Alle anbringelsessager af grønlandske børn skal frem i lyset
Der skal en større indsats til for at komme til bunds i tvangsanbringelsessager af grønlandske børn i Danmark. Sådan lyder det fra den nye danske socialminister Monika Rubin fra Moderaterne.
For lidt over et år siden trådte en ny lov i kraft i Danmark, hvor en særlig enhed under VISO skal genvurdere tvangsanbringelsessager af grønlandske børn. Det gælder sager, hvor anbringelsen bygger på psykologiske tests.
Testene er blevet kritiseret for ikke at være egnede til inuit. Det skyldes, at testene er udviklet ud fra dansk kultur og sprog.
- Det er meget vigtigt at understrege, at grønlandske familier i Danmark ikke skal føle sig utrygge. Det er præcis derfor, vi også vil se på alle de her sager. Vi tager det meget alvorligt, siger Monika Rubin, der tiltrådte som minister i starten af måneden.
I sidste måned oplyste VISO, at de på daværende tidspunkt havde modtaget 47 sager fra kommunerne til gennemgang og afsluttet 16 sager.
I to af sagerne vurderede den særlige enhed, at de omstridte tests har givet et skævt billede.
Ifølge Monika Rubin har VISO oplyst ministeriet om, at den særlige enhed har igangsat "en mere målrettet og intensiv indsats for at få fat i alle de sager, der er".
- Det arbejde kommer jeg som socialminister til at følge meget tæt, siger hun.
Vil gøre mere for at finde sager
Antallet af genbehandlinger fik alarmklokkerne til at ringe hos de grønlandske folketingsmedlemmer Naaja H. Nathanielsen (IA) og Qarsoq Høegh-Dam (N).
Oprindeligt regnede VISO nemlig med at skulle gennemgå 315 sager over halvandet år.
Ifølge professor ved Videnscenter for Psykotraumatologi ved Syddansk Universitet, Ask Elklit, findes der ikke et offentligt kendt tal på, hvor mange sager de psykologiske tests har været brugt i.
Ask Elklit har tidligere forklaret, at sagsbehandlingen er fordelt på 98 kommuner, hvor der ikke er pligt til at indrapportere, hvilke værktøjer de bruger, når de vurderer en anbringelse.
- Vi skal gøre mere for at finde alle sagerne. Det kan jeg forstå, at VISO er i gang med i forhold til også at tage fat i kommunerne endnu mere intensivt end tidligere, siger Monika Rubin.
Hun tilføjer, at de 315 sager, som VISO regnede med at gennemgå, var et estimat.
- Så jeg må bare understrege, at det er vigtigt, vi får alle sagerne ind.
Der er stadig ret langt fra 315 sager til, at man har modtaget 47 sager på et år. Er du overrasket over det antal?
- Der tegner sig et billede af, at der nok er færre sager end det, man skønnede. Men det er enormt vigtigt, vi finder alle sagerne, og derfor skal vi også se på, om den måde, man gør det på nu, er den helt rigtige, eller om vi skal gøre det anderledes, siger socialministeren.
Ser frem til FN-besøg
Anbringelser af grønlandske børn er også nævnt i det nye danske regeringsgrundlag.
Her står det, at man ønsker at "sikre grønlandske børns tarv og grønlandske familiers rettigheder i Danmark, herunder gennemgå alle eksisterende anbringelsessager med henblik på at sikre ensartet retssikkerhed".
Monika Rubin, betyder det også, at frivillige anbringelser af grønlandske børn skal genvurderes?
- På nuværende tidspunkt kan jeg ikke uddybe, hvordan man eventuelt skal gøre det anderledes. Det kan jo være, at vi bliver nødt til at lave en anden model end den, vi ser nu i forhold til VISO.
- Det er jeg sådan set åben for, men jeg kan ikke på nuværende tidspunkt svare konkret på det, siger hun og tilføjer, at hun kun for kort tid siden tiltrådte som minister.
FN er også gået ind i sagen om tvangsanbringelser af grønlandske børn i Danmark.
I sidste måned luftede tre FN-rapportører deres bekymring i et brev til den danske regering. De mener, at de psykologiske tests af grønlandske forældre i forbindelse med tvangsfjernelser måske "kan udgøre etnisk diskrimination".
Som minister, hvordan forholder du dig så til den bekymring?
- Jamen, jeg kan forstå, at FN-rapportørerne også kommer til Danmark for at blive klogere på, hvad det er, der ligger i lovgivningen, siger hun.
Den ene af de tre FN-rapportører, Reem Alsalem, som er særlig rapportør for vold mod kvinder og piger, har takket ja til en invitation fra socialministeriet om et besøg i Danmark.
- Det er et teknisk besøg, hvor de skal blive klogere på, hvordan man har gjort, og hvordan man gør i Danmark. Og jeg ser frem til at se, hvad der kommer ud af det besøg, fortsætter Monika Rubin.
Tager det meget alvorligt
I brevet refererer de tre FN-rapportører til en medieomtalt sag om grønlandske Keira Kronvold, der fik tvangsfjernet sit barn et par timer efter fødslen.
Keira Kronvold fik i sidste måned medhold i en principiel afgørelse i Vestre Landsret om tvangsfjernelsen af sin datter kort efter fødslen i 2024.
Det betyder, forklarede hendes advokat efterfølgende, at fjernelsen af hendes datter ikke har været lovlig.
Alligevel er datteren fortsat anbragt.
- Jeg har svært ved at gå ind i en helt konkret sag som minister. Men det, der er virkelig, virkelig vigtigt, er, at vi får set på, om vi kan finde alle sagerne, og det er derfor, at VISO også har kontaktet kommunerne igen og intensiverer deres arbejde, svarer Monika Rubin på spørgsmålet om, hvordan hun forholder sig til sagen.
Kan du finde på at undskylde til forældre, hvis det viser sig, at deres børn er tvangsanbragt på forkert grundlag?
- Lige nu er vi i en fase, hvor det er enormt vigtigt, at vi finder ud af, hvor mange sager det drejer sig om. Hvordan tingene så udvikler sig derfra, kan jeg ikke svare på på nuværende tidspunkt.
- Men det er meget vigtigt for mig at understrege, at man som grønlandsk familie i Danmark ikke skal føle sig utryg, og derfor tager vi arbejdet med at få styr på det her meget, meget alvorligt, siger Monika Rubin.
Socialministeren oplyser, at hun arbejder på at rejse til Grønland i august eller september.
