Der var rosende ord fra alle de danske partier med undtagelse af Borgernes Parti, da den nye sikkerhedsaftale mellem Grønland, Danmark og USA blev førstebehandlet i Folketinget torsdag.

Det sker, efter at Inatsisartut vedtog aftalen tirsdag i sidste uge.

Selvom formanden for naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen (D), statsminister Mette Frederiksen og præsident Donald Trump underskrev aftalen i New York den 22. september, skal både Inatsisartut og Folketinget vedtage den, før den kan træde i kraft.

Under førstebehandlingen blev der fra talerstolen rettet stor ros mod den danske regering, naalakkersuisut og embedsværket for aftalen og for håndteringen af det, der blev kaldt den største udenrigspolitiske krise i Danmark og Grønland siden Anden Verdenskrig.

Donald Trump har gentagne gange sagt, at USA bør overtage Grønland.

Ifølge Naaja H. Nathanielsen (IA) står Grønland et bedre sted end før med den nye aftale. På billedet får Qarsoq Høegh-Dam et smil med på vejen. Foto © : Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Men selvom præsidentens udtalelser har fået det til at storme – ikke mindst i Grønland – står man med aftalen et bedre sted, mener folketingsmedlem for Inuit Ataqatigiit Naaja H. Nathanielsen.

- Det er en rigtig god aftale for Grønland. Vi har nu fået et sæde ved bordet, som vi har efterspurgt i rigtig mange år inden for Kongeriget, hvor vi har sagt, at vi vil sidde med ligeværdigt, når der diskuteres ting om vores land.

- Vi står et bedre sted, end vi gjorde med den gamle aftale (fra 1951, red.).

- For USA har det måske mere handlet om at lande noget, og for os har det været en anledning til at få nogle af de ting igennem, som vi har kæmpet med, siger hun til KNR efter debatten.

Indeholder ikke noget nyt

Naleraq var det eneste parti, der ikke stemte for aftalen i Inatsisartut i sidste uge. 

Partiets folketingsmedlem, Qarsoq Høegh-Dam, mener ikke, at aftalen bringer noget nyt med sig.

- Der er ikke noget reelt nyt i aftalen, siger han og henviser til, at man med Igaliku-aftalen fra 2004 og selvstyreloven fra 2009 allerede har anerkendt, at Grønland har ret til selvbestemmelse og statsdannelse.

Men han er heller ikke som sådan imod aftalen, fortsætter han.

- Der er ikke noget, man indholdsmæssigt er imod, som allerede gælder.

Qarsoq Høegh-Dam roser det grønlandske embedsværk i forbindelse med aftalen. Foto © : Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Samtidig er det vigtigt for Naleraq-politikeren at rose det grønlandske embedsværk for dets arbejde.

- En dybtfølt tak især til den grønlandske administration og Grønland, som har vist, at man er et land, man kan have tillid til. Selvom man har en lille administration, kan man føre sådan noget frem af diplomatisk vej med verdens største land.

Kommer du til at stemme for aftalen?

- Jeg kommer ikke til at stå i vejen for, hvad naalakkersuisut og Inatsisartut har besluttet, siger Qarsoq Høegh-Dam.

'Svært tilfreds'

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (Moderaterne) benyttede også anledningen til at takke sine grønlandske kolleger, kollegerne i Folketinget og medarbejderne i Udenrigsministeriet.

Det er en aftale, "vi kan være svært tilfredse med", sagde Lars Løkke Rasmussen.

- Tak til alle, der har båret ved. Det tjener det danske demokrati til stor ære, at vi i en meget svær periode har udvist udtalt sammenhold i alle dimensioner.

- Vi står et meget bedre sted nu end tidligere, men det betyder ikke, at vi kan læne os tilbage. Vi skal helt i mål med aftalen, fortsatte udenrigsministeren på talerstolen.

Aftalen skal til andenbehandling i Folketinget den 19. november. Her skal folketingsmedlemmerne stemme om den.

Grønland, Danmark og USA har i forvejen en forsvarsaftale fra 1951, som giver USA ret til militær tilstedeværelse i Grønland.

Dengang var Grønland en dansk koloni, og det var kun Danmark og USA, der skrev under på aftalen. Den blev opdateret i 2004 med Igaliku-aftalen, som gjorde Grønland til en formel partner.

Den nye forsvarsaftale bygger videre på aftalen fra 1951.