske børn, så er rapportøren fortsat bekymret.

Ifølge loven er det nuværende sager, der skal genbehandles af en særlig enhed med ekspertise i grønlandsk kultur og sprog i VISO. 

Hvad siger loven?

  • I maj 2025 trådte en ny lov i kraft i Danmark med det formål at sikre hensyn til grønlandsk kultur og sprog i anbringelsessager om grønlandske børn.
  • Ifølge loven skal en særlig enhed under Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO) med ekspertise i grønlandsk kultur og sprog genvurdere tvangsanbringelsessager, hvor der er anvendt forældrekompetenceundersøgelser.
  • VISO er ikke forpligtet til at tale med de berørte familier, men skal foretage vurderingen på baggrund af de eksisterende sagsakter, hvis der tidligere er udarbejdet en forældrekompetenceundersøgelse.
  • Samtidig skal danske kommuner inddrage VISO i nuværende sager med forældrekompetenceundersøgelser og fremtidige påtænkte tvangsanbringelsessager om grønlandske børn, hvis kommunen ville anvende standardiserede psykologiske tests. Enheden skal erstatte de omstridte psykologiske tests.

Reem Alsalem mener dog også, at man bør undersøge afsluttede tvangsanbringelsessager og adoptionssager af grønlandske børn.

- Sagen er stadig den, at der ikke er tale om at genåbne afsluttede sager, hvor afgørelser blev truffet på baggrund af de her forældrekompetenceundersøgelser. Det er derfor noget, jeg gerne vil undersøge nærmere sammen med myndighederne i Grønland og i Danmark, men også med eksperter, for at se, om der er noget, man kan gøre ved det, siger hun.

Samtidig er det kommet den særlige rapportør for øre, at grønlandske forældre i de her sager har udfordringer med at få adgang til juridisk bistand og information om, hvad de samtykker til på grund af sprogforskelle.

- Der er mange problemstillinger, som er specifikke for oprindelige folk og også i denne sag, siger Reem Alsalem.

Gamle konklusioner finder vej

På trods af at landsretten gav Keira Kronvold medhold, er det ikke ensbetydende med, at anbringelsen af hendes datter bliver ophævet.

Da sagen blev genbehandlet under den særlige enhed i VISO sidste år, blev det anbefalet at opretholde tvangsanbringelsen.

Ifølge Reem Alsalem peger det på endnu et problem.

- Selv om man ikke længere bruger forældrekompetenceundersøgelserne i de her sager, så finder konklusionerne fra disse gamle værktøjer stadig vej ind i retsafgørelser og fremtidige vurderinger, herunder vurderingen af, hvorvidt forældre er egnede. 

I brevet fra FN-rapportørerne sendt til den danske regering italesætter Reem Alsalem også bekymring over, at Keira Kronvold tidligere har oplevet, at myndighederne blandede sig i hendes beslutning om at få børn.

Keira Kronvold i hendes hjem i Thisted. Foto © : KNR/Ann-Sophie Greve Møller

Keira Kronvold har i tidligere interviews fortalt, at hun tidligere har fået foretaget en abort efter pres fra myndighederne. Ifølge Keira Kronvold fik hun valget mellem at få en abort, eller at barnet ville blive tvangsfjernet.

KNR har tidligere forelagt Keira Kronvolds kritik for Aalborg Universitetshospital, Thisted. De havde dengang ikke mulighed for at udtale sig om påstandene, da de ikke udtaler sig om patientforhold.

Ifølge Reem Alsalem tager hun Keira Kronvolds oplevelser alvorligt, siger hun fortsat.

- I brevet rejste jeg også spørgsmålet om kontrollen over Keiras seksuelle og reproduktive sundhed samt det, der ser ud til at have været tvungen prævention og tvangsaborter. Vi ved, at det er noget, der er sket og fortsat sker for især oprindelige kvinder og piger mange steder i verden.

- Det påvirker ikke kun den enkelte kvindes rettigheder, men også de kollektive rettigheder og rettighederne som oprindeligt folk. Jeg finder det meget bekymrende og vil gerne se nærmere på det under mit besøg.

Hvad håber du, at der kommer ud af dit besøg i Danmark og Grønland?

- Forhåbentlig vil vi, når dette besøg finder sted, kunne indsamle flere oplysninger, have yderligere samtaler og også mødes med flere relevante interessenter. Jeg håber, at rapportørernes tætte opfølgning vil give sagen den synlighed, den fortjener, og også føre til et positivt udfald, siger Reem Alsalem.