Det var med alvorsord, at tre embedsfolk fra FN i slutningen af april sendte et brev til den danske regering.

Her skrev de tre FN-rapportører, at Danmarks psykologiske tests af grønlandske forældre i forbindelse med tvangsfjernelser måske “kan udgøre etnisk diskrimination”.

Testene har været udsat for skarp kritik for ikke at være tilpasset grønlandsk sprog og kultur.

Nu er en af de tre, FN’s specialrapportør for vold mod kvinder og piger, Reem Alsalem, på rejse i Danmark.

Her har hun blandt andet mødt flere af de berørte grønlandske forældre, der har fået tvangsfjernet deres børn, ved et møde i Folketinget tirsdag.

En af dem er Keira Kronvold, som er nævnt i brevet fra de tre FN-rapportører. Hun fik tvangsfjernet sin nyfødte datter i Thisted Kommune for snart to år siden.

Siden da har hun kæmpet for at få tvangsanbringelsen ophævet. Derfor har det stor betydning for hende, at hun nu har mulighed for at fortælle sin historie til FN-rapportøren.

- Det gør, at jeg føler stor opbakning. Min sag er ikke bare én sag. Den repræsenterer også mange andre grønlandske forældre, som er blevet svigtet i det danske system, siger Keira Kronvold.

Møder i ministeriet og besøg hos VISO

Godt 20 mennesker dukkede op til mødet med FN-rapportøren i Folketinget, mens flere deltog online. Mødet foregik i et fortroligt rum.

KNR har forsøgt at få et interview med Reem Alsalem om formålet med rejsen, men hun ønsker endnu ikke at stille op.

FN's specialrapportør for vold mod kvinder og piger, Reem Alsalem, er embedsperson fra Jordan. Foto © : Bianca Otero/Shutterstock/Ritzau Scanpix

Efter brevet fra de tre FN-embedsfolk reagerede Socialministeriet og skrev, at ministeriet ønskede at drøfte sagen.

Socialministeriet bekræfter over for KNR, at specialrapportøren Reem Alsalem besøger både Danmark og Grønland.

Besøget er af teknisk karakter, skriver ministeriet, og har til formål at give rapportøren indsigt i dansk og grønlandsk lovgivning og praksis.

Besøget omfatter blandt andet møder i Socialministeriet og besøg i Den Nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation (VISO).

I dag er det en særlig enhed i VISO med ekspertise i grønlandsk kultur og sprog, der genbehandler igangværende tvangsanbringelsessager om grønlandske børn, hvor de omstridte forældretests har været brugt.

Det sker efter en lovændring sidste år efter flere års omfattende kritik af de danske kommuners brug af testene.

Reem Alsalem har i et tidligere interview til KNR dog påpeget nogle bekymringer i forbindelse med den nye lovgivning. Hun mener også, at man bør undersøge afsluttede tvangsanbringelser og adoptionssager af grønlandske børn og altså ikke kun igangværende tvangsanbringelser.

Samtidig har hun også hørt, at flere grønlandske forældre har udfordringer med at få adgang til juridisk bistand og information om, hvad de samtykker til på grund af sprogforskelle.

- Der er mange problemstillinger, som er specifikke for oprindelige folk og også i denne sag, sagde Reem Alsalem under interviewet i maj.

Mistede sin identitet

En anden af dem, der har mødt FN-rapportøren, er Kâlánguak Absalonsen. Hun blev i 1975 adopteret af en dansk familie og flyttede med familien fra Sisimiut til Danmark.

Hun er i dag sikker på, at hendes mor ikke vidste, hvad en adoption indebar.

Derfor kræver hun sammen med tre andre grønlandsk adopterede en undskyldning og en godtgørelse på 250.000 kroner fra den danske stat.

De sendte kravet afsted på Grønlands nationaldag den 21. juni for over to år siden.

- Jeg er ikke kun adopteret, jeg er også koloniseret, og det er hele min opvækst. At specialrapportøren gerne vil se og høre mig, gør, at det er et reelt problem med den her adoptionspraksis, der har foregået, og det er reelle følelser, jeg har, siger Kâlánguak Absalonsen.

