Kritik af finanslov: Millionudgifter til kollegiebyggeri blev fjernet i sidste øjeblik

Et kollegiebyggeri til millioner blev fjernet fra budgettet før finanslovsforhandlingerne, men en hastig og kritiseret analyse efterlader flere spørgsmål, om projektet lever op til lovens krav. Oppositionen kræver lovændring.
Under budgetstillingen valgte naalakkersuisut at fjerne udgifter til et kollegiebyggeri. Det kunne lade sig gøre, fordi projektet ender med at være en økonomisk indtægt i stedet for udgift. Men beregningerne skaber kritik og debat. Foto © : KNR / Johasinnguaq Olsen
Skrevet af Markus Valentin
22. januar 2025 07:24

- Jeg er meget kritisk overfor den måde, naalakkersuisut har håndteret det, især op til valget.

Sådan udtaler Jens-Frederik Nielsen, formand for Demokraatit, om kollegiebyggeriet til 188,8 millioner kroner, som blev fjernet fra budgettet op til finanslovsforhandlingerne i november.

For inden forhandlingerne gik budgettet ikke op. Derfor besluttede naalakkersuisut at bruge en lov om, at man kan fjerne byggeriet, hvis det ende med at spare samfundet flere penge, end det koster at bygge.

Populært sagt kan man sige, at man låner og bruger penge, man ikke har, i håb om en dag at få investeringen tilbage.

Men det kan man kun gøre, hvis man har lavet en analyse, som beviser, at det er tilfældet. Her bestilte naalakkersuisut en analyse, som havde tre uger til sit arbejde, og konklusionen er i bedste fald tvivlsom.

Ifølge analysen vil kollegierne have en levetid på 50 år, men det vil tage 46 år, før udgifterne måske giver overskud. Dermed konkluderer rapporten, at byggeriet i bedste fald vil have "begrænsede gevinster".

- Det er useriøst og uansvarligt at lave en vupti-analyse. Det vidner om, at de sidste ting, de (naalakkersuisut, red.) fik med i finanslovsaftalen, ikke er finansieret ordentligt, udtaler Jens-Frederik Nielsen.

Vismandens dom

Torben Andersen er formand for Grønlands økonomiske råd, der bistår naalakkersuisut.

Ifølge ham er regneøvelsen i budgetstillingen helt efter lovens forskrifter. Der er altså ikke nødvendigvis foregået noget fordækt ifølge juraen.

Til gengæld pointerer han, at det er bemærkelsesværdigt, at analysen er blevet lavet på så kort tid og så sent i hele processen.

Det er afgørende, at analyserne er lavet grundigt, så kravene er opfyldt, siger Torben Andersen.

- Hvorfor havde man ikke analyserne fra starten af, så man kunne tage stilling til kollegiebyggeriet, i stedet for først at vente til budgetprocessen?

Torben Andersen vil ikke kommentere analysens indhold, men opfordrer til, at man ser nærmere på den.

KNR har selv læst den.

Tvivlsomt resultat

I analysen skriver forfatterne selv, at dens dybde og omfang er begrænset, fordi de har haft tre uger til deres arbejde.

- Den korte tidsperiode har naturligvis betydning for analysens dybde og omfang, og derfor bør resultaterne vurderes i lyset heraf, skriver forfatterne i analysen.

Et vigtigt kritikpunkt fra forfatterne er, at finansdepartementet har bedt dem indregne, at udgifterne til vedligeholdelsen af kollegierne er på 275.000 kroner om året.

Men hvis man skulle lave de samme bygninger i Danmark, så ville vedligeholdelsesudgifterne koste 2,2 millioner kroner om året, ifølge analysen.

Og hvis det danske tal kan overføres til Grønland, konkluderer analysen, at byggeriet ikke lever op til lovens krav om at kunne fjernes fra budgetstillingen:

- En ændring af denne størrelse vil medføre en negativ samfundsøkonomisk investeringscase.

Lovændring

Var det op til Jens-Frederik Nielsen, så bør Inatsisartut se på en lovændring, så samme regneøvelse ikke længere bliver mulig at lave.

Helt konkret, vil han have strammere regler for, hvor lang en tidsramme et projekt må have, før det skal give overskud.

Det bliver man nødt til. Hvis vi skal have en budgetstilling, der kan blive taget seriøst, må vi udpensle den, så man ikke kan omgå den, som naalakkersuisut har gjort nu.

- Naalakkersuisut har vist, at det vigtigste for dem er at lave en finanslov, hvor de kan give godt og grundigt ud inden et valg. Så vi skal helt sikkert have set på de regler.

Hvis man ændrer loven og indfører en tidsramme for overskud, risikerer du vel, at vandkraftværker og lufthavne bliver sværere at bygge?

- Jeg kan godt se, at det kan blive sværere i fremtiden, hvis man laver en skrap retningslinje i budgetstillingen. Men samfundsøkonomisk overskud bør være altoverskyggende i alt, hvad vi laver. Derfor er det vigtigt med stramme regler på området.

Naalakkersuisoq for finanser Erik Jensen svarer på kritikken i en selvstændig artikel, der snart udkommer.