Udvalg har færdigbehandlet USA-aftale

Det Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg er færdige med deres behandling af aftalen med USA. De opfordrer til at oprette en følgegruppe bestående af alle partier.
Foto © : Kylie Cooper/Reuters/Ritzau Scanpix
Skrevet af Markus Valentin
30. oktober 2026 13:51

Nu har det Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg (Uspu, red.) færdigbehandlet forsvarsaftalen med USA.

Det fremgår af udvalgsbetænkningen, som er blevet offentliggjort forud for andenbehandlingen af aftalen tirsdag den 3. november.

Alle partier undtagen Siumut er stemmeberretigede medlemmer af udvalget. Men grundet den ekstraordinære sag, har udvalget inviteret Siumut med i behandlingen.

Koalitionspartierne - Demokraatit, Inuit Ataqatigiit, Atassut - indstiller forslaget til vedtagelse. Kun Naleraq støtter ikke forslaget.

Siden efterårssamlingen har Nivi Rosing (IA) været indsat som formand for Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg. Her erstattede hun sin partifælle Pipaluk Lynge (IA). Foto © : KNR / Markus Valentin

Alle partier - uden undtagelse

Udvalget understreger i behandlingen, at selve aftalen ikke kan ændres, da de tre regeringsledere allerede har underskrevet teksten.

Dog kan udvalget indstille til, hvad der sker her fra.

Uspu opfordrer naalakkersuisut til at oprette en politisk følgegruppe. Den skal sikre en bred politisk inddragelse i udarbejdelse af tillægsaftaler.

Udvalgets opfordringer til naalakkersuisut

Udvalget opfordrer naalakkersuisut til at foretage en nærmere belysning af de væsentligste samfundsmæssige- og økonomiske forhold, der knytter sig til forslaget.

  • Økonomi, herunder de potentielle økonomiske konsekvenser og muligheder for Grønland. 
  • Uddannelse, herunder mulighederne for kompetenceudvikling og uddannelsesmæssige gevinster for den grønlandske befolkning. 
  • Erhverv, herunder mulighederne for grønlandsk erhvervsudvikling, lokal værdiskabelse og beskæftigelse. 
  • Miljø, herunder miljømæssige konsekvenser og hensynet til en bæredygtig udvikling. 
  • Dual-use, herunder mulighederne for, at investeringer og faciliteter med både civile og militære anvendelsesformål kan skabe bredere samfundsmæssige gevinster. 
  • Lokalbefolkningen, herunder de potentielle konsekvenser for berørte lokalsamfund og mulighederne for at sikre lokal inddragelse og samfundsmæssige fordele.

Følgegruppen skal bestå af alle partier i Inatsisartut - uanset størrelse.

Derudover vil udvalget opfordre naalakkersisut til at belyse de samfundsmæssige- og økonomiske forhold, der knytter sig til forslaget.

Det gælder inde for økonomi, uddannelse, erhverv, miljø, dual-use og lokalbefolkningen.

Naalakkersuisut bliver samtidig opfordret til mindst en gang om året at informere Inatsisartut om status på implementeringen af aftalen.

Juno Berthelsen (N) blev ved efterårssamlingen indsat som næstformanden i Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg. Her erstattede han sin partiformand, Pele Broberg (N). Foto © : Markus Valentin / KNR

Naleraqs kritik

Da Naleraq har valgt ikke at stemme sammen med resten af udvalget, har de skrevet en længere mindretalserklæring med deres kritik.

KNR har siden aftalens underskrivelse i New York bragt flere artikler med Naleraqs kritik.

Kritikken inkluderer blandt andet, at aftalen ikke sikrer sig, at USA betaler til landskassen for retten til at have baser.

Under førstebehandlingen sagde Jens-Frederik Nielsen, at USA på intet tidspunkt har haft penge på bordet i forhandlingerne.

Naleraq skriver nu i mindretalsudtalelsen, at Múte B. Egede (IA), naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, angiveligt har orienteret udvalget om, at Grønland under forhandlingerne har forsøgt at få USA til at betale - men uden held.

Aftalen indeholder heller ikke, at der bruges grønlandske virksomheder til at betjene baserne fremfor danske eller udenlandskejede virksomheder med tilstedeværelse i Grønland.

Her refererer partiet til skandalen i 2014, hvor et dansk/amerikansk firma vandt servicekontrakten på Pituffik Space Base.

Dertil ville oppositionspartiet have ønsket, at USA påtog sig ansvaret med at ryde op efter sig selv på de gamle baser.

Slutteligt finder Naleraq det kritisabelt, at der ikke er opbakning til en folkeafstemning.