Kâlánguak Absalonsen blev bortadopteret fra Sisimiut, da hun var tre år gammel. Foto © : KNR/Ann-Sophie Greve Møller

Den danske stat har tidligere afvist godtgørelseskravet. Derfor venter de fire personer, der er repræsenteret af Pramming Advokater, på at få sagen for retten.

Kâlánguak Absalonsen har i to bøger beskrevet sin adoptionshistorie. Om hvordan det var at miste kontakten med sine mor og søskende, miste sit sprog og kultur.

- Det har været et psykisk overgreb. Jeg skulle tilpasse mig, og den essens og tryghedsfølelse, jeg havde hos min familie, blev på én gang visket væk, fortæller hun.

Samtidig var det ikke særligt ‘fancy’ at være grønlandsk i Danmark i 1970’erne og 80’erne, fortsætter Kâlánguak Absalonsen.

Hun har oplevet meget diskrimination gennem sin opvækst.

- Det har påvirket mig hele livet, fordi jeg har skullet være noget, jeg ikke var. Jeg har gjort alt for at tilpasse mig og gøre det, som samfundet krævede. Og det er lykkedes, for jeg har jo formået at skille mig væk fra min egen kultur.

- Jeg har mistet min følelse af, hvem jeg er. Og det er enormt hårdt.

Vil ændre systemet

Derfor håber Kâlánguak Absalonsen, at hendes fortælling har givet FN-rapportøren et perspektiv på, hvilke konsekvenser det har for grønlandske børn at miste deres kultur og sprog, når de bliver tvangsfjernet i Danmark i dag.

- Som voksen kan jeg nu sætte ord på det svigt, jeg har oplevet. Og jeg håber, at jeg kan bidrage til at fortælle, at det er helt forkert. Vi har retten til at være dem, vi er.

- Vi skal tilbage til at sige, at vi sagtens kan tage vare på vores børn. Måske er vi endda bedre til det. Vores måde at se barnet på som en del af en større familie er meget mere bæredygtig end det, det danske system har fortalt os, siger Kâlánguak Absalonsen.

Keira Kronvold i sit hjem i Thisted. Foto © : KNR/Ann-Sophie Greve Møller

Keira Kronvold håber også, at samtalen med FN-rapportøren kan gøre en forskel.

I maj afgjorde Vestre Landsret, at de undersøgelser, som lå til grund for tvangsanbringelsen af Keira Kronvolds datter, ikke havde taget hensyn til hendes grønlandske oprindelse.

Landsretten vurderede, at tvangsfjernelsen ikke var sket på et fyldestgørende grundlag.

VISO har genbehandlet sagen og vurderede, at datteren fortsat skulle være anbragt.

- Jeg håber, at der kommer et andet system end den særlige enhed i VISO, for det fungerer ikke. Vi skal blive hørt, siger Keira Kronvold.

Tidligere besøg

I maj – et år efter at den nye lov trådte i kraft – oplyste VISO, at organisationen på daværende tidspunkt havde modtaget 47 anbringelsessager fra kommunerne til gennemgang og afsluttet 16 sager.

Det fik efterfølgende alarmklokkerne til at ringe hos de to grønlandske folketingsmedlemmer Naaja H. Nathanielsen (IA) og Qarsoq Høegh-Dam (N).

Oprindeligt havde VISO regnet med at skulle gennemgå 315 sager på halvandet år.

Ifølge den danske socialminister, Monika Rubin (Moderaterne), oplyste VISO efterfølgende ministeriet om, at den særlige enhed havde igangsat "en mere målrettet og intensiv indsats for at få fat i alle de sager, der er".

- Det arbejde kommer jeg som socialminister til at følge meget tæt, sagde Monika Rubin i et interview med KNR.

Den tidligere FN-specialrapportør for oprindelige folk, José Francisco Cali Tzay, besøgte Grønland og Danmark i 2023.

I en efterfølgende rapport kritiserede specialrapportøren Danmark for ikke at opfylde de rettigheder, grønlændere i Danmark har krav på